Tevarmere

På gårsdagens spilleplade var der et lille drilsk ord, der sagtens kunne få minderne frem fra dengang med Tonny Toupe/Sonny Souffle´show på DR-tv. Det var Voldsom Volovo og Brødrene Bisp. Som efternavnet antyder bar brødrene Bisp en hellig hovedbeklædning ikke ulig den beklædning, man benytter til at holde tekander varme med.

Vi taler om en mitra, også benævnt bispehue. Mitra er græsk og betyder ‘bælte, hovedbånd’. Som hovedbeklædning er mitraen blevet båret siden 900-tallet af paven, biskopper og visse abbeder under højtidelige messer og andre katolske gudstjenester.

Mitraen har to høje spidser foroven og to bånd bagpå. Uden for den katolske kirke anvendes mitra af anglikanske biskopper og af biskopperne i den svenske kirke.

16 thoughts on “Tevarmere”

  1. Manglede i dag:

    komse, ODS, komme,1.8
    omkør, ODS
    tørfiske, ggl tørfisket
    omskue, ODS
    råfisk, ggl

    Vi kridsede da, ligesom vi kradsede?

  2. @Preben: Om “kom så” eller “komse” kan man i ODS’en læse: “1.8) imp., brugt som en slags interj., ofte (især tidligere ell. dial.)”.
    Hm, “ofte” tyder jo godt, men så kommer: “især tidligere ell. dial.”. Det er for oldnordisk for os her på Pludr.
    Men ok til omkør. Tørfiske derimod kan Google ikke rigtigt finde nogle autoritative kilder til.
    Omskue er helt ok, og her har vi så en af de sjove bydeformer: omsku:
    http://ida.hum.ku.dk/cgi-bin/defisto/defisto?q=skue#skue_2
    Råfisk er også et sjovt ord, som vi skal have med, og som man kan finde autoritative kilder til – fx her:
    http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=82303
    Nyd lige megaordet her: “Langtidsproduktionspianiægning”! Bortset fra at det er stavet forkert, så tør jeg ikke føje det til databasen.

  3. Manglede i dag:

    stodr, ODS
    doze, ggl’kan doze’
    brotag, ODS
    brostag, ggl
    bros/broes, ODS,bro
    roes, ggl’der roes’
    bredryg, ODS
    sydyr, ggl
    adobe, tdl. godkendt, fy
    brygdato, ggl
    stagr, ODS,stavre2
    yderbro, ggl

  4. Manglede i dag:

    ovngods, ODS
    ovnglas, ggl
    ovngas, ggl
    sovehal, ggl
    vagtdag, ODS

  5. @gran: Ja, den slags bør vi også kunne gøre her på Pludr – at borde et skib. Bydeformen er sød: Bord skibet!

  6. @Preben: ja til stodr og noget modstræbende også ja til doze, som man kan se få eksempler af på dansk. Men et ja til doze gør jo, at så må vi også have bøjningsformerne med:
    doze
    dozer
    dozede
    dozet
    dozende
    dozedes
    dozen
    dozes
    som i mine øjne ser lidt mærkelige ud. Men skidt pyt, når man i gamle dage rask væk konstruerede udsagnsord ud fra navneordet, så kan vi vel også gøre det sammen med navneordet, en dozer.
    Også ja til brotag, brostag og bro som udsagnsord og dermed også bøjningsformen, bros, men ikke broes, for jeg går ud fra at det er med bro som med tro:
    http://ida.hum.ku.dk/cgi-bin/defisto/defisto?q=tro#tro_3
    På samme måde er det med ro – bøjningsformen er uden e: ros – se selv her:
    http://ida.hum.ku.dk/cgi-bin/defisto/defisto?q=ro#ro_2
    Bredryg er jo et kortspil, og så tror jeg, vi foruden bredryg skal nøjes med bøjningsformen, bredryggen.
    Sydyr vidste jeg ikke fandtes – indtil nu altså!
    Og ja, adobe er ikke bare et ord, der skal skrives med stort begyndelsesbogstav. Det SKAL derfor med i Pludrs database. Det skal brygdato tilsyneladende også. Men det er lidt underligt, at det ikke hedder en bryggedato. I ølbranchen taler man jo også om tappedato og ikke “tapdato”.

    Så foreslår du stagr, men jeg vil bruge enhver undskyldning til ikke at tage de alternative/oldnordiske staveformer med i Pludrs database. Om Stavre kan man godt nok læse, at stagre er et alternativ, men man kan også læse: “1) (dagl., jf.: “stagre, Talespr., ikke hyppigt, og udt. = stavre.” Levin.)” og: “(glda. stagre;…”

    Yderbro får mig straks til at tænke på om det hedder yder, fordi nogen yder noget. Men det lyder jo forkert – så det må være noget med, at broen ligger på den ydre side. Men hvorfor hedder der så ikke ydrebro, akkurat som vi også skriver “ydremission”, som må antages at husere i den ydre verden. Hm…, men hvorom alting er, så kan jeg ikke rigtigt finde autoritative kilder til yderbro.

  7. @Preben: ja til ovngods, ovnglas og noget modstræbende ja til ovngas. Men ordet er dog nævnt i De store danske Encyklopædi. Sovehal tjah… ok da, og ok til vagtdag.

  8. @Preben: Ja til fries, men værm, som var med på spillepladen, og dermed også værme bør vi måske betegne som jokere. I ODS’en kan man under navneordet, varme, og under udsagnsordet, varme, nemlig læse, at “værme” er dialekt. Derfor vil jeg straks slette værm fra databasen. Til gengæld vil jeg erstatte det med ymeris.

  9. @Supaya: begge ord skal vi da have med, og det sammen med deres bøjningsformer. Her tager vi så lige mjav med i samme ombæring.

  10. @Preben: Hm, tjah, – det ser sådan ud. Jeg slog åbenbart op under det forkerte ord (varme). Hvis man vælger at forstå ordet som en vrimmel af smådyr – værm (eller “sværm” som vi i dag kender ordet), skal vi have alle bøjningsformerne med også.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.