Buttede bløddyr

På spillepladen forleden var der et lille italiensk klingende ord, potto, Men italiensk er det ikke – det er snarere afrikansk. Det nærmeste, vi kan komme det italienske er vel ordet, putto, der er en figur som forestiller et lille, buttet og ofte nøgent barn med eller uden vinger, der bruges som dekorativt element i kunsten, især barokkunst.

Ordet, potto, stammer sandsynligvis fra det afrikanske ord, pata, der kan oversættes til “haleløs abe”. Pottoer bevæger sig så roligt, at de også har fået kælenavnet “blødt-blødt”. Pottoen ( Perodicticus potto) er en halvabe i dovenabefamilien. Arten er den eneste i slægten perodicticus. Pottoer lever i det tropiske Afrika fra Guinea til Kenya. Pottoer når en længde på 30-40 cm, dertil en kort hale på 3-10 cm og deres maksimale vægt er 1,5 kg.

Pottoen har næsten fem fingre, men pegefingeren er kun en stump. Det siges at pottoen har en særegen lugt næsten som karry. Dyret findes i regnskove og lever hele deres liv i træerne, hvor de er aktive om natten og sover om dagen. Hunnen er drægtig i ca. 170 dage. Normalt består kuldet blot af en enkelt unge. Ungen bliver kønsmoden efter 18 måneder. Den højeste rapporterede alder er 26 år opnået af et dyr i fangenskab.

64 thoughts on “Buttede bløddyr”

  1. @Pernillej: Jo da, stout skal du få, og din lille fine forklaring har jeg endda genbrugt i mit næste indlæg, der udkommer i aften den 24. august her på bloggen!

  2. @Marisol: Jamen en nilgås eller to, skal vi selvfølgelig også have med i Pludrs database.

  3. @Ejnarsminde: Hm, jeg må indse, at indså er noget, en moderne agerdyrker næsten ikke kan komme udenom. Det kan vi så heller ikke her på Pludr. Jeg vil straks indså indså i databasen!

  4. Manglede i dag:

    glist, ODS,glise
    tisker
    tilgreb, ODS,tilgribe
    vyer
    beedt
    tildrej, ODS
    stilgreb, ggl
    tilskreg, ODS,-skrige
    bjergli, ODS

  5. @Supaya: Hvis lisk har været med i databasen tidligere, ved jeg ikke, hvorfor ordet pludselig mangler. Det har jeg nu rådet bod på, for lisk skal vi have med. Derimod ved jeg, at vegr er blevet slettet. Ordet er faldet for vores ny forholdsregel om at droppe alle de alternative stave- og bøjningsformer, som man kan læse i ODS’en. Vegr eller rettere vegre står nævnt som en alternativ staveform under ordet, vægre: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=v%C3%A6gre&search=S%C3%B8g

  6. @Preben: Hm, Google giver så få henvisninger til lindgrød, at jeg fristes til at tro, at der er tale om en stavefejl, for det hedder jo ikke “en lindgrød”, men “en lind grød”. Dørs kan man også finde i Den danske Ordbog, hvor man oplyses om, at vi har vendingen, at følge nogen til dørs, så dørs skal vi have med i databasen. Selv om Google kun kan finde sølle to “røgslip”, skal vi have ordet med i databasen, for de er begge to er fra autoritative kilder.
    Og hvad angår pjece eller rettere, den alternative staveform, piece, så vil jeg da mene, at også den staveform har sin bydeform, piec. Men vi skal hverken have piece eller piec med i Pludrs database – ordet falder nemlig for vores ny forholdsregel om – så vidt muligt – at udelukke alle de alternative staveformer i ODS’en.

  7. @Preben: Under glise i ODS’en, kan man læse, at ordet bøjes regelmæssigt, men alternativt kan man bruge bøjningsformen, gliste. Men med vores ny forholdsregel om – så vidt muligt – at droppe alle de alternative staveformer i ODS’en, skal gliste ikke med i Pludrs database. Det nærmeste, vi kommer dit forslag om glist, er gliset. Tisker og tilgreb skal vi selvfølgelig have med i databasen.
    Selv om ordet, vy, i ODS’en ser ud til at være et fuldgyldigt alternativ til “vu”, så burde vi med vores ny forholdsregel ikke have vy med i databasen, men da Fritz betragter Den danske Ordbog som værende overordnet Ordbog over det danske Sprog, skal vi alligevel have vy med. I følge Den danske Ordbog er der åbenbart valgfrihed mellem vue og vy. Sjovt nok er den franske stavemåde nærmest officiel dansk standard i Den danske Ordbog, mens vue er et alternativ i ODS’en – og som følge deraf burde vi så droppe ordet med henvisning til vores ny forholdsregel. Men Den Danske Ordbog er altså i følge Fritz overordnet Ordbog over det danske Sprog.
    Hvad angår bøjningsformer for beede, må det være som for udsagnsordet, ede, der i følge ODS’en bøjes regelmæssigt: beedede. Derfor vil jeg mene, at beedet er korrekt – ikke beedt.
    Tildrej skal vi selvfølgelig have med i databasen, og ligeså stilgreb, som man kan undre sig over endnu ikke findes i ordbøgerne. Tilskreg skal selvfølgelig også godkendes, og det skal bjergli også.

  8. Det er da den omvendte verden, Fritz. Lisk(e) står i ODS til at være ænyd.

    Hvis der ikke er forskel på alternative ord, og do. stavemåder, mister vi da en klækkelig part af ODSord?

    En veger står således også til at hedde vegre, sb., den skal så med uden bydeform. Eller skal den?

  9. @Preben: Hm, måske tager jeg fejl, men sådan som jeg tolker oplysningen i ODS’en om liske, er det ikke liske, der er ænyd, men det svenske lisk(a). Det oplyses således, at liske på ældre nydansk er det samme (d.s.) som den svenske dialekt lisk(a).
    Vi mister kun alle de alternative staveformer. i ODS’en eller sagt på en anden måde: Det er så vidt muligt kun ordene, der er skrevet med rød skrift, vi tager med i Pludrs database.
    Navneordet veger, der i ODS’en står med rød skrift, skal vi have med i databasen i de forskellige bøjningsformer. Men vi skal ikke have de andre alternative stavemåder med, der står med fed sort skrift. Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med at “den skal så med uden bydeform. Eller skal den?” For det er jo kun udsagnsord, der har bydeform.

  10. Ad.62

    Mente såmænd at vegre som navneord (med sort) skulle med, men du holder dig til de røde.

    Og bydeform skulle nok have været i anførselstegn.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.