Soma

Forleden var der et lille ord med mange betydninger på spillepladen, soma.
Men er det ikke latin, spørger Supaya.

Måske er det, men soma er også så meget andet, at det halve burde være nok, om man så må sige. Men lad os så da fordybe os lidt i soma-begreberne:

SOMA: Er for eksempel noget så sjældent som et dansk patenteret tredemisional tangram-puslespil opfundet af selveste Piet Hein i 1933.

Se spillet her Det siges, at Piet Hein fik ideen til spillet under en forelæsning om kvantefysik af Werner Heisenberg. Emnet var et rum opdelt af kuber (terninger), ogPiet Heins meget mobile forestillingsevne fangede straks den usædvanlige geometriske teori. Piet Hein var således hurtigt overbevist om at syv mindre brikker ville kunne samles til en større terning med dimensionerne 3x3x3.

I Aldous Huxleys Fagre nye verden kan man læse følgende passus: » … ikke et øjeblik til at sætte sig ned og tænke, – hvis der nogen sinde ved et uheldigt sammentræf skulle opstå et sådant gabende tomrum i Deres fornøjelser, så er der altid s o m a, det herlige s o m a… «

Computerberegninger har afsløret, at de syv brikker kan sættes sammen på mange forskellige måder.

Så sent som i 1970 fandt Piet Hein på en variant af sit spil, hvor de syv figurer – nu med sort/hvide tern – skal samles til en ternet terning.

Læs mere om SOMA-spillet

SOMA: er et fornavn, som ikke mange dansker har. Hos Danmarks Statistik kan man slå op i navnedatabasen og se, at der i 2006 var 13 kvindelige SOMA’er og i 2007 er der 15 SOMA’er, mens der højst er to mandlige SOMA’er.

Cellisten og sangerinden, Soma Allpass: er en af de få danske SOMA’er.

SOMA: er også den del af en neuron der indeholder nucleus (cellekernen). I pattedyr er soma mellem 0,005 mm og 0,1 mm.

SOMA: er en provinsby i Gambia. Byen er stort set et vejkryds, hvor øst-vest samt nord-syd hovedlandevejene i Gambias krydses. Byen ligger fem kilometer fra et centralt overfartssted på Gambiafloden. Rundt om vejkrydset er med tiden skudt en stor provinsby op. En by uden industri eller store attraktioner – men masser af indbyggere.

Med Google Maps kan man finde byen, SOMA, i Japan, Gambia og i Sierra Leone, og i San Francisco, California og i Utha – begge USA.

I den tidlig udviklingshistorie for hinduismen fandtes der De vediske ildofre – soma-ritualet: Centralt blandt de vediske ritualer er soma-offeret. Her bliver stængler af en plante, kaldet SOMA, presset mellem to sten. Soma-saften sies så gennem et stykke klæde og løber ned i en beholder, hvor den blandes med mælk og vand. Drikken, som kommer ud af dette, kaldes også SOMA og indtages i ritualet af offerherren (dvs. det familieoverhoved, som afholder ritualet).

SOMA: (Sanskrit) er Månen, som er symbolet på den evige visdom. Soma er også en betegnelse for saften af en plante af samme navn, der benyttes som trancedrik i templerne. Denne drik har okkulte og mystiske egenskaber, men kun de indviede præster kender opskriften.

Her kan du læse en grundig udredning om SOMA-planten.

Så er der Ordet, Aura-Soma, der kan oversættes via græsk, aramæisk og sanskrit til “lys manifesteret gennem levende energier”.

SOMA er en alternativ forening, som ønsker at danne netværk for børn og voksne, med kreative, kunstneriske eller håndværksmæssige evner og interesser. Foreningens formål er at danne rammer for kreativ udfoldelse og samvær. Foreningen har ca. 80 medlemmer fordelt på alle aldre.

SOMA: viser sig at være en 57-årig “Rastafarian” som har viet de seneste 39 år af sit liv til den hellige cannabisplante. Dedikerede marihuana-rygere kan således købe SOMA-frø til hjemmedyrkning.

SOMA: er også det portugisiske ord for “beløb” eller “sum”.

47 thoughts on “Soma”

  1. Manglede i dag:

    fippe, ODS
    omram, ODS
    harmoner

  2. manglede i dag:

    maron – Den store danske : af eng. maroon, af fr. marron, af sp. cimarron), flygtet negerslave; efterkommer af flygtet negerslave

  3. Tilføjelse, maron :
    Jeg troede egentlig at ordet betød kastaniebrun – iflg opslag kan det staves enten maron eller maroon ( så-eh ? )

  4. @Preben: Fippe, omram og den sjove bydeform, harmoner – alle er hermed godkendt.

  5. @Preben: Jamen oprigge kan vi da ikke undvære i Pludrs database!

  6. Manglede i dag:

    sneår, ggl
    henil, ODS
    tebod, ggl
    høbar, ggl

    Rækkerne i dag var så forplumrede af rækkefølgeforvirring, at de var direkte ubrugelige.

  7. Manglede i dag:

    knar, er vi tdl. blevet enige om
    aramid, ggl
    markkant, ggl
    arkkant, ggl

    Legede som lille med en vakand. Men det ser ud som om ordet nu bruges, når noget er fejlagtigt.

  8. @Preben: Sneår, Henil, tebod og hørbar er alle blevet godkendt.

  9. @Preben: Jamen, sådan en høbar skal vi da også have med i Pludrs database – hørbar eller ej!

  10. Manglede i dag:

    duttes
    udkod/e/t/s, ggl
    svatte, ODS

    Ad 16: vakand bruges (igen),ggl, som ord for noget forkert.

  11. @Preben: Ingen tvivl om duttets – dette ord skal altså påduttes Pludrs database! Det samme kan man ikke sige om ukod/e/t/s, for alt det ukode, som Google kan finde er ikke udsagnsord, men tillægsord, som oven i købet er bøjet fejlagtigt, eller også er det sjuskefejl, for der mangler i de fleste tilfælde et t i enden af ordet.
    Svatte skal vi også have med. Og så kan det godt være, at vakand bruges som en betegnelse for noget, som slet ikke er det, som det giver sig ud for at være(!), men nærlæser du ODS’en, kan du godt finde lidt af en forklaring. foruden at være dialekt er det nemlig også en betegnelse for noget bagværk:
    http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Vak,1&query=vak
    “ogs. om kage (af den sidste (sigtebrøds)dej) af form som en and, der bages til børnene. sa.​BL.76. Hun havde . . bagt to Ænder af Sigtebrød, hver med en lille Ælling paa Ryggen – det var til Pers Børn. Drengene puttede “Vakkerne” ind under Blusen.”
    Og det er ikke bare noget, der står i ODS’en, man kan også finde den samme forklaring på internettet:
    http://www.hansted-egebjerg.dk/?page_id=84
    “I mit hjem kan jeg huske, når vi bagte. Mor lagde dejen, og vi store piger hjalp så godt vi kunne. Vi bagte rugbrød og sigtebrød, søsterkage, sodakager og et par plader småkager, og så vores ”vakand”, en klat rugdej med et stykke æble i; det var en herreret for de små munde! Vi bagte af 100 pund rugmel, og der blev 10 brød. Hvor meget sigtemel, det kan jeg ikke huske, men der var mange gode brød, og de skulle slå til en måned. De sidste kunne dog godt begynde at mugne.”
    Så lad da Pludrs database også snuppe en vakand.

  12. Savnede i dag: Koagel, (se koagulere), noget, som er koaguleret.

  13. @Preben: Hm, det driller mig åbenbart at læse de små bogstaver på iPhonens lille skærm – især, når jeg lige er vågnet. Vækkeuret er sat til 05.30 så det giver mig lidt tid til at passe hvervet som admin på Pludr og Pludrs blog. Men skærmen på en iPhone er jo heller ikke imponerende stor.
    Men altså: udkod er hermed godkendt. Man kan læse en interessant beretning om “udkod” her:
    http://www.math.ku.dk/famos/arkiv/10-4/node6.html
    Fagen kan jeg da slet ikke finde i ordbøgerne, og på internettet er det et egenavn.

  14. @Ruth: Hm, jeg gjorde, som du skrev: “se koagulere”, og fandt overhovedet ikke “koagel”. Jeg gik udfra, at din opfordring til mig om at slå ordet “koagulere” op gjaldt et opslag i ordbøgerne. Men det gav ikke noget resultat. Men efter at have flintret lidt rundt på internettet, fandt jeg ud af, at det slet ikke er dig, der opfordrer til et opslag i ordbøgerne, men Gyldendal! Jeg fandt med andre ord koagel i Den store danske Encyklopædi.

  15. @Preben: Ja, koagel findes i ODS’en, men jeg blev jo opfordret til at slå op under kogulere! Der synes ikke at være et verbum, fage, i ODS’en – her er kun et adjektiv ved samme navn.

  16. Undskyld for fage, må have set på fagle. (eller været for søvnig).

    Manglede i dag:

    hoki, ggl
    havmus, ggl
    solhav, ggl
    molsk, ggl

  17. @Preben: Jeg har godkendt hoki, havmus og molsk. Solhav derimod er lidt for poetisk. De solhave, Goole kan finde, er oftest titler på malerier, og resten er ren poesi.

  18. @Pernille: Hvorfor Hasl ikke er med, er da et godt spørgsmål. Måske er det fordi, jeg på et tidspunkt tolkede oplysningerne om hasle i ODS’en, som om ordet er lollandsk dialekt:
    “hasle, v. -ede. (af Hassel 2; jf. afhasle; nu kun dial.) d. s. s. V. hase. Moth.​H103 (Hasele). VSO.(u. Haser). OrdbS.(lollandsk).”
    Men måske er det kun afhasle, der er dialekt? Jeg har af og til lidt svært ved at tyde oplysningerne i ODS’en. Men ok, lad os da lade tvivlen komme hasle til gode og godkende ordet.

  19. @gran: Selv om forregn ikke er noget meteorologisk fænomen, skal vi da have det med i Pludrs database!

  20. Manglede så:

    forrev, ODS,forrive

    Er der noget der hedder føgne? Mener at driver kan være sammenføgne.

    Foreslår fogden/fogder slettet.

    For skægs skyld, er skægs ejefald der?

  21. Og så lige en skindbarlig sandhed:

    Nøgn/er skal med som verbum, ODS

  22. Ad 37:

    Sup, det har vi endnu, bare ikke som verbum.

  23. @Supaya: Gnæk er faldet for reglen om, at fjerne alle de alternative staveformer – fremover bruger vi kun de ord i ODS’en, som er skrevet med rødt! Gnække er ikke den rigtige staveform – korrekt er gnægge.
    Forrevne skal vi selvfølgelig have med i Pludrs database.

  24. @Supaya: Vi har stadig fage med som et tillægsord, men ikke som et udsagnsord, sådan som Preben efterlyste det, da han bad om en godkendelse af fagen. Tillægsordet, fage, har ikke en sådan bøjningsform.

  25. @Preben: Ja til forrev. Hvad angår “føgne” tolker jeg oplysningerne i ODS’en således, at udsagnsordet, fyge, på jysk og i gamle dage godt kunne have bøjningsformen, føgne. Men da det er gldgs. og dialekt, skal vi ikke have ordet med i databasen. Og ja, i ODS’en kan man godt finde udtrykket, sammenføgne! Så dette ord skal vi have med i databasen. Både fogden og fogder er med i Den danske Ordbog, hvor de er nævnt som uofficielle stavemåder. Den slags har vi besluttet skal med i databasen, så de skal ikke slettes.
    Så er der for skægs skyld. Tjah, hvem ved – måske er der tale om ejefald al den stund, man kan omskrive den faste vending til “for skæggets skyld” – og her taler vi ikke om det skæg, der kan barberers, men om skæg og ballade.

  26. Manglede i dag:

    ingen!

    Matak må vist vige for mattak/mattakken?

  27. @Preben: jeg tror, du har ret – spørger du Google, er der flere mattakker end mataker. Jeg vil straks slette matak – og føje mattak til databasen.

  28. amino og nano er på pladen i dag, men de bliver ikke godtaget 🙂

  29. @Tove: Hm, amino findes ikke i ordbøgerne. Tænker du mon på aminosyre? Aminosyre, kan man finde i ordbøgerne, men amino findes ikke. Hvad er amino – er det et navneord eller hvad? På samme måde er det med nano. Nano er ikke et sælvstændigt ord, men et såkaldt præfiks – en stavelse, som vi sætter foran andre ord. For eksempel nanosekund eller nanotekonologi:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=nano-&query=nano

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.