Credo nos in fluctu eodem esse

I Pludrs database er der efterhånden mange fremmeord. Og heldigvis for det, for de er jo med til at give os allesammen noget at gruble over. De er stopklodser, som vi må overkomme for at nå i mål – uden dem ville det næsten være for nemt. Men nogle af fremmedordene er dog også så specielle, at de er med til at give Fritz overarbejde. Vi taler om lægelatin, som vi – eller rettere Fritz – har besluttet at bandlyse i Pludrs database.

Den slags er dog langt lettere sagt end gjort. Tag nu for eksempel ordet, allel, der bruges i mange lagefaglige sammenhænge – sprøg bare Google. Derfor har Fritz da også slettet allel fra databasen. Nu gør Preben Riis Sørensen imidlertid opmærksom på, at allel er ikke lægelatin, men et fagudtryk indenfor arvelighedslære.

Alleler er almindeligt kendt og indgår i f.eks. gymnasieundervisning, mener Preben. Men ikke nok med det – Preben forsøger også at definere ordet, lægelatin:

“Lægelatin er latinske betegnelser for noget, der i forvejen har et dansk navn, eller er så specielt at det kun har et latinsk.”

Tjah? Selv om det lyder besnærende enkelt, så kan det alligevel være svært at vurdere, om vi – eller rettere: Fritz har at gøre med et lægelatinsk ord eller et almindelig fremmdord.

I Den store danske Encyklopædi kan man om lægelatin blandt andet læse:

Lægelatin, lægers faglige sprog. Medicinske tekster findes på græsk fra 400-t. f.Kr. og på latin fra 1. årh. e.Kr. De oprindelige græske udtryk blev oversat til latin eller latiniseret. Det lægelige fagsprog hentede sine begreber fra datidens hverdagsudtryk. Når lægelatin anvendes i fordansket form, ændres de græsk-latinske endelser og bøjningsformer, så de kan følge danske normer. De latinsk-græske udtryk indgår næsten uændret i engelsk, der siden midten af 1900-t. er det internationale medicinske sprog.

Andre autoritative kilder forklarer:

“Lægelatin” er meget forskellig fra rigtig latin. Ofte bruges “slang”, der ikke kan findes i ordbøger, for slet ikke at nævne, at mange ord også er af halv/hel græsk oprindelse.

Den slags statements gør det heller ikke lettere for Fritz, der ikke kender meget til latin udover: Lægtilæs kulitorum lægkun feminirum. Men heldigvis får han jo også hjælp af Pludrs sprogrøgtere.

Lad os da så godkende allel og vedkende os arvelighedslæren fra de gode gamle grækere og deres conquistadorer – romerne.

Credo nos in fluctu eodem esse – Jeg tror, vi er på bølgelængde.

20 thoughts on “Credo nos in fluctu eodem esse”

  1. Manglede i dag:

    bølk, ODS
    kølror, ggl
    løsk, ggl, evt.+e
    ølskik, ggl+ke
    østbil, ggl
    rorløs, ODS

  2. @Preben: Ja til: bølk, kølror, østbil og rorløs. Løsk synes at være sønderjysk dialekt, og ølskik giver kun en enkelt henvisning med Google, og det er til en bogtitel.

  3. Manglede i dag:

    båds, ggl’til båds’
    søbåd, ODS
    bøns, ODS
    dåbs, ggl’båret til dåbs’
    iskorn, ggl
    åbassin, ggl
    udboks, ggl +er
    omstøb, ODS
    gasbor, ggl

    Er udast et alternativ til udaset?

    Man skulle tage et åbad inden ådisen lægger sig.

  4. @Preben: På nær gasbor har jeg godkendt dine andre ordforslag. Gasbor giver ingen fornuftige henvisninger med Google – og da slet ingen autoritative.
    Det må være med udaset som med udsagnsordet, ase, og her gives der ikke noget alternativ til aset – ast er ikke en brugbar bøjningsform.

  5. Manglede i dag:

    eland, ggl
    flandr, ggl +e
    landbar, ggl
    granbark, ODS
    kartbar, ggl
    ølrand, ggl
    landvagt, ggl

  6. @Preben: ja til: eland og granbark. Og ja til landbar, selv om Google kun kan finde ganske få henvisninger. Landbar er sådan et fagteknisk ord, som kun fiskerikontrollører og til nøds fiskere har i deres vokabularium. Ja, også til kartbar, der på samme måde er en fagteknisk term. Med Google kan man for eksempel finde denne passus: “Kartbar hydrofobisk stapelfiber” Kartbar må være et tillægsord – at noget er muligt at karte. Godkendt er også landvagt, som Google fortæller er et begreb, brugt i sejlklubber og roklubber.
    Ølrand har jeg også godkendt, omend det klinger lidt af indforstået slang. Google kan kun finde få henvisninger, men et par af dem er da rigtigt sjove. Ølrand synes således at være et århusiansk akademisk gourmet-ord, brugt i Tågekammeret: http://www.chilinet.dk/?id=371&nid=2251
    http://www.taagekammeret.dk/Kalender.php
    Flandr kan jeg ikke finde noget på. Du ligesom antyder, at det er en bydeform, men jeg kan ikke finde noget “flandre”. Måske man kan beskrive det, som cykelrytterne gør hvert år i Flanderen, med ordene: “De flandrer rundt”!

  7. (flandr, ggl +er)

    Manglede i dag:

    senor, tdl. godk., ODS
    rimbog, ODS
    bitone, ODS
    timebog, ggl
    monition, ODS
    borion
    toldår, ggl
    råtin, ggl

  8. @Preben: Det der lidt underlige ord, flandrer, kender jeg faktisk godt. Noget kan flandre rundt (uordentligt). Det må være en eller anden form for dialekt, men ordet findes for eksempel ikke i Den jyske Ordbog. Ikke desto mindre kan Google finde flere henvisninger, så jeg har valgt at godkende ordet på ligefod med for eksempel det dialektiske ord, mold. Måske kunne det også være en betegnelese for et menneske fra Flandern, men nej , den slags hedder i følge ordbøgerne flamlændere.
    Men ellers ja til: senor – og her tager vi lige senorita med, rimbog, bitone og timebog. Og lad os forklare, hvad en timebog er for noget:
    En timebog bestod oprindeligt af en samling af tekster, bønner, salmer og illustrationer, der var knyttet til de kirkelige handlinger og helligdagene i den katolske kirke. Ejeren tilføjede ofte sine egne bønner og private noter om fx fødsler og dødsfald. Senere udviklede timebøgerne sig endnu mere, så både religiøse og verdslige begivenheder blev tilføjet, og timebogen dermed kom til at fungere som en slags kalender, der satte det individuelle menneskes liv ind i en større åndelig sammenhæng.
    Ja også til monition og råtin.
    Men borion har jeg ikke kunnet finde nogle steder, og hvad angår toldår, så tror jeg ikke, at den slags findes på dansk. Toldår kan Google kun finde ét eneste eksempel på, og det tyder på, at ordet her er en oversættelse fra engelsk til dansk. I England havde man i middelalderen åbenbart et toldår, men et tilsvarende begreb har vi tilsyneladende ikke på dansk.

  9. @Pernillej: Der findes flere sådanne “tal”år i ordbøgerne, men ikke: etår, fireår, otteår og niår. Der er sikkert en forklaring på, hvorfor for eksempel et syvår er et begreb, og et “otteår” ikke er. Den har jeg bare ikke kunnet finde. Alligevel tror jeg ikke, at vi bare sådan matematisk slavisk skal fremskrive toår, treår… om man så må sige.

  10. triere (de gamle grækeres krigsskib)
    tabs (pl. -til opvaskemaskinen/faneblade/musiknotation

  11. Ad 9: Bor-ioner må da findes, kan googles på tysk.

    Manglede i dag:

    rimsat, ggl
    iriser
    nærse/t, ggl
    mærset, DDO
    bræm, ODS
    hiater
    stRier

  12. @Marisol: Ja da, gamle græske krigsskibe skal vi selvfølgelig også udstyre Pludrs database med!
    Og så er der tabs? Hm, den slags findes ikke i ordbøgerne – endnu, men det kommer uden tvivl. Så lad os da bare tage forskud på det, og konstatere, at Google kan finde rigtigt mange tabs – både dem til guitaren og dem til vaskemaskinen. Jeg har endda også føjet den bestemte bøjningsform til databasen: “tabsene”. Og så går jeg ud fra, at tabs ikke findes i ental.

  13. @Supaya: Resat skal vi da have med. Jeg vil straks resætte Pludrs database!

  14. @Preben: Hm, da rigtigt mange atomer kan ioniseres, kan du hævde, at så burde man også have et ord som borion. Men så burde vi måske også skrive alle ionnavnene på alle grundsoffernes atomer ind i Pludrs database? Det synes jeg bare ikke, vi skal – det er overkill.
    Men ellers ja til: iriser, som også kan skrives med to s’er. Ja, også til: mærset, bræm, og hiater.
    Rimsat derimod lyder som navnet på en eller anden satellit. Google kan kun finde en enkelt tvivlsom henvisning. Nærse lyder i mine øren som en omgang popsmart slang. Det nærmeste, vi kommer er vel “nærseende” eller nærlæse, som begge findes i ODS’en. Stri eller Strie er en slags sækkelærred, og i ODS’en fortælles det, at kun i gamle dage havde man flertalsformen, strier: “ænyd. (flt.) strier,”. Her gives også et eksempel på ordet brugt i flertal: “4 Alen Strie til 2 Haandklæder”.

  15. @Marisol: Noget kunne tyde på, at jeg oftere bør konsultere nyeordidansk.dk
    Desværre kan man ikke her se bøjningsformer. Tab i ental har ingen betydning for Pludrs database, hvor ordene skal have mindst fire bogstaver. Men hvad med tabs i ental bestemt form? Er det monstro tabet?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.