Seladu seladim

På spillepladen forleden var der et lille magisk ord, hokus, som man også kan finde i Den danske Ordbog. Her forklares det, at udtrykket, hokus pokus, er en forvanskning af en pseudolatinsk trylleformel: hax pax max Deus adimax.

Her er et lille udvalg af alt det hokus pokus, Fritz har fundet rundt omkring på internettet:

Hocus pocus er det engelske udtryk, og slår man de to ord op i Oxford English Dictionary, kan man blandt andet læse, at ordene kommer fra den samme pseudolatinske trylleformel.

Hokus pokus får også ofte følgeskab af et lige så pseudolatinsk ord, filiokus – dog ikke i Holland, hvor magikere foretrækker at slutte hokus pokus med ordene “pilatus pas”.

Hokus pokus er formentlig en forvanskning af en latinsk sætning fra den katolske messe: “Hoc est corpus filii”, som betyder “dette er sønnens legeme”. Sætningen blev brugt under nadveren i middelalderens Danmark, hvor alle kirkelige handlinger foregik på latin. For den almene dansker var det dog sort snak, så det latinske udtryk er hurtigt blevet til vrøvlesætningen “hokuspokus filiokus”

En anden og næsten lige så brugt trylleformular er: Abracadabra, der siges at stamme fra senantikken, og det bruges stadig af tryllekunstnere. Ordet er muligvis afledt af Abraxas, en gnostisk guddom, hvis navn på græsk havde talværdien 365 og således repræsenterede året.

Senere i europæisk folketradition brugtes ordet som en trylleformular mod feber. Ordet blev skrevet op på en seddel i et såkaldt nedtællingsskema:

ABRACADABRA
.ABRACADABR
..ABRACADAB
ABRACADA
….ABRACAD
…..ABRACA
……ABRAC
…….ABRA
……..ABR
………AB
……….A

Det skulle symboliserede sygdommens gradvise forsvinden. Den syge skulle så spise en linje af bogstaverne hver dag eller bære sedlen om halsen en vis tid, hvorefter den blev kastet bort eller brændt. Samme tryllemiddel findes allerede beskrevet hos den romerske forfatter Quintus Serenus (300-t. e.Kr.).

Den slags magiske trylleformler findes der sikkert mange af. I Den store danske Encyklopædi nævnes for eksempel satorformlen:

SATOR
AREPO
TENET
OPERA
ROTAS

Formlen kendes tilbage til antikken, hvor den blandt andre steder er fundet som indskrift i Pompeji (1. årh. f.Kr.). Formlen, har den sindrighed, at de fem ord, når de skrives ind i et magisk kvadrat, kan læses på mange forskellige leder. Trods flere tydningsforsøg må den anses for at være en sammensætning af uforståelige ord eller bogstaver, der anses for at have magisk kraft. I Danmark optræder satorformlen på en kalkstenskvader i Skjellerup Kirke ved Hobro (ca. 1200) samt i læge- og trolddomsbøger fra 1600- til 1800-tallet.

I middelalderen fandtes der også såkaldte besværgelsesformularer, som man kunne læse i såkaldte cyrianus’er. Der er tale om forvanskede latinske Ord, – skriver en P. Klitgaard: “hvis oprindelige Form kun vanskeligt eller slet ikke kan udfindes, og det kan maaske derfor være af Interesse at fremdrage en Maade til at vise igjen paa, som blev brugt henimod Aar 1600. Af Viborg Landstings Dombog A, 1620, Fol. 526 f ses, at Skolemesteren Anders Christensen i Ørum i Thy var anklaget for Trolddomsbedrift, og som Bevis mod ham fremlagdes en Bekjendelse, som den i Aaret 1601 for Trolddom brændte Jesper Degn havde gjort. Det hedder deri, at Jesper havde laant en Lægebog af Anders Skolemester i Ørum By, og deri stod skrevet, hvorledes en skulde vise igjen, det som stjaalet var, „som er nogen Ord skrevet paa Bunden af en Lergryde, og skreven deres Navne, som tvivles paa, paa Sedler og svøbe ind i Ler og kaste dem i Vand i Gryden, og skulde de tilfor?? skrive paa Grydebunden disse Ord: Ghristus Regnat, Ghristus Vincit, Ghristus Imperat; og skulle de siden læse derover: „Juslus [es] domine et regtum iudic[i]um tuum.” Der omtales ikke, hvorledes Tyven derefter aabenbaredes, det maa vel formodes, at hans Ansigt skulde vise sig paa Vandfladen i Gryden; men den sølle Jesper Degn paastod, at han intet kunde „af samme Handel, førend han fik forskrevne Bog”.

Nu til dags kender vi tryllefrmularer fra Harry Potter – for eksempel: Meteolojinx Recanto, der kan forhekse vejret, eller Wingardium Leviosa, der kan ophæve tyngdekraften. Selv ikke Pyrus i julekalenderudsendelserne på tv kan holde sig tilbage: Annorium, stellarium, kvisido, Kalorius. Accereleratum, descelleratum!

Og så er der jo også: Sim seladim bam ba seladu seladim, men om den besværgelse kan få Sesam til at lukke sig op, må jo komme an på en prøve!


http://castroller.com/Podcasts/Sprogminuttet/2180400

10 thoughts on “Seladu seladim”

  1. (Man kan også trylle uden formularer :-))

    Manglede i dag:

    sisl, ODS
    ildsmed, ggl evt.+en
    festsild, ggl
    festbal, ODS
    albu, ODS
    baslut, ggl
    fodblad, ODS
    dutl, ODS
    slutbad, ggl
    guldbad, ODS

    Er sist en bøjning af sise?

    Fritz: Festsild er der ikke rigtigt autoritative kilder til. Der findes åbenbart to slags: kvinden, som er god til at få gang i en fest og så fiskepålæg. Den første kategori betragter jeg som spøgefuldt slang, og den sidste kategori lyder som et egennavn – navnet på et sildeprodukt.

    Hm, sise skal vel bøjes ganske regelmæssigt: sis, sise, siser, sisede, siset (ikke sist), sisende, sisen og sises.
    Et tisvarende, men mere nutidigt ord som, ise, bøjes på samme måde, og her er der heller ikke noget “ist”.
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ise&search=S%C3%B8g

  2. @Preben – ja, du kan 🙂

    Fritz: Hvis man skal trylle uden formularer, så kan det ikke lade sig gøre hos “det offentlige” – der kommer man ingen vegne uden formularer! Men jeg kan godt skrive under på, at der i det offentlige findes en trylleformular, som kan få Sesam til at lukke sig op. Formularen handler om offentlighed i forvaltningen og at man som journalist skriftligt bare skal påberåbe sig den slags regler med henvisning til den og den paragraf.

  3. Manglede i dag:

    afladt
    talbog, ggl
    afændr, ODS
    flærd, ODS
    blanc, DDO

    Fritz: 🙂

  4. Manglede i dag:

    ingen!

    (men kunne ikke se mit sidste ord, o15, som siges at gøre blind :-))

    Fritz: He-he, og jeg kunne ikke se tredje F6, der siges at give stær 🙂

  5. Manglede i dag:

    negr, ODS
    selle, ODS, v.+sb.
    ulækre
    engdal, ggl en +
    gården
    sekler, DDO
    dalgren, ggl + e
    alkeæg, ggl
    ægmål, ggl
    leral, ODS

    Fritz: Dalgren er der ikke rigtigt autoritative kilder til.

  6. Manglede i dag:

    tinbad/e, ggl
    udmund
    banktid, ggl
    stinde, ODS

    Fritz: Banktid er der ikke rigtige autoritative kilder til. Banktid synes at være den tid, banker holder åbent. Men den slags tider varierer jo fra sted til sted og fra tid til anden. Banktid synes også at være den tid/åremål, en ansat har harbejdet i en bank. Hvis banktid skal godkendes, er der et hav af andre tider, der så også skal. Det gider Fritz ikke have med at gøre!

  7. #8
    Flot fundet Preben.
    Alkeæg, den havde jeg ikke set.
    Jeg så ” rågeæg ” og ” mågeæg ” på pladen, men ikke alkeæg.
    Hvis alkeæg godkendes ser jeg frem til den dag hvor den farligste form for æg godkendes.
    Nemlig, den form for æg, der er så farlige at man skal bruge en nøgle for at komme ind til æggende der er spæret inde i en konservesdåse..
    Nemlig, Amanda Torskeæg, eller torskerogn.

    Nå, godt ord igen, klø på Preben, uden dig og de øvrige sprogtalenter, stod pludr i stampe.

    Fritz: Og hvad med så med kostbarheder som: Beluga, Sterlet, Ossetra, Sevruga og Malossol? 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.