På spillepladen forleden var der to ord, som måske manglede, om man så må sige: Dyremad og madamer, sådan som Preben har gjort opmærksom på i en kommentar på Pludrs blog. Derfor har Fritz tjekket ordbøgerne og efterfølgende konstateret, at der tydeligvis er sket et skred.
Mad er som regel noget, mennesker spiser, mens dyr må nøjes med foder. Med tiden er dyrene blevet til kæledyr, og som sådan er de nu fuldgyldige medlemmer af familien. Derfor kan vi ikke mere spise dem af med dyrefoder. I følge ordbøgerne findes der kun dyrefoder – ikke dyremad. Ikke desto mindre flyder internettet over med alskens dyremad, og så må vi give efter for vores skepsis og fodre Pludrs database med dyremad.
Der er også sket et skred, hvad angår fornemme franske fruer. En sådan kan i følge ordbøgerne benævnes “madame”. På samme måde kan en fornem franskmand benævnes “monsieur”, men til forskel fra madame, kan monsieur godt bøjes. Madame er åbenbart så ophøjet og fornem en betegnelse, at den ikke “grad”-bøjes.
Det minder mig på en måde lidt om den form for “fornem-hed”, en kvinde i en enestående kjole i følge gængs takt og tone “bør” fornemme. Men er der i selskabet en anden kvinde med den samme “enestående” kjole, er fanden løs.
En af dem må forlade selskabet, sådan som det skete for Mads Skjerns viv, Ingeborg, og bankdirektørens Maude. Selskabet er, om man så må sige, ikke indstillet på, at der kan være flere “madame’er”. Er der alligevel flere, skal vi også have nogle flere “M’er”: madammer. Men så går fornemheden så sandelig også fløjten. Så er der som med dyrefoderet sket et skred!
Maude skred i hvert fald – hjem for at lægge sig, som hun har for vane. Men derhjemme ventede Gitte i skiggelse af Susse Wold, og hun går i rette med Maude. Hun kan fortælle, at hun engang ved et middagsselskab hos en general havde den samme oplevelse – altså den med to “madame’er” og den samme kjole. I stedet for at gøre hændelsen til en tragedie som Maude gjorde, valgte Gitte at snige sig ind i generalens soveværelse, hvor hun fandt en af generalens uniformer, som hun så tog på!
Det siger sig selv, at der ved den lejlighed skete et selskabeligt skred. Til gengæld fik selskabet vel noget at snakke om. Gefundenes Fressen for dyrene!
Manglede i dag:
t18.2+s, ODS
søegn, ggl
mesit, ggl+ter (fugle)
Fritz: Søeng(e) har vi da vist også haft før, og her fandt Fritz vist nok ud af, at der slet ikke findes søeng på dansk. Derimod findes der mange Søeng og Søenge – altså med stort begyndelsesbogstav. Google kan således slet ikke finde “en søeng” nogen steder.
Der er lidt uklarhed omkring danske fuglenavne. Mesit finder Google flere eksempler på, og i Den store danske Encyklopædi kan man finde “mesiter”, der må være flertal. Men det er så måske en fejl. Mesit i flertal må da være mesitter og ikke mesiter.
Manglede i dag:
v17.3+t
Fritz: 🙂
Vdr. søegn, så er der en ministeriel skrivelse der bruger ordet:
http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0401-0600/0461-1967/0461-1967_pdf/searchable_461-1967.pdf
Fritz: Hm, selv om det i følge filnavnet er et “searchable” pdf-dokumet, kan jeg ikke få min iPad2 til at søge i dokumetet for søenge. Men så må jeg måske en af dagene tage mig sammen for at (gen)starte min gamle bræbare pc – måske den kan. Indtil da må søengen lige ligge lidt brak, om man så må sige
Manglede i dag:
opspor
opstop, ODS
opspir, ODS
impost, ODS
topspir, ggl
dioptri, ODS (mystisk at det ikker er i DDO)
topår, ggl
poptrio, ggl
iora, ggl (fugl)
Fritz: 🙂
Vdr. braklægning af søengen:
Læs lige de sidste 2 bogstaver omvendt.
Der har hele tiden stået søEGN.
Fritz: Ups, men når du googler søegn, finder du så godt som kun et enkelt eksempel, og det er lige i underkanten. Noget helt andet er, at hvis Fritz skulle godkende “søegn”, så kan han komme på overarbejde med at godkende alle mulige og umulige andre egne.
Manglede i dag:
slamkage, ggl
fejltag, ODS
slamkar, ggl
karmfals, ggl
Vi skal vel have gode gamle dvak med igen? (dvakke, ODS).
Fritz: 🙂
hvad er der blevet af hefig ?
Fritz: Hm, “hefig” er ikke at finde nogen steder. Ordet lyder som en stavefejl – der mangler jo et “t”.
Manglede i dag:
ifyld, ODS
rodfyld, ggl+e
ryddig, ODS
høfyld, ggl
lyddata, ggl
iodat, jfr.jodat, ggl
nuffe, ODS
Fritz: 🙂
Manglede i dag:
‘
tinlag, ggl
slamlag, ggl
samlag, ODS
tilhag, ODS
Fritz: 🙂
Manglede kun:
nyoplag, ggl
Fritz: 🙂
Manglede i dag:
trælad, ggl
trææg, ggl
halmhus, ggl
hustræl, ODS
trægreb, ODS
Sur over at sturm, ODS, ikke var med.
Fritz: Tjah, vi har jo så mange fremmedsprogsvendinger(!) på dansk, men oftest er det de franske, lantinske og engelske, der stjæler billedet. Du er så faldet over det tyske “sturm und drang”, som står med rød skrift i Ordbog over det danske Sprog. Jamen, så er det jo ikke bare sturm, vi må have med i Pludrs database – her skal drang også med. Hvad der skal og ikke skal med er jo på en måde også op til Fritzs “Fingerspitzengefühl”! Ja, du læste rigtigt – også dette tyske ord kan man finde med rød skrift i ordbogen. Men modsat sturm og drang, skal dette ord jo netop ikke med i Pludrs database, for vi har ikke “ü” (et u “mit umlaut”) på dansk. Alle disse tyske ord og vendinger i dansk er jo gefundenes Fressen, om man så må sige. Dog skal man ty til Gyldendals danske encyklopædi for at finde dette sidste udtryk. Om så gefundenes og Fressen også skal med i Pludrs database, må Fritz så lige overveje en ekstra gang.
Manglede i dag:
klyng
ynges, ODS
knyes
virøs, ggl
engsø, ggl
isyen
engsiv, ggl
åslynge, ggl
såbyg, ODS
lyssen, ODS
Var murtæt ikke ovre i den poetiske verden?
Fritz: Murtæt lyder ikke særlig poetisk i mine øren!
drang har været godkendt i spillet 🙂
Fritz: Ok!
Manglede i dag:
ihvis, ODS
arkivtid, ggl
Fritz: Hm, Fritz er lidt i syv sind, for hvordan er det nu med de der ejefaldsord? Ord som: hans, hendes og dens har vi for længst slettet med henvisning til at de alle er eksempler på ejefald. Men hvordan så med hvis, som stadig findes i Pludrs database. Men hvis hvis skal slettes, hvad så med ihvis? Men, hov hvis og hvis kan jo være to forskellige ord – et stedord og en såkaldt konjuktiv. Det er stedordene eller de såkaldte pronominer, som Fritz synes lugter lidt af ejefald, og som han derfor synes skal luges ud af Pludrs database. Ihvis er da vist nok sådan et ord.
Manglede i dag:
gust, af guse (som suse kan bøjes sust)
ishæl, ODS
Ihvis sammenligner jeg med ifald = hvis
Fritz: Som jeg læser oplysningerne i ODS’en kan du ikke sammenligne ihvis med ifald. Ihvis er et pronomen – altså et stedord, akkurat som hvis er det, og så er vi havnet i det genitive ejefalds-s’ede!
Manglede i dag:
havdyb, ODS
finstof, ggl
Fritz: 🙂
Manglede i dag:
flylæge, ggl
lynpil, ggl+e
nylæg, ggl
lynlim, ggl
Fritz: Hm, det hedder ikke flylæge, men flyvelæge, og de der lynpile, kan Google finde så få henvisninger til, at det er vanskelig at afgøre, om de er autoritative.
uvennen
Fritz: 🙂
undskyld, der skulle have stået: bestemt ental
Manglede i dag:
isvej, ggl
uevne/n, ODS
jumme/n, ODS
isdue/n, ODS
Hvad med seven sevne?
Fritz: Tjah og hm… Tager man udsagnsordet, rive, så er en af ordets bøjningsformer rigtigt nok “revne”. Men det samme er ikke tilfældet med udsagnsordet, sive. Her findes ikke noget “sevne”. At det forholder sig sådan, kan man tjekke på Defisto. Forklaringen er måske, at rive er stærkt bøjet og, at sive er regelmæssigt bøjet?
Manglede i dag:
g33 minus e
søgrej, ggl
gøje/r, ODS
børge, DDO, så er jens og knud ikke alene 🙂
møgert, ODS
søkile, ggl
lyer, http://ida.hum.ku.dk/cgi-bin/defisto/defisto?q=ly#ly_2
Fritz: Søkile er Fritz eller ordbøgerne eller for den sags skyld Google ikke glade for. Sølle to eksempler på dansk er alt, hvad man kan google, og begge lyder de som et noget kunstigt landskabsarkitektsprog.
Manglede i dag:
billås, ggl
blåslå, ODS
årslån, ggl’et årslån’
Fritz: 🙂
Manglede i dag:
guttæ, ggl
Fritz: Hm, guttæ synes at være latin:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/gl-gå/guttæ
Manglede i dag:
pånit, ggl evt. + tes
småis, ggl
sisæt, ggl
linær, ggl
isstav, ggl
p18.1-sæt, ggl
A26.2 er vel en smutter?
Vedr. guttæ:
http://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/antik/A1_005.htm
Se evt. guttae.
At det er latin skal vel ikke være en hindring. Der er da ‘danske’ ord fra snart sagt alle sprog.
Fritz: Hm, linær ser ud til at være et eksempel på i hobetal af stavefejl på internettet. Linær er i følge ordbøgerne ikke den korrekte stavemåde – korrekt er: lineær. Og ja, assits er en smutter – en joker, som nu er blevet slettet fra Pludrs databse. Hvad angår guttæ, agter jeg snarest at skrive et indlæg på Pludrs blog om guttae. Der er et eller andet lumpent(!) omkring de latinske ord og bogstavet æ. Guttæ har Fritz således ikke godkendt, men guttae er blevet føjet til Pludrs database.