Adam og Margrethe og Barbara

Trods ihærdige forsøg på at opklare, hvorfor man i barberfaget kunne finde på at opkalde strygeremmen til barberkniven efter Adam, er det endnu ikke lykkedes Fritz at finde et entydigt svar. Det nærmeste, vi kommer, er nok det svar, som en frisør gav efter at have spurgt en ældre tidligere nu for længst pensioneret kollega: Adam er navnet på den, som producerede strygeremmene.

Tjah, hvem ved? På dansk har vi jo også et kært udtryk for den helt specielle måde, hvorpå Dronning Margrethe vinker til folket. Hvis man skal gøre dronningen kunsten efter, har man før hørt følgende folkelige opfordring: “Så er det op med margretheren”. Det er et ord eller et slangudtryk, som det heller ikke er lykkedes Fritz at finde en eneste kilde til på internettet.

Forleden var det Preben Riis Sørensen, der havde fundet en rablende sjov fortælling på tysk om en kvinde, Barbara, – en historie, der begynder med en rabarberkage og på forunderlig vis ender hos barberen. Den historie er er det til gengæld lykkedes Fritz at finde en dansk version af:

I en lille by boede der engang en kvinde, som hed Barbara. Hun var kendt i hele byen for sin rabarberkage. Da alle gerne ville have noget af Barbaras rabarberkage, begyndte man at kalde hende for Rabarberbarbara. Rabarberbarbara fandt ud af, at hun kunne tjene penge på at sælge sin rabarberkage, og derfor åbnede hun en bar: Rabarberbarbarabar!

Der var naturligvis mange stamkunder på Rabarberbarbarabar, og tre barbarer kom efterhånden så ofte på Rabarberbarbarabar for at spise Rabarberbarbaras rabarberkage,
 at de blev kendt som rabarberbarbarabarbarbarerne.

Rabarberbarbarabarbarbarerne havde alle kraftig skægvækst, og når rabarberbarbarabarbarbarerne havde spist deres rabarberbarbarabarrabarberkage, plejede de at gå til barberen. Og den eneste barber, der kunne barbere rabarberbarbarabarbarbarernes skæg, blev så naturligvis kaldt for rabarberbarbarabarbarbarerbarberen.

PS: Er Fritz mon ene om pludselig at komme i tanker om den gamle danske sang, Langt ude i skoven lå et lille Bjerg?

13 thoughts on “Adam og Margrethe og Barbara”

  1. Manglede i dag:
    kolden, ODS, kolde
    nødfok, ggl
    dilden
    hidlok, ODS
    flode, ODS
    fodlinie, ggl
    kødavl, ggl
    Jeg havde oldeævl i skolen.

    Fritz: Nødfok kan Google kun finde to henvisninger til. Ordet findes ikke engang i Macussens store maritime ordbog, så derfor vil vi heller ikke kunne finde det i Pludrs database.
    Kødavl lyder som noget ævl. Man avler ikke kød, ligesom man jo heller ikke avler pels. Til gengæld avler man pelsdyr og kødkvæg.
    Oldævl derimod er ikke kun et fag i skolen – det er også et ord i ODS’en.

  2. din historie fik mig til at tænke på denne:

    Der var en gang en konge, der havde tre sønner. Den ene hed Skrat, den anden Skratskratterat, og den tredie Skratskratteratskratskrirumskrat. Der var også en anden konge, der havde tre døtre. Den ene hed Sip, den anden Sipsippenip, og den tredje Sipsippenipsipsirumsip. Da de var blevet voksne, giftede den ene konges sønner sig med den anden konges døtre. Skrat fik Sip, Skratskratterat fik Sipsippenip, og Skratskratteratskratskrirumskrat fik Sipsippenipsipsirumsip. Og de levede lykkeligt til deres dages ende
    godt nytår 🙂

    Fritz: Ja, det var endnu et fint eksempel. Gad vide, hvad man kalder den slags? Måske akkumulerende poesi?

    Også godt nytår til dig islet!

  3. Søgte under oldeævl uden at blive henvist til oldævl, der ikke lige var på pladen.

    Fritz: Lidt ævl skal der være plads til. Det er dog tankevækkende, at der er mere ævl i Den danske Ordbog end i Ordbog over det danske Sprog. Der er med andre ord stadigt flere, der nu om dage mener sig intellektuelt udrustede til at affærdige “de andres udsagn” som ævl.

    Ævl i ODS’en:
    Oldævl sb.
    Ævl sb.

    Ævl i DDO’en:
    fuldemandsævl sb.
    oldævl sb.
    rødstrømpeævl sb.
    ævl sb.

    Om ævl hedder det i ODS’en snusfornuftigt:
    Naar man hører et æsthetiserende religieust Foredrag i en Kirke, er det naturligviis Ens Pligt at blive opbygget, om end hans Velærværdighed ævler nok saa galt.

  4. Er langt fra sikker på at den holder i by- eller for den sags skyld, pludrretten.
    Ordet Tudor.
    I England arbejder man historisk med bl.a. tudortiden (år 1485 – 1558).
    Men, om man kan kategoriserer tudortiden på samme måde som vi i Danmark arbejder med fks. den næsten samtidige renæssance som et begreb, der skal med i pludrdatabasen, er jo et åbent spørgsmål.
    Godt nytår til ønskes til alle.

    Fritz: Hm, Tudor er en kongeslægt, og derfor skal ordet skrives med stort begyndelsesbogstav. Der er intet, der tyder på, at vi på dansk betegner årene mellem 1485 og 1558 som “tudor” skrevet med lille begyndelsesbogstav.
    Til gengæld kan Fritz oplyse, at din forespørgsel alligevel har afstedkommet, at vi nu har tilføjet et nyt ord til Pludrs database: elizabethansk. Elizabethansk er nemlig den betegnelse, vi på dansk bruger om tudorstilen.

  5. Ja, Godt Nytår til alle, og tak til vores arbejdsomme ordforstyrer.

    Fritz: 🙂

  6. Manglede i dag:
    afkap, ODS
    afklap, ODS
    k19.3+en, a16.2+en?

    Fritz: Hm, du har faktisk stillet det samme spørgsmål tidligere:
    Submitted on 2013/05/01 at 00:09
    Manglede i dag:
    kutin, ggl + celle
    Hedder det aktinet?

    Fritz: Ja, det hedder aktinet, ligesom det hedder kutinet.

  7. Manglede i dag:
    vendehjul, ggl
    øldej, ggl
    hedeø, ODS
    udlød, ODS,-lyde

    Fritz: 🙂

  8. Manglede i dag:
    tinion, ggl + er
    for+d7, ODS

    Fritz: 🙂

  9. Manglede i dag:
    tå+g4.3, ODS
    h6.1+g4.3, ODS
    Så må vi undvære løs+h6.1 og dagdug.

    Fritz: 🙂

  10. Manglede i dag:
    f18+kat, ggl

    Fritz: Ja, der findes åbenbart en fiskekat, men på dansk har vi ingen “katfisk” som på engelsk catfish. På dansk nøjes vi med “malle”.

  11. Manglede i dag:
    æ42 uden en
    Har vi for en g15.2 skyld ejefald?

    Fritz: Ja, for en gangs skyld ser det ud til, at vi med gangs har et ord i ejefald. Men her synes Fritz, vi skal gør en undtagelse. Talemåden “en gangs skyld” er nemlig meget gængs, der i en parantes bemærket også er et ord, der lugter lidt af ejefald. Talemåden “dags dato” er et andet eksempel på en sådan undtagelse fra reglen om, at vi her på Pludr ikke bryder os om ejefalds-s’er. Gangs er mindst lige så gængs som dags.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.