Flashbacks

En sjælden gang kan vi på Pludrs blog opleve flashbacks, når en og anden pludselig finder på at kommentere noget, som vi for længst har lagt bag os. For ikke så længe siden var det asger, der igen faldt over ordet, en dremel og udsagnsordet, at dremle, som vi har godkendt og føjet til Pludrs database. Det gjorde vi, samtidig med, at Fritz skrev en forklaring om firmanavne og varenavne, der lige så stille degenererer og bliver almindelige dagligdagsord for til sidst at ende deres dage i ordbøgerne.

Og nu er det så sket igen – et flashback, hvor vi skal et års tid tilbage, da Fritz skrev om nogle af de indianske ord, vi bruger på dansk. I den forbindelse citerde Fritz en forklaring på ordet, fredspibe, – en forklaring, som fremgik af Danmarks Radios P3’s daværende hjemmeside om Nationalmuseets særudstilling: Powwow – indianernes dansefester.

Her skrev Fritz, at Nationalmuseets Joachim Debell, til Danmarks Radios P3 har forklaret, at det var blegansigterne – altså de hvide amerikanere, der i sin tid fandt på det der med at lade fredspiben gå på omgang.

Men det er forkert forstået, skrev Joachim Debell forleden i en noget forsinket kommentar her på Pludrs blog:

“Det er forkert forstået at det var de hvide amerikanere, der i sin tid fandt på det der med at lade fredspiben gå på omgang. Det var indianerne der lod piben gå på omgang og til at besegle traktater med. De brugte piben som en kontrakt med naturen. De hvide skabte kun selve udtrykket som vi kender det idag “fredspibe” da indianerne røg på deres pibe når der skulle skrives under på “fredstraktater” om land når de mødtes med de hvide. Derfor kaldte de hvide det en fredspibe når indianerne røg på den. Joachim.”

Om Joachim Debell også spiller Pludr en gang imellem, skriver han ikke, men han har da ved mindst een lejlighed læst et af indlæggene her på Pludrs blog, nemlig indlægget: Uhg, du store indianer.

Oplev et flashback her: Ugh, du store indianer

8 thoughts on “Flashbacks”

  1. Manglede i dag:
    omklem/t, ODS
    melske, ODS
    kulmel, ggl
    vellyk, ODS +kes
    u + k21.3
    Hedder det k9.2+e i flt.?

    Fritz: Meget sjovt ord – melske, der lyder som en ske specialdesignet til brug i for eksempel et bageri. Det kunne også lyde som et tillægsord i flertal. Men det er jo ingen af delene. Det er en drik! Derfor skal ordet i bestemt form sikkert heller ikke staves med dobbelt-e, men blot: melsken.
    Bydeformen, vellyk, tror jeg ikke på. Vi taler om udsagnsordet, vellykkes, og det må være med vellykkes (i ODS’en) som med lykkes (i DDO’en) – tjekker du lykkes ved hjælp af Defisto, vil du se, der ikke angives nogen bydeform. Faktisk findes udsagnsordet, lykkes, kun i to bøjningsformer: lykkes og lykkedes. Sådan må det også forholde sig med vellykkes.
    K9.2 kan man ikke se bøjningsformerne for i ODS’en. Men da Fritz har på fornemnelsen, at vi på dansk har lånt ordet fra germansk, vil vi bruge den tyske flertalsform, +e:
    der Kulm, des Kulms, dem Kulm, den Kulm
    der Kulm, des Kulm[e]s, dem Kulm, den Kulm
    die Kulme, der Kulme, den Kulmen, die Kulme

  2. Manglede i dag:
    a28 + e
    vandsi, ggl
    vidhed, ODS
    indsted/t, ODS+e
    a4.2 + te/-the, ggl
    navmidte, ggl
    vinsted, ggl
    i52 uden e

    Fritz: Der er jo snart ingen grænser for, hvilke urter og krydderier, man kan komme i te. Derfor har Fritz bestemt, at vi nøjes med de teblandinger, der i forvejen findes i ordbøgerne. Der kan man ikke finde aniste.

  3. Savner torsdag ordet HØVEJR.
    Denne vejrtype, hvor frisk vind med lav luftfugtighed og pænt med sol dominerer er vel noget af det smukkeste og mest velduftende.
    I al ubeskedenhed hermed link til en blogpost, hvor jeg brugte ordet tilbage i 2005
    http://farmer.smartlog.dk/en-duft-af-sommer–post22532

    Fritz: jamen, du er ikke den eneste, Ejnarsminde, der bruger dette udtryk, så lad os skynde os også at få noget høvejr her på Pludr. Din beskrivelse af den slags vejr på din farmerblog, rammer efter min mening plet. Det er, så mine næsebor frydes. Tænk at have fået lov at opleve en sådan duft af en balle solskinstørret hø på en sommerdag med en lun brise fra sydøst! Har du også engang oplevet duften af en solsbeskinnet kornmark efter regn, eller en knastør plantage med fyrretræer efter regn? Dufte er noget, som fæstner sig dybt i hukommelsen.

  4. Manglede i dag:
    dørøje, ggl evt. +t
    knær, ODS knæ,2
    f10.1 + ne
    røjel, ODS
    frænke, ODS
    frø+ h19.2/n, ggl

    Fritz: Dørøje kan Google kun finde to ikke særligt autoritative kilder til. Noget kunne tyde på, at disse to kilder har glemt, at vi på dansk har to gode ord for den slags: dørspion eller dørkikkert.

  5. Er det ikke Aakjærs Jens Vejmand, der som gravten får et gammelt frønnet bræt?
    Burde frønne mon ikke med, selvom det er et gammelt ord, når nu ordet er en del af den danske sangskat?
    http://sproget.dk/lookup?SearchableText=fr%C3%B8nne

    Fritz: Jo da! Frønne skal vi selv følgelig have med, selv om vi nu om dage nøjes med tillægsordet, frønnet. Men man kunne jo med rette spørge, hvordan den slags brædder bliver frønnede. Her får vi så også brug for udsagnsordet, for det er jo råddenskaben, fugten og ælden, der frønner brædder!

  6. Manglede i går:

    mordrus, ggl
    mursnor, ODS
    rostil, ggl
    control, DDO
    Manglede i dag:
    krodag, ODS

    Fritz: Mordrus har Fritz ikke meget fidus til, al den stund, vi har det gode gamle udtryk på dansk, blodrus. Mordrus viser også at være titlen på en krimi.
    Krodag lyder som et særdeles hyggeligt begreb, som nu om dage åbenbart er blevet afskaffet, siden ordet kun er at finde i ODS’en. Men lad os straks indføre det her på Pludr. Der er jo kroer nok at vælge imellem, hvor vi kan mødes. For eksempel skulle Henne Kirkeby Kro efter sigende være et ganske udmærket sted.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.