Aromatisk

Jeg savner ordet HØVEJR, skriver Ejnarsminde og beskriver denne vejrtype, hvor frisk vind med lav luftfugtighed og pænt med sol dominerer.

“Det er vel noget af det smukkeste og mest velduftende. I al ubeskedenhed er hermed link til en blogpost, hvor jeg brugte ordet tilbage i 2005”, fortsætter Ejnarsminde og bringer linket:

http://farmer.smartlog.dk/en-duft-af-sommer–post22532

Fritz: jamen, du er ikke den eneste, Ejnarsminde, der bruger dette udtryk, så lad os skynde os også at få noget høvejr her på Pludr. Din beskrivelse af den slags vejr på den farmerblog, rammer efter min mening plet. Det er, så mine næsebor frydes. Tænk at have fået lov at opleve en sådan duft af en balle solskinstørret hø på en sommerdag med en lun brise fra sydøst! Lykkelig er den, som også engang har oplevet duften af en solsbeskinnet kornmark efter regn, en knastør plantage med fyrretræer efter regn eller lugten af saltvand og marehalm på en solbeskinnet sandstrand med en let brise fra Vesterhavet.

Dufte er noget, som fæstner sig dybt i hukommelsen. Det ved Fritz alt om, for han er vokset op i en by, hvor man engang sagde om stanken af rådne skidtfisk, at det lugtede af penge. En anden lugt, som jeg kan huske fra den tid, var, når skibe lagde til kajs, og deres last af korn blev losset. Det var en anderledes behagelig duft, end den stank af skidtfisk i forrådnelse, når lastoptagerne skulle lænse fiskekutternes lastrum.

Lad os lige få stanken renset ved at snuse til Ejnarmindes dejlige beskrivelse af høvejr:

“Det er rigtigt høvejr. Græsset blev slået lørdag morgen og dufter nu himmelsk af hø. Kunne man blot være sikker på at man fik en periode uden regn på denne årstid, skulle man aldrig vinterfodre med andet end hø. Duften medens man laver det og duften hver gang man tager hul på en høballe om vinteren. I år ser det ud til at ville lykkes.
Hyldene er også begyndt at dufte. Husk at lave hyldeblomstdrik. Det er så kort tid, det er muligt. Købte i vinter en flaske hyldeblomstdrik i en forretning. Surrogat som alt det andet. Så hellere den ægte vare i dens korte sæson.
Hvidkløveren er tæt på fuld blomst. Der er fuld gang i bierne. Det er vel en af de smukkeste afgrøder, om ikke den smukkeste. 75.000 kvadratmeter hvidt tæppe til gratis nydelse. Hvem ka’? Naturen ka'”

Fritz: ja, og her ku’ en landmand engang også sagtens smadre lugten af nypløjet muld og nyudsprungen hyld med gyllekanoner. Den slags har Fritz også engang skrevet drabelige artikler om – for eksempel denne:

http://www.jv.dk/artikel/32855:Kolding–Glaede-over-stop-for-gyllekanon

30 thoughts on “Aromatisk”

  1. Manglede i går:
    kranbom, ggl +men
    bladar, ODS, men ikke DDO!
    garnbom, ODS
    bogran, ODS

    Fritz: ):

  2. Manglede i dag:
    grovkorn, ggl
    popkor, ggl
    pigrokke
    medkog, ggl + es
    S40 digtersprog, ud?

    Fritz: Hm, en spøg kan være grovkornet, og det samme kan et granulat. Men ingen af delene indeholder “grovkorn”. Af en eller anden grund har vi på dansk brugt fuldkorn og ikke “grovkorn” i vores melblandinger. Korn er vel korn, og for eksempel et rug-korn er vel ikke mere groft end et hvedekorn? Sagt med andre ord: der er vel ikke korn, der er grovere end andet korn? At korn kan males groft, gør vel ikke de grove dele af en melblanding til grovkorn? Grovkorn findes heller ikke ordbøgerne, men fuldkorn gør.
    Popkor lyder også forkert, og søger du “et popkor” med Google, finder du intet autoritativt.
    Også udsagnsordet medkoge lyder en anelse kunstigt, men da Google kan finde en hel del “medkoges”, så vil vi til nøds lade ordet “koge med” i Pludrs database.
    S40 eller skovros er arkaisk – altså et ord, der efterligner ældre tiders sprog. Det står med rød skrift i ODS’en og er derfor fuldt gyldigt efter Pludrs nuværende regler. Men Fritz vil da gerne være med til at ændre reglerne, så arkaiske ord ikke mere gælder. Den eneste måde, det kan foregå på, er på samme måde som med ord i ejefald eller egennavne osv – de vil så fremover blive betegnet som jokere, som vi så må slette efter at vi har kunnet score på dem en enkelt gang.

  3. Manglede i dag:
    spilgal, ODS
    skopi, ggl
    blidsom, ODS
    s53 uden e
    snopil, ODS

    Fritz: Skopi er i følge ordbøgerne ikke et selvstændigt ord, men et suffiks.

  4. Manglede i dag:
    husdel, ggl evt.+e
    hudgel, ggl

    Fritz: Husdel hører til den slags del-ord, der kan konstrueres i titusindvis af. Lad os nøjes med dem, vi kan finde i ordbøgerne.

  5. Stemmer for digtersprog ud, så er vi tæt på 100%.
    Skopi bruges mere eller mindre autoritativt. Ligeså husdel.
    Manglede i dag:
    løn + m19.1, ggl
    nulord, ggl
    romøl, ggl

    Fritz: Digtersprog er måske et upræcist udtryk, men Fritz har hermed indført den ny regel, at arkaiske ord – ord, der efterligner ældre tiders sprog – fremover vil blive slettet fra Pludrs database.
    Med m19.1 kan man konstruere et hav af ord med Google kan man sågar finde “lønintegrationsmodul”, men lad os nøjes med de modul-ord, der findes i ordbøgerne.
    Nulord er et meget interessant ord, som vi selvfølgelig skal have med i Pludrs database.
    Men med romøl er vi ude på overdrevet. Lad os gøre det samme med øllet, som med teblandinger – lad os nøjes med de typebetegnelser, der i forvejen findes i ordbøgerne. Fritz ved så også godt, at tidligere er mere eller mindre eksotiske former for iscreme blevet godkendt, men den slags ord tager vi så op til revision, efterhånden som de dukker op igen på spillepladerne.

  6. Jeg har ingen ord til den voksende database, men et ønske om, at starttidspunktet for spillet rykkes frem de sene dage. Det er sjovt at være med fra start til slut af et spil, men det kan ikke lade sig gøre for stakkels lille mig, der tilhører den ikke-pensionerede del af befolkningen, der desuden har et almindeligt søvnmønster…

  7. Hej Pludr.
    Jeg hører også til dem, der meget gerne vil have nogle andre tider.
    Hvorfor ikke lægge dem samme tid hver aften??

  8. Der er så steder, hvor der står (poet.), de er altså gangbare?
    Manglede i dag:
    forkætr/e, ODS
    forkobl, ggl
    forkil, ODS
    kotæge, ODS
    f54 uden e

    Fritz: Hm, det poetiske må komme an på en prøve fra eksempel til eksempel. Har du et eksempel?

  9. Tak for invitationen, tak for mad, tak for dansen, tak for i aften. Selv om man godt kan blive træt af al det TAKKERI, burde ordet vel alligevel med i Pludr-ordbeholdningen. (For det hedder vel ikke takkerri?)

    Fritz: Nej, det hedder i hvert fald ikke takkerri. Men takkeri må vi da have med i Pludrs database. Mage til takkeri, som det man kan lægge øre til under Oscar-uddelingernes lovprisninger, skal man virkelig lede længe efter. Men den slags hører vi jo nærmest, hver gang, nogen holder en takketale.

  10. Marisol og Helga.

    Desværre er det umuligt at gøre alle glade med hensyn til starttider.
    De tider vi har nu er resultatet af et kompromis som blev lavet for nogle år siden og har egentlig fungeret godt indtil videre.

    Jeg har desværre svært ved at ændre på disse tider på baggrund af nogle enkelte brugere, da det er mit indtryk at langt de fleste er tilfredse med tiderne, hvis ikke må de give deres mening til kende.

  11. Manglede i dag:
    t5.1 +er

    Fritz: Hvis der noget, som Fritz har svært ved finde ud af, så er det valutaers bøjningsformer. Nogle kan man slå op i ordbøgerne, mens det for andre valutaers vedkommende bliver rent gætværk. For eksempel bøjningsformen for T5.1 – den bangladeshiske taka – er det ikke lykkedes at finde noget autoritativt om. Hvorfor bøjes den tyrkiske lira ikke liraer, men lira i flertal, og hvad med den gamle italienske lire? Hvorfor bøjes den ikke lirer, men lire. Og hvad med den tidligere franske franc, hvorfor bøjes den ikke francer i flertal, men franc? Og hvad med taka er det ikke bare taka i flertal? Og hvad med den thailandske baht – er det bahter i flertal? Indtil, vi kan finde noget autoritativt om valutaers bøjningsformer, synes Fritz, at vi skal undlade at bøje valutaer, som der kan herske tvivl om, og det er ganske mange, skulle jeg hilse at sige. Kan du finde noget autoritativt om den bangladeshiske valuta?

  12. Ja, alt det takkeri verden om. Prøv engang: OPTÆL de gange der takkes….
    Nåh nej, OPTÆL findes ikke i Pludr-ordbogen. Vi må vente 🙂

    Fritz: 🙂

  13. Hej Pludr !
    Jeg hører også til den gruppe, der gerne ser de sene tidspunkter ændret til tidligere blandt andet af hensyn til nattesøvnen, men også fordi det er hyggeligt at være med fra start. Hvorfor kan det ikke være samme starttidspunkt alle ugens dage ? ? ? Det mener jeg da, det var i de rigtig gamle dage, selv om det også var ret sent. Et starttidspunkt før klokken 22 vil være dejligt … wuziwug jeg tror flere er trætte af tiderne, end de der skriver her, men de føler, det måske ikke kan betale sig at påtale det. Jeg har hele tiden været træt af de sene tider i nye pludr, men indtil nu bare accepteret 🙁 Hilsen Else

  14. Det er for mig helt fint, at vi ikke har PAMPERNE med i pludrspillet; men det bliver vel ikke ved med at gå?

    Fritz: Nej, den slags går ikke i længden. Vi kan heller ikke klare os uden kamrene og uden henved!

  15. Tak for initiativet til at sætte focus på pludr’s starttider.
    Debatten opstår hver gang der skiftes til sommertid. Dette gælder åbenbart ikke for serveren, og derfor bliver starttiderne 1 time senere end sædvanligt.
    Hvis servertiden fulgte sommertiden, ville debatten ikke opstå (tror jeg).
    Håber på en fornuftig løsning 🙂

  16. Manglede i forgårs:
    udstræk
    trækam, ggl
    sodgrå/t
    ledhus, ODS
    majtræ, ODS
    solhud, ggl
    stålhud, ODS
    hustrold/e, ggl
    stålged, ODS
    toldhus, ODS
    soltårn, ggl
    soltåge, ODS
    Hustro er et eks. i ODS, der angives som (poet.)

    Fritz: Ja, der er angivet et “poet.” Det er dog ikke et ord, som findes i Pludrs database.

  17. Der står nu rettelig DDO….
    Konklusion på hustro?
    Manglede i dag:
    forlå, ODS,ligge
    alanyl, ggl

    Fritz: Hm, ja ok, det var da DDO, du skrev. Jamen havde hustro været et ord i Pludrs database, skulle det jo så slettes.
    Alanyl synes at være kemi for farmaceuter, men Google kan tilsyneladende kun finde sammensætninger som for eksempel: “L-alanyl-L”. Og ord med bindestreger har vi ikke i databasen.

  18. Manglede i dag:
    påman/e, ODS
    småløg, ggl
    roeål, ODS
    roedag, ggl
    render/e, ODS
    redne, kunne ej åbne dedfisto
    smågø, ggl +ende
    smågade/r, ODS

    Fritz: Der er rigtigt mange ord, man kan gøre mindre ved at at bruge ordet, små, som et præfiks, og småløg er et eksempel og endda et eksempel, som Fritz har godkendt, men smågø er et andet eksempel, som fritz ikke bryder sig om. Selv om der kan være få fornuftige undtagelser som for eksempel småløg, synes Fritz, vi som hovedregel skal nøjes med de småord, der i forvejen findes i ordbøgerne.
    Roedag er på tilsvarende vis et eksempel på de myriader af ord, man kan skabe ved af bruge ordet, dag, som suffiks. Året har ikke dage nok til dem alle, så lad os først og fremmest nøjes med dem, vi kan finde i ordbøgerne.
    Heller ikke jeg kan fremmane Defisto på den sædvanlige url-adresse, men heldigvis kan man tjekke bøjningsformen i DDO ved at slå op på “ride”.

  19. (sjovt at DDO havde redne med, når vi netop stod og skulle bruge det.)
    Manglede i dag:
    ismur, ODS
    murhvid, ODS
    rumside, ggl + n

    Fritz: Hm, vi kan sikkert ikke blive ved med at være heldige, hvad angår Defisto og de mere sjældne bøjningsformer. Vi må krydse fingre for, at det er et midlertidigt problem, men vi har een gang tidligere oplevet, at url’en på denne database pludselig blev ændret, og så måtte vi vente, indtil Google kunne finde den.
    Rumside er igen at af den slags ord, hvor man ved at bruge “side” som et suffiks, kan skabe et hav af ord. Lad os som hovedregel nøjes med de rigtigt mange, som i forvejen findes i ordbøgerne. Rumsiden lyder som om, man i stedet og med lidt god vilje kunne benytte ordet “indefra”.

  20. Min bedstefar sagde altid (på jysk) at de der havde fået barn i utide, lå som de havde ‘ræjn’. 🙂

    Fritz: De har med andre ord redet, som de har sadlet, og er det i utide, må de jo så bare prøve at ride stormen af!
    Der er mange sjove sætninger der kan konstrueres på jysk og i sær udtales på hurtigt klingende jysk. Prøv denne her: Jamen, a må da ha en Yamaha!

  21. Ang. drolen så står der (propr.) altså er det et navn.
    Manglede i dag:
    toxisk, ggl
    udskiv, ODS
    Hedder det vinsk og skæv, eller vindsk og skæv, eller hedder det slet ikke det?

    Fritz: Drolen eller Drollen er proprier, hvilket jeg ikke i første omgang bemærkede, og så taler vi jo pludselig om egennane. Så jo, Drolen, er nu blevet slettet.
    Hvad angår det skæve, så brænder tampen. Korrekt er: “vind og skæv”:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?mselect=59012122&query=Skæv
    I ODS’en har vi udtrykket: vindskæv.

  22. Du har ret, det hedder ikke vindsk og skæv. Det hedder windsk og skjæv, hvis man er jyde.

  23. Manglede i dag:
    hensås
    snegås, ODS
    hemen, DDO,heman
    emhed, ODS

    Fritz: Hm, hensås er den såkaldte og præteritum passive form af ordet, hense. Den slags bøjningsformer har vi fordybet os i tidligere. Ja, Fritz har endda godkendt “hjalpes” som jo er ordet, hjælpe, i præteritum passiv. Den slags bøjningsformer af uregelmæssige verber bruges uhyre sjældent på dansk, og det er ikke mange, vi kan slå op i ordbøgerne endsige finde ved hjælp af Defistos bøjningsdatabase. Her finder vi for eksempel ikke “hensås”.
    Det er lykkedes Fritz at få Google til at finde et interssant dokument: “Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet 7.-8. oktober 2004”. Her i kan man læse følgende passus:
    “Det er velkendt at nogle verber ikke har passiv, dette gælder fx de obligatorisk refleksive (*skammes), samt mange uregelmæssige verber der ikke bruges i præteritum passiv (*ådes). Der findes imidlertid ikke en gennemgang af præcis hvilke verber, det sidste fænomen angår. Ved kodningen af give og dets sammensætninger (i STO’en – Defistos “sprogteknologiske orddatabase” ‘Fritz) viste det sig, at give stadig tillader brugen af præteritum passiv (der gaves…) om end formen er sjælden på nudansk.”
    For ikke at gøre det alt for svært for Fritz, vil vi fremover nøjes med de præteritum, passiv-former, vi kan slå op ved hjælp af Defisto. Hjalpes er dog undtagelsen, som vi har med i Pludrs database, for sværhedens skyld og om ikke andet for ved lejlighed igen engang at kunne undres over det danske sprogs små finurligheder.

  24. Manglede i dag:
    nitril, ggl
    trinfald, ggl
    baln, ODS+e

    Fritz: 🙂

  25. (Defisto virker iøvrigt igen, samme link)
    Manglede i dag:
    hæksyn, ggl
    sinkelse, ODS
    Skal vi for skægs skyld have skægs med?
    Ægsæk giver flere hits end æggesæk, som ODS også staver det, så?
    Fandt lige ud af, at en opneger godt kan være hvid, hvis han forker neg op.
    Der er åbenbart ingen længere, der går i kopels.

    Fritz: Hm, der er tilsyneladende kun to kilder til hæksyn: Agdrupparken og Fjordparken Øst. Det er for få.
    Det er lidt sjovt, at det lille s, som du har tilføjet ordet, skæg, synes næsten at være en regel, der er knyttet til ordet, skyld. Det hedder således: for sjovs skyld, men sjovt nok er der ikke noget “for skægs skyld” i ordbøgerne:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Skyld&search=Søg
    I ODS’en har vi æggesæk med dobbelt-g, så lad os nøjes med det.

  26. Jamen Defisto har netop sås med under verbet ses. Så må hensås også være OK.

    Manglede i dag:
    falds, eller hedder det til fals?
    bladdel, ggl
    biblad, ODS

    Fritz: Det hedder “til fals”:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Til+fals&search=Søg
    Bladdel er et af den slags ord med et suffiks, som gør det muligt at konstruere en uendelighed af tilsvarende “del-ord”. Lad os nøjes med den, vi kan finde i ordbøgerne.

    Hvad angår Defisto, så må Fritz erkende, at have kludret i det, da han skulle se efter så, om man så må sige. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg kunne bare ikke se bøjningsformen hensås, da jeg så efter hense. Men nu kan jeg pludselig godt se hensås! I det hele taget tyder alt på, at ordet, se, er et af de uregelmæssige udsagnsord, der med alle mulige præfikser – ud, ind, på, over, af – og altså også hen, tilsyneladende altid kan antage bøjningsformen, præteritum passiv. Jeg vil derfor skynde mig at tilføje hensås til Pludrs database.

  27. Det bliver lidt svært med de s’er. Jeg føler at det mest er ejefalds s’er i de eksempler med skyld.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.