Habakukkerne

Preben Riis Sørensen syntes, at når nu det på spillepladen forleden alligevel var så tæt på, ville han gerne foreslå:
 habakuk.

Fritz: Hm. Her har vi måske endnu et eksempel på, at et egennavn er blevet til et navneord.
 I Ordbog over det danske Sprog forklares det nemlig, at habakuk foruden at være navnet på en af de små profeter i Det gamle Testamente, er betegnelsen for en sær, underlig fyr, en “svend”, en fætter, en lystig fyr eller en forkommen eller sanseløs person.

I Den store danske Encyklopædi fortælles det, at Habakuk er et hedensk gønlandsk navn og navnet på en grønlandsk selvbestaltet profet, der boede sammen med sin kone, Maria Magdalene, i Evighedsfjorden nord for Sukkertoppen.

Men Habakuk var også pseudnym for en kendt skribent, Jørgen Hartmann-Petersen, der var den drivende kraft bag Politikens bagsiderubrik, ATS (At tænke sig). Habakuk udvalgte som regel en række aversioner, som han forfulgte i længere perioder ad gangen. 18. januar 1959 var det Gustav Winckler, der stod for skud under overskriften, AARETS KARTOFFELSANGER:

“Foreningen af Kartoffelhandlere i Danmark har i følge meddelelser fra formanden Edward “King” Mousel, kaaret Gustav Winckler til den ærefulde titel “Aarets kartoffelsanger”. Efter kaaringen udtalte hr. Winckler: – Jeg er vel nok en vældig kartoffel. Jeg føler, at der er spirer i mig til noget stort! Saa afsang han kartoffelarien af “En søndag paa Amager”, hvorunder forsamlingen hastigt gik hver til sit. – Der var skønt, sagde man, da man gik derfra.«
De følgende dage fortsatte Habakuk med at skrive om Gustav Winckler under rubrikken ‘Hot potato news’.

Habakuk (Hard Haid Moe) er også en eneboer, der især i 1960’erne var en almindeligt forekommende bifigur i Anders And-bladet. Habakuk har langt skæg helt ned til knæene, går i bondetøj og en større hat. Han er analfabet, kolerisk, dyrker alt selv i sin have. Han er egentlig fjendtlig overfor fremmede, men vil gerne modtage gæster, når de vil ham godt, f. eks. fik Joakim von And kontakt med ham, fordi han ville lære ham at blive rig.

Når man blander træspåner med vand og derefter fryser det til is, får man et meget hårdt materiale. Det fandt den britiske ingeniør Geoffrey Pyke ud af, og han kaldte stoffet pykrete. Han foreslog det anvendt til konstruktion af skibe med skrog af is, der på grund af tykkelsen ikke ville kunne gennembrydes af tyske torpedoer under sejlads i Atlanten.

Han drømte om at bygge hangarskibet, Habakkuk, som ifølge hans beregninger kunne måle op til 4.000 fod i længden – det er næsten fire gange så langt som verdens største hangarskib i dag: USS Nimitz. Premierminister Winston Churchill var begejstret for planen, men det lykkedes ikke at skaffe nødvendig amerikansk støtte til projektet, der derfor blev skrinlagt.

Se den utrolige historie om Habakkuk:
http://www.youtube.com/v/swUI5502KAY?

7 thoughts on “Habakukkerne”

  1. Synes at Habakuk har været oppe og vende tidligere 🙂

    Fritz: Ja, habakuk har vi tidligere dvælet ved her på pludrs blog. Men her kom vi for det første ikke hele vejen rundt om navneordet, habakuk, som jo manifesterer sig i alle mulige spændende historier, hvis man googler ordet. Har du for eksempel set videoen om det hemmelige is-projekt, Habakkuk, under anden verdenskrig?
    For det andet ved jeg, at det er langt fra alle Pludrspillere, der følger med her på bloggen. Derfor genbruger jeg noget af, de mest interessante eller sjove ting fra bloggen i indlæggene på bloggens forside og dermed også under “Nyheder” på Pludr, hvor langt flere sikkert vil læse dem og med lidt god (vel)vilje finde lidt finurligt, muntert, tankevækkende og inspirerende læsning.
    Tankevækkende er det da, at der måske er tale om en stavefejl i Ordbog over det Danske Sprog, hvor det oplyses, at Habakuk både var en af de små profeter i Det gamle Testamente og et navneord, habakuk, for en sær og underlig fyr. Slår du habakuk op i Den store danske Encyklopædi, finder du ud af, at Habakuk var navnet på en selvbestaltet profet i Evighedsfjorden i Grønland, ligesom det var et pseudonym for en kendt dansk skribent. Til gengæld ikke et ord om den gamle profet. Forklaringen får du, hvis du staver profetens navn rigtigt: Habakkuk. Ergo burde vi i Ordbog over det Danske Sprog stave navneordet med dobbelt-k og ikke nøjes med et enkelt k.

  2. Mediefolk har en forkærlighed for genbrug.
    Men ret skal være, forslaget kom også fra islet.
    Manglede i dag:
    vindtal, ggl evt. +let
    tinblad, ODS
    faldbro, ODS
    i26 +t
    dalbro, ggl en ”
    fladbro, ggl + en
    vindal, ggl +ene
    bladtin, ODS

    Fladbro er ikke en bro, men et stednavn ikke langt fra Randers.

    Fritz: At mediefolk har forkærlighed for genbrug, fremgår med al tydelighed af programoversigterne for de danske tv-kanaler: genudsendelse på genudsendelse afløses af genudsendelser! Og det er ikke bare de danske kanaler – også på de udenlandske kanaler kører krimier og romantiske komedier i kortere og kortere cyklusser. Hele molevitten kører så at sige i ring. Det sammen kan man næsten også sige om dansk filmproduktion og dansk teater – det er de samme populære temaer, der genbruges. Romertalsfilm og genbrug af i forvejen populære og kendte og historiske menneskers levnedsforløb – det hele bliver dramatiseret, og ringen slutter med Oscars og Bodil’er. Tag nu bare Ringenes Herre, Harry Potter og Dan Brown – de kører bogstaveligt talt i ring. Handlingerne i filmene og romanerne kører også i ring. Hovedpersonerne skal igennem en triviel cyklus af prøvelser, inden rulleteksten.
    Det hele handler om høje seer-, besøgs- og læsertal og reklameintægter og at smede mens jernet er varmt. Jernet har allerede længe været varmt for for eksempel Jussi Adler-Olsen.

    Nej, må jeg anbefale et spring ud af trædemøllen med for eksempel: Gabriel Axels Babettes Gæstebud, der som den første danske film vandt en Oscar, og Spil for mig Zorba af Nikos Kazantzakis – bare for at give et par bud fra hoften, om man så må sige.

    PS.: Johannes V. Jensen er da også en anbefalelsesværdig skribent.
    NB.: Werner Herzogs Fitzcarraldo, Aguirre, og Cobra Verde, er da også værd at se – om ikke andet så på DVD.

  3. @Preben – det var nu ikke fordi, jeg anglede efter anerkendelse 🙂

  4. (islet: nej,nej, men når endelig andre bidrager, fortjener det at blive nævnt)
    Manglede i dag:
    asser, DDO,as
    syregas, ggl evt. +ser
    heksesag, ggl

    Fritz: Der er snart ingen grænser for alle de sager – ikke mindst retssager, der i avisoverskrifterne får tilføjet ordet, sag, som et slags suffiks. Men lad os nøjes med de sager, vi kan slå op i ordbøgerne.

  5. Ang. fladbro:
    ggl fladbroen, og du ser andre resultater.

    Fritz: Tjah, sølle tre kilder, hvoraf ingen synes at være autoritative. Et af stederne tales der også om en højbro, og hvis vi med “fladbro” mener det modsatte af en højbro, har vi jo det gode gamle udtryk lavbro.

  6. Manglede i dag:
    æggeri, ggl
    huggerbil, ggl
    bræelv, ggl evt. +e
    råhyg, ggl +ger
    myrl, ODS

    Fritz: Hm, æggeri er ikke den korrekte betegnelse. Når du googler ordet, er det først og fremmest på debatsider, æggeriet florerer, og flere steder er der gåseøjne omkring ordet. Andre steder kan man læse, at skribenten er i tvivl om korrektheden og spørger: “hedder det det?”
    Og nej, det gør det ikke. Korrekt er: ægpakkeri.
    Æggene bliver produceret hos ægproducenter, der har hønsegårde, hvorfra æggene bliver afhentet og leveret til ægpakkeriet.

    PS: En hønsegård og en ægproducent er ikke et “æggeri”, ligesom en kostald og en mælkeproducent heller ikke er et mejeri eller et mælkeri, om du vil. Høns lægger ikke æg på et “æggeri”, ligesom køer heller ikke bliver malket på et mælkeri.

  7. ok til det om æg og mælk – men ikke desto mindre formoder jeg, at der bliver produceret honning på 1. B18 🙂

    Fritz: 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.