Kinesisk the-party

Om Preben Riis Sørensen drikker te, vides ikke, men han efterlyser ordet “thesi”. Når vi nu har tesi, så må vi også have thesi, lader han forstå. Men argumentet må vel snarere være: Når vi nu har the, så må vi også have en thesi.

Fritz: Nok har vi den alternative staveform, the, på dansk, men i ordbøgerne er der ingen theskeer, thekander, theblade, thebuske eller for den sags skyld thesier.

I Den danske Ordbog kan man læse, at te er den rigtige stavemåde, mens the er den uofficielle stavemåde, som vi har fra det nederlandske thee. Og hollænderne har thee fra “te” på det sydkinesiske sprog, hokkien, som tales i provinsen Fujian og på Taiwan.

Sådan har vi det med at låne ord af hinanden. I Malaysia har vi ordet, teh, som malaysierne har lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien.

Te eller the har også en anden kinesisk form: cha – en form, som kineserne har lånt ud til: japansk, koreansk, thai, tagalog, som tales i Filippinerne, hvor ordet staves tsaa. Også i Indien, nemlig på bengali og gujarati bruges cha.

Også portugiserne har lånt denne stavemåde, chá, som portugisisk har importeret via den sydkinesiske koloni Macao. Den samme form, cha, eller char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

På kinesisk findes te eller rettere: cha også som: chá yèh, der kan oversættes til: teblade. Den form er siden blevet til chay eller shay, som te for eksempel benævnes på hindi. Disse to former er blevet lånt på tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk, albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og som det siges på nygræsk: tsai.

Endelig findes der en tredje kinesisk form på det kinesiske sprog wu, som tales i og omkring Shanghai. Der hedder te blot: zu – et ord som endnu ikke er blevet lånt ud til andre sprog.

Te er med andre ord en drik, som vi og mange andre folkeslag har lånt af kineserne. I det gamle Kina og stadig i Japan kan tedrikning være et yderst kompliceret ritual. Det findes således en teceremoni, chado.

Også englændernes har en sådan teceremoni: “five o’clock tea”. I 1700-tallet havde man i litterære kredse teselskaber, som har været arnesteder for politisk diskussion. Den slags selskaber har man den dag i dag på højrefløjen i USA’s tea party-bevægelse.

Inkarnerede anglofile te-drikkere i Danmark importerer selvfølgelig deres eget five o’clock tea fra England (Twinings – hvor ellers?).
Teen bliver sendt med luftfragt som “Tea mail”!

De fleste teer er opkaldt efter deres farve, indhold, eller oprindelsessted, men Earl Grey står alene for teen, der opkaldt efter en person – den 2nd Earl (Jarl) Grey, Charles Grey, som var premierminister i Det Forenede Kongerige fra 1830 til 1834. Det berømte te-firma, Jacksons Piccadilly, har fået opskriften fra Jarlen af Grey. Ifølge Grey familien, blev denne te specielt blandet af en kinesisk mandarin til Lord Grey og passer til vandet ved Howick Hall, familien sæde i Northumberland. Bergamot appelsinskal blev anvendt især til at udligne overvægten af kalk i det lokale vandværk.

PS: Te er atomtegnet for grundstoffet, tellur, der i naturen er et lige så sjældent som guld. Tellur er giftigt og ved indtagelse får man en modbydelig hvidløgsånde. Tellur tilsættes stål i små mænger for at gøre stålet mere slidtærkt. Tellur bruges også ved fremstilling af brunt og rødt glas samt ved fremstilling af dagslyspærer.

12 thoughts on “Kinesisk the-party”

  1. Manglede i dag:
    tegrå, ODS, tdl. godk.

    Fritz: 🙂

  2. ……..meget apropos 🙂

    Fritz: De fleste teer er opkaldt efter deres farve, indhold, eller oprindelsessted, men Earl Grey står alene for teen er opkaldt efter en person – den 2nd Earl (Jarl) Grey, Charles Grey, som var premierminister i Det Forenede Kongerige fra 1830 til 1834. Det berømte te-firma, Jacksons Piccadilly, har fået opskriften fra Jarlen af Grey. Ifølge Grey familien, blev denne te specielt blandet af en kinesisk mandarin til Lord Grey og passer til vandet ved Howick Hall, familien sæde i Northumberland. Bergamot appelsinskal blev anvendt især til at udligne overvægten af kalk i det lokale vandværk.

  3. Manglede i dag:
    under g15.1, DDO, hører mixed ”
    uræg, ggl
    u20.3 +r

    Fritz: Urægget har vi før drøftet, og da fandt Fritz frem til, at uræg må vente indtil en autoritativ kilde dukker op.

  4. Manglede i dag:
    be + g6
    t5.2 +s, DDO

    Fritz: 🙂

  5. Manglede i dag:
    åside, ggl +n
    engside, ggl +n
    mise, ODS,2

    Fritz: Der findes så mange ting og sager, som afgrænses af sider, at vi vil nøjes med de sider, vi kan finde i ordbøgerne.

  6. Manglede i dag:
    foere

    Fritz: Hm, her har vi et interessant tilfælde på et ord, som i sin grundform, foer, her på Pludr i følge ODS’en er en joker. Men i følge DDO’en er foer en uofficiel, men almindelig stavemåde. Og derfor har vi så alligevel foer med i databasen. MEN, her taler vi om navneoret – stoffet på den indvendige side af en frakke. Hvis man som skrædder med udsagnsordet vil fore en frakke, gives der ingen uofficiel almindelig stavemåde, foere, i DDO’en, og i ODS’en henvises til en anden stavemåde, omend ordet her ikke har noget med skræddere at gøre, men er et en gammeldags form at fodre:
    http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Foere

  7. (Foere var ment som flertal, så øh?)
    Manglede i dag:
    harpelyd, ODS
    affar, ODS
    affad, ODS

    Fritz: Hverken i betydningen af stoffet på indersiden af en frakke eller i betydningen af mad til dyr, kan foer antage en flertalsform, foere.

  8. Manglede i dag:
    isanker, ODS
    h8.1 +s, ODS
    sinkeri, ODS
    årepar, ggl

    Fritz: Der er et uoverskueligt antal ting og sager, der kan parres, men lad os nøjes med de par, vi kan finde i ordbøgerne.

  9. Manglede i dag:
    kitta/en, ggl +er

    Fritz: 🙂

  10. Manglede i dag:
    l4.2 +er
    rodtræ, ODS
    rotime, ODS

    Fritz: 🙂

  11. Manglede i dag:
    micron, ggl
    omordn, ODS
    krondild, ggl
    Kom lige forbi tommy i ODS, ham må vi da have med i flokken.

    Fritz: I Danmark har vi et selvstændugt ord for måleenheden, der på engelsk kaldes for en micron, nemli: my. Lad os nøjes med my.

    Ja, tommyerne må vi da have med i det gode selskab.

  12. Manglede i dag:
    ionlag, ggl evt. +et,ene
    melanose, ggl
    dionym, ggl +er
    mylar, ggl
    Skulle vi ikke putte fransøsk,ODS ind?

    Fritz: Hm, ioner og en uendelighed af andre ting og sager har den evne at kunne udgøre et lag, men lad os nøjes med de lag, vi kan finde i ordbøgerne.
    Melanose eller melanodermi lyder som lægelatin, så lad os vente med at godkende de to ord, indtil vil med sikkerhed kan afgøre, at de ikke er lægelatinske udtryk.
    Mylar synes at være et beskyttet varemærke og som derfor bliver skrevet med stort begyndelsesbogstav. Men måske er ordet ved at degenerere til et navneord. På nettet kan man finde enkelte steder – blandt andre på debatsider, hvor det skrives med lille begyndelsesbogstav. Kan nogen måske give Fritz et fingerpeg om, hvordan et sådant degenereret “mylar” skal bøjes? Måske mylar endnu ikke har vundet tilstrækkeligt med hævd, som for eksempel lycra har. Lycra findes i ordbøgerne, men det gør mylar ikke (endnu).
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Lycra

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.