Bank-overførsel

Jeg er blevet spurgt om det stadig er muligt at overføre penge via banken til Pludr.

Ja, det er stadig muligt, men der skal benyttes en ny bankkonto:

Bank: Nykredit
Reg. nr.: 8117
Konto nr.: 2373038

Husk, at skrive dit brugernavn på som tekst til overførslen, ellers har jeg ikke en jordisk chance for at tildele VIP medlemsskab!

Hvis der opstår problemer kan man maile til mig på [email protected]

Bemærk at det kan tage helt op til 5 arbejdsdage før dit medlemsskab bliver forlænget, når du benytter bankoverførsel.
Sørg derfor for at overføre penge minimum 5 dage før dit medlemsskab udløber, gerne allerede en uge inden.

34 thoughts on “Bank-overførsel”

  1. Hej Wuziwug

    Jeg prøver igen – en sidste gang – at give lidt kritik til det nye spil. Det bliver desværre lidt langt 🙂

    Du kan vælge at betragte det som en sur og reaktionær gammel mands nostalgiske opstød, men det er ment konstruktivt mhp. tilslutningen spillet i fremtiden.

    Pointsystemet. På chatten er der rigtig mange, der giver udtryk for frustration over den nye beregningsmetode. Det er besværligt at regne med, og giver langt fra den støtte i ord-gætningen, som det gamle system gav. Et mere eller mindre tilfældigt eksempel i dag var F12: Med det nye system kan det dække over et ord med 4, 5 eller 6 bogstaver, hvor du i det gamle system med det samme ville være klar over, at der var tale om et ord på 4 bogstaver. Flere taler om ”ren monkey-tastning”, og du må forstå, at dét ikke er befordrende for interessen. Andre taler om, at der er fjernet et helt væsentligt element i spillet. Retfærdigvis skal det siges, at der også er nogle, der er ligeglade, og fint tilfreds med det nye system. Men de ville vel også være fint tilfredse med det gamle, eller…? Jeg véd du argumenterer med, at det vil give voldsomt mange point til de førende på alletiders top-100 i forhold til nye spillere, men dét argument holder jo ikke vand, hvis man bare har 4. klasse i matematik, vel! Som kompromis kunne du evt. overveje at lave en anden highscore; mere flydende end den med de 100 hurtigste. Fx én med dem, der har været hurtigst til at gætte ordene i minutter fra første til sidste ord. Eller en liste med de senest færdige inden for de sidste 2-3 timer. What ever. Der er et meget lille mindretal på måske 10-15 brugere, der har et dagligt race om at blive først færdige, men det er – i hvert fald mit indtryk – at det store fleretal mest kæmper mod sig selv. Så flyt fokus fra alle de highscore-lister.

    Chatten. I mine øjne levede det gamle pludr i høj grad af chatten. Alene det, at den var centralt placeret – også fysisk – i spillet, gjorde at den var i fokus hos spillerne. Folk sad og sludrede om stort og småt i lang tid. Mange også efter, at de havde færdiggjort spillet for længst. Det er der givetvis stadig nogle, der gør. Men det er også tydeligt, at det er færre end før. Alene antallet af spillere online vidner også om dette. I forhold til før, vil jeg tro, at der er ca 1/3 så mange brugere på af gangen. Men det er selvfølgelig ikke helt rimeligt at vurdere efter en enkelt måned. Det véd jeg. Jeg synes bare det er tydeligt, at den chat, der er, næsten udelukkende handler om hints til de forskellige ord. Du har før argumenteret med hensynet til spillets performance ift at man kun kan se de 50 sidste chat-beskeder, men jeg synes at ”prisen” er høj: Chaten bliver nu ren meddelelse, hvor den før havde et stort element af samtale.

    Betaling. Grundlæggende vil jeg gerne betale for at være med, og har som mange også loyalt gjort det henad vejen. Evnerne til dét, er ikke lige hos alle, så alene dét taler for en solidarisk frivillighed i mine øjne, og der var da vist også dækning for spillets udgifter før hen. Jeg synes du skal tage/bede om et engangs-honorar for det store arbejde, du gør med det nye pludr, men derudover glemme alt om at få et personligt, økonomisk udbytte af det. Dét tror jeg ikke der er basis for i den virkelige verden. Mange har også talt imod diverse VIP-fordele, og det synes jeg, du skal prøve at lytte til, og i øvrigt være glad for: Jo flere kunder, du ”lokker i butikken”, jo større brugermasse er der jo, og jo flere vil derfor også give deres bidrag. Jeg tror mange holder sig tilbage for en egentlig fast ”abonnementsafgift”, så måske var det en idé med en betaling pr. spil, så man eksempelvis kunne betale 100 kr og dermed få adgang til 100 spil. Om jeg så vil spille dem i løbet af 100 dage, eller om jeg vil spille hver tredje dag i løbet af et år, er så op til mig og min mulighed for at bruge tid på pludr…

    Uanset om jeg forbliver fast pludr-spiller i fremtiden vil jeg da lige slutte af med at sige tak for din indsats, og held og lykke fremover, uanset om du lytter til mit input eller ej.

    /ibergo

  2. Kan kun tilslutte mig det ibergo skriver, dejligt at der er nogen der er meget bedre til at formulere sig end mig..

    Vibeke

  3. Jeg mener at betaling er helt ok, sådan fungerer andre spillesider også.
    Andre sider kører også med fordele for dem der betaler, og lidt mindre for dem der ikke betaler, hvilket jeg også synes er rimeligt.
    Sådan er den virkelige verden jo også, du kan godt købe noget billigt, men giver du mere så får du kvalitet, så det ligner da meget godt den virkelig verden.
    Desuden har dette været snakket om og debatteret, så måske lidt sent at tage det op igen.

    Jeg tror bestemt ikke, at det er for at få et personligt overskud på kontoen. Sådan som jeg har forstået det, er det blevet noget dyrere at køre spillet, da der er kommet flere servere til.
    Det kan ikke være rimeligt, at Wuziwug skal sidde alene med det økonomiske, når det er os spillere der har gavn og glæde af spillet.

    Med hensyn til pointsystemet, er jeg også stor tilhænger af det “gamle” system 🙂

    Mange pludre hilsner Sanne

  4. Vil bare lige tilføje, at jeg kan se på andre “debatter” her på siden, at der er andre der også går ind for både betaling og for vip-delen.

    Endnu et eksempel fra den virkelige verden. Det er ganske gratis at gå ind i en butik og KIGGE, men vil du have varer med hjem, så må du betale.

    Denne side er som så mange andre ting, en mulighed man enten kan vælge til eller fra.

  5. Det lader til, at der er stor efterspørgsel for det gamle point-system, så det vil blive implementeret i en af de kommende opdateringer.

    Ibergo, med hensyn til chatten, så skal du huske på, at det nye spil ikke er “officielt” offentliggjort endnu. Jeg tror derfor, at der er mange af spillerne fra det gamle spil, som ikke har opdaget det nye spil endnu.
    Jeg håber da, at de kommer tilbage før eller siden, så der kan komme lidt mere liv i chatten.
    Men jeg har skam planer for at få spillet mere udbredt, så under alle omstændigheder skulle aktiviteten gerne vokse lidt mere, og jeg er sikker på, at du i den forbindelse også vil komme til at se mere små-snak i chatten, som ikke omhandler hints.
    Men jeg vil se om jeg ikke kan udvide chatten fra 50 beskedder til 100 beskedder.

  6. Ibergo: Dit indlæg d. 18.4. er lige tilpas langt til at du kom omkring det fundamentale – tak for det :-)Enig.
    Til Sanne: Kvalitet kan måles ud fra forskellige kriterier – i Pludrs tilfælde er det svært at måle kvaliteten af de “bløde” værdier … men de genkendes, når de er til stede … og når de ikke er … betaling eller ej.
    Til wuzi: Mht. udbredelse af spillet : mund-til-øre-til-mund-til-øre metoden var god reklame for det gl.Pludr, så hvis brugerne/kunderne er tilfredse, håber jeg det samme bliver tilfældet for det nye.

  7. Indtil videre er det ikke mange, der leger med på betapludr. Enten har man ikke opdaget, at betaudgaven kører, eller man ønsker ikke at spille med, før den endelige udgave foreligger, eller der er helt andre årsager, der ligger til grund.
    For at sikre sig, at alle er klar over, at der er gang i pludr igen, kunne man vel sende en lille besked derom via email. Wuziwug har jo alle vore emailadresser.
    Har du overvejet den mulighed, Wuziwug?

  8. Lille, det jeg siger er, blandt andet at normalt skal man betale for at få noget!
    De bløde værdier kan ikke måles, det har du ganske ret i, men det tror jeg nu ikke har noget som helst at gøre med om man betaler eller ej!

    Desuden påpeger jeg, at diskussionen omkring betaling var en af de allerførste emner her på siden. Gå ind og kig der, der er rigtig mange der gerne vil betale. http://pludr.dk/?p=20#comments

    Desuden er betaling jo stadig frivillig. At dem der så gerne vil give noget så får lidt fordele, det er sådan set det jeg mener, sådan er livet jo alle andre steder.

  9. En lille fodnote.
    De bløde værdier, er vel op til os spillere at bidrage med?

    Jeg tror også at der kommer flere spillere på banen, når spillet bliver helt klar!

  10. Jeg er eneig med ibergo –
    glæder mig til det gamle point system – så kan jeg finde alle orderne igen 🙂

    Jeg kunne tænke mig at feltet med gættede ord både byttede plads med chatten men også blev smallere, så kunne chatten osse blive bredere:-)
    Tidligere gemte chatten alt imens jeg var online – kan dette ikke viderføres ?

    Hilsen en ellers yderst tilfreds pludr fan

    1000 tak for den kæmpe arbejdsindsats

    icesa

  11. Hej wuziwug, Fritz, ibergo og alle I andre,

    Virkelig godt, relevant og sagligt indlæg, ibergo – det er også dækkende for de fleste af mine holdninger.

    Mht. betaling vil jeg principielt gerne betale for at kunne spille et godt og begavet spil som pludr.
    MEN spillet har i den nyligt genopstandne udgave mistet meget af tiltrækningskraften for mig. Jeg irriteres over, at hintningen starter kort efter, at spillet er startet. Med slutbogstaver på små ord osv.
    ermed mister spillet en vigtig og hyggelig dimension for mig – jeg syntes, det var hyggeligt, at man kunne sidde og chatte og smalltalke, mens man gættede i den gamle udgave – uden at der kom hints ind hele tiden. Det blev stort set respekteret af alle ikke at hinte de første to timer.

    Nu, da spillet åbenbart starter kl. 19 kan man ikke komme ind lidt senere på aftenen (når man har fået gumlet af munden) uden at blive overdænget med hints. Jeg synes, det er ærgerligt – og for mig risikerer det at ødelægge lysten til at spille. Kunne hintningen måske henlægges til en separat chat, så der er mulighed for at hyggechatte ét sted og chatte et andet?

    Og så vil jeg i øvrigt gerne takke for det store arbejde og for lydhørheden og viljen til at ændre på tingene i forhold til ønsker fra pludrerne. Det er et godt og begavet spil.

    De bedste hilsner fra
    Carmen

  12. Carmen,

    Hvis du trykker på “Indstillinger” oven over chat-vinduet, har du mulighed for at deaktivere hints, så de ikke længere vises i chatten.

    Med hensyn til start tidspunktet, så har dette været et meget omdiskuteret emne, og jeg garanterer da heller ikke at kl. 19 vil blive det endelige tidspunkt, men lige nu forsøger vi det, og så må vi se hvor mange der er for og imod.

  13. Icesa,

    Teknisk set er det muligt at chatten gemmer alle modtagne beskedder, men de vil således forsvinde igen, hvis du genindlæser siden.
    Desuden er der risiko for at din browser bliver meget langsom, hvis din computer er af lidt ældre dato.
    På det punkt har jeg valgt at være på den sikre side, og sørge for at slette gamle chat-beskedder når nye tikker ind.

    Lige nu synes jeg dog ikke, at det er det store problem, da man snildt kan bladre ned og se 1-2 timer tilbage i tiden, og det har jo aldrig været meningen at chatten skulle være et opslagsværk, men derimod en kommunikations-platform.
    Så hvis det er fordi, at det er gamle hints eller rækker som du leder efter, så synes jeg da, at du skal spørge i chatten efter dem, så der kommer noget mere liv i den 🙂

  14. Hej wuziwug,
    Jeg har sat den op til at skjule hints, men mange følger ikke din udmærkede hintsyntaks – og når der bliver spurgt efter hints kommer nogle indirekt til at hinte til andre ord med endelser mv.
    Jeg slår ofte chatten helt fra – og synes, det er ærgerligt, hvis chatten udelukkende skal være til hints.
    Bedste hilsner fra Carmen

  15. Til Sanne : Tak for respons. Synes betaling er ok. Ville blot påpege at nogle brugere er “pludrere” pga de bløde værdier – også. Og at Pludr tidl. har udmærket sig ved at tilbyde et forum, hvor alle var lige.
    Ang. hints: Har samme oplevelse som Carmen. Hvis det er teknisk muligt, synes jeg at det først skulle være muligt at hinte i det hele taget, når der er gået et bestemt tidsrum efter spillets start. “Udsalgsfeberen” er ikke klædelig for spillet.

  16. Carmen, her i beta’en er jeg lidt large med hvad jeg tillader i chatten.
    I den endelige udgave skal man selvfølgelig huske at skrive hints med hint-kommandoen, ellers får man en advarsel, og i værste fald udelukkelse fra chatten i en periode.

    Men som sagt, lige nu er der ikke rigtig nogle guides til hvordan man skriver hints, eller regler for den sags skyld, så det ser vi stort på lige nu.

    Lille,
    Jeg kan godt lide din idé med at det ikke skulle være muligt at hinte i X antal timer efter spillets start. Det kunne være interessant at se hvad det gjorde ved highscore listerne 🙂

  17. Hej,

    jeg vil blot høre hvornår det bliver muligt for os der ikke har den nyeste udgave af Internetexplorer at spille.
    Jeg kan ikke downloade den, da mange af de arbejdsmæssige ting jeg også bruger min computer til så ikke fungerer?
    Mange hilsner fra
    Silke75

  18. Silke, vi understøtter Internet Explorer 7 og 8.
    Alle tidligere versioner af Internet Explorer vil ikke blive understøttet.

    Du burde kraftigt overveje at anskaffe en moderne browser, som fx Google Chrome eller Firefox, men jeg går ud fra, at du ikke selv kan styre hvilke programmer som er installeret på din arbejds computer.
    Derfor vil jeg foreslå dig, at du sender en mail til jeres IT-administrator med følgende link, som forklarer ham/hende hvorfor Internet Explorer 6 og tidligere versioner er dårlige for innovation og vækst på nettet.

    http://mashable.com/2009/07/16/ie6-must-die/

  19. hejsa
    jeg har flere gange manglet ordet mesa.
    En mesa (Spansk for “bord”) er et større hævet område af land med en flad top og sider som er relativt stejle.
    vh. anne

  20. Ja, jeg må indrømme, at det er et ord, jeg ikke har manglet. Men det er jo kun fordi, jeg ikke havde kendskab til, at der fandtes et sådant ord. Det har jeg så nu! Og det har Pludrs database så også.

  21. Mondeo, jeg har indtil videre ikke modtaget nogle overførsler, som jeg ikke har kunnet spore til nogen Pludr bruger, så jeg har sandsynligvis aktiveret dit VIP medlemsskab, medmindre at du overførte pengene i går (fredag), hvor de i så fald først fremgår af min konto-oversigt på mandag.

  22. skriver bare en kommentar fordi jeg ved ikke hvad mit brugernavn er, må ændre min kode hver gabg jeg skal logge på. håber på at se det her

  23. Hej.
    Har betalt, kan se at pengene er trukket på min konto, men chatten er låst. Hvorfor?
    Er det noget I vil kigge på ? På forhånd tak.
    Lenea

    Fritz: Jeg har straks sendt din anmodning videre til Pludrs programmør, Wuziwug.

  24. jeg har betalt, men er endnu ikke kommet på chatten !

    Fritz: 🙁 Jeg har videresendt din besked til Wuziwug.

  25. Jeg har betalt 100 kr. til:
    Bank: Nykredit
    Reg. nr.: 8117
    Konto nr.: 2373038

    men er endnu ikke kommet på chatten. mvh karl_dorthe

  26. Jeg prøver igen, igen, igen. Jeg har betalt til wuziwugs nykreditbank, fordi jeg ikke (gud ved hvorfor) kunne bruge mit nye betalingskort til E-wire, jeg er endnu ikke kommet på chatten.

    Jeg har mailet og skrevet uden resultat. HJÆLP UDBEDES NU.

    Kirstenmarie

  27. Kirstenmarie, dit medlemsskab er hermed forlænget.

    Desværre kan der opstå et par dages forsinkelse når der foretages en manuel bankoverførsel, da vi ikke tjekker udskrifterne fra banken hver dag.

  28. Ang. bemærkningen i ibergos indlæg er jeg helt enig, og en debat på chatten idag 27.10.13. er det underligt at et ord som DRIMEL er med, hvorimod ordet AMOR ikke er med. Vi savner ent stop for de konstruerede ord som ikke er relevante

    Fritz: Hm, jeg tror, du måske tænker på ordet “dreml” og ikke drimel. Dreml er bydeformen af udsagnsordet, at dremle, som måske nok er et konstrueret ord. Dremel kommer sikkert af værktøjsmærket, Dremel, opfundet af Albert J. Dremel. I forskellige håndværk tales der således om “at dremle” – ja selv blandt hundeejere taler man om at dremle kløer på hundes poter. Dremle er vel ikket et mere konstrueret ord end google, som jo kommer af et andet værktøjsmærke Google som jo er en søgemaskine eller et søgeværktøj.
    Amor skal ikke med i Pludrs database. Man skal huske på, at Pludr ikke er en kryds og tværs, hvor man sagtens ville kunne støde på elskovsguden Amor. Amor er et egennavn, og den slags ord har vi ikke med i spillet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.