Anslagsdup og grydelåg

Så kom Fritz igen på arbejde med at føje samtlige flere end de 1600 nye ord, som Den Danske Ordbog (DDO’en) er blevet udvidet med, til Pludrs database. Den slags tager en god halv eftermiddag, og undervejs kan man så undre sig over, at grydelåg og jakkelomme er nye ord. Hvordan kan det mon være, at så gammelkendte ord ikke for længst er blevet føjet til Den Danske Ordbog? Har en daværende redaktør af ordbogen helt glemt dem? Måske er det en svipser, men selvfølgelig bedre sent end aldrig.
Et ord, som Fritz først for nylig er stødt på, kan man sagtens finde mange eksempler på på internettet. Det er: “anslagsdupper”, som man dog endnu ikke kan finde i ordbøgerne. Men det kan jo være, at det ord snart dukker op i forbindelse med kommende opdateringer af Den Danske Ordbog – hvem ved?

85 thoughts on “Anslagsdup og grydelåg”

  1. Manglede i dag:
    sidespir, ggl
    dipsæt, ggl
    issæt, ggl
    jordis, ODS
    midisæt, ggl
    vejjord, ggl
    Venter med at foreslå andre pipord.

    Fritz: Der findes jo tusindvis af ting og sager, der kan købes i sæt. Men dipsæt og midisæt kan google ikke finde tilstrækkeligt mange forskellige kilder til.

  2. Manglede i to dage:
    sømbid
    bikar, ggl evt. +ret
    uddrak, ODS,uddrikke
    sømbar, ODS
    buran, ggl
    Og så glemte du rasme – Søren – rasme, der meget apropos betyder
    Søren(fanden) gøre mig rasende!
    årstegn, ggl
    retsår, ggl
    istårn, ggl
    årssigt, ggl på ”

    Fritz: Hm, rasme har jeg ikke kunnet finde i ordbøgerne eller for den sags skyld på nettet. Det må være noget slang.
    Årssigt lyder helt forkert al den stund vi har det gode gamle årsbasis.

    Og så lærte jeg lige et par nye ord: retsår, der begynder den 7. oktober i et kalenderår og slutter den 6. oktober det følgende år, og: buran.

  3. Islet havde et link til søren rasme.
    https://udfordringen.dk/2014/09/hvad-betyder-bandeord/
    det står i afsnittet under OMSKRIVNINGER
    Manglede i dag:
    landis, ODS
    kemifag, ggl
    Forslag: kryptisk

    Fritz: Hvis Fritz skulle falde for fristelsen og tillade alle mulige og umulige bandeordsslang-udtryk, åbner han samtidig en ladeport for en syndflod af eder, bespottelser og forbandelser. Det gider han satme ikke. Lad os først og fremmest nøjes med de bandeord, vi kan finde i ordbøgerne.

  4. grrr….
    Manglede i dag:
    maggi, ODS
    ommeld, ODS
    exogam, ggl+e

    Fritz: Maggi var sikkert oprindeligt et beskyttet varemærke, og er i følge ODS’en siden blevet til et navneord. Bøjningsformerne oplyses der ikke noget om, så vi vil nøjes med: maggi.
    Exogam findes ikke i ordbøgerne. Det nærmeste, vi kommer, er: exogami. Exogam må så være et tillægsord, her har jeg på dansk kun kunnet finde et enkelt eksempel: “distributionen af rituelle funktioner mellem de exogame, patrilineære stammer (der taler forskellige sprog, hvorfor mand og kone også taler forskellige sprog.)”

  5. Manglede i dag:
    knær, ODS,knæ2
    knækbar, ggl
    bankvagt, ggl
    tagknæk, ggl evt.+ket

    Fritz: Tjah, har du først set, hvordan den engelske kok, Jamie Oliver, giver en massiv blok mørk chokolade tæsk ved at hamre blokken ned i en køkkenbordsplade, værdsætter du sikkert også, at for eksempel en plade Ritter Sport er anderledes knækbar. Det siges også, at der findes knækbare pølser, som kan kendes på knækket.
    Men knækket på et tag – altså et tagknæk, kan Google kun finde sølle to eksempler på.

  6. Manglede i dag:
    opris, ODS +e
    råpris, ggl evt. +er
    råcrem
    demopris, ggl til ”
    sipper og nipper som adjektiver, ODS, bøjes?

    Fritz: Gad nok vide hvad en råpris er. Er det en pris uden moms? Eller er det en pris på råvarer?
    Råcrem er ikke korrekt! Det er derimod: råcreme.
    Af konteksten, som man kan finde på nettet, fremgår det, at demopris tilsyneladende er betegnelsen for prisen på en demonstrationsmodel/udgave.
    Sipper, sippere, sipperst og sipperste og: nipper, nippere, nipperst og nipperste.

  7. Råpris kan også være uden salgsomkostninger.
    Har crem i min ordliste, derfor råcrem.
    Manglede i to dage:
    bedæng, ODS +e
    kuende
    ræbende
    bekend
    dekobl, ggl +e
    svæng, ODS +e
    bookende
    benhob, ggl
    gnævr, ODS +e
    forpin, ODS +e

    Fritz: Hm, crem er i dette tilfælde ikke et navneord, men et udsagnsord i bydeform.

    PS: Gad nok vide, om arkæologer også betegner et indestående i banken som en pengehob.

  8. Manglede i dag:
    sihul, ggl +ler
    stikhul, ODS
    hamas, ggl

    Fritz: Hm, Hamas synes at være skrevet med stort H, og er derfor et egennavn.

  9. Manglede i dag:
    omgros
    glorioso, ggl +allegro
    gracioso, ggl +allegro
    solgran, ODS
    ligran, ODS

    Fritz: Der findes mange former for lægelatin, som vi (læs Fritz) ikke gider at føje til Pludrs database. Det gælder for eksempel en syndflod af alle mulige og umulige ofte italienske musikudtryk, som man strør om sig med i klassisk musik. Men lad os nøjes med de mest almindelige:
    http://www.musikipedia.dk/dokumenter/musikudtryk.pdf

  10. Manglede i dag:
    havsten, ODS
    halvsten+s, ODS
    snehav, ODS
    listes

    Fritz: Hm, en halvsten med et s tilføjet, må være en fejl i ODS’en. Her angives et navneord: en “halvstens mur”. Men det er jo ikke et navneord – det er to navneord, hvoraf det ene er i ejefald.

  11. Nej, en mur kan være halvstens, ligesom den kan være rød.
    Manglede i dag:
    patet, ODS
    ariette, ODS
    Forslag: sperling

    Fritz: Hm, halvstens har jeg og Google kun kunnet finde tre eksempler på. To af dem er fra det samme opslagsværk, Danmarks Kirker, og så er det vel autoritativt. Jeg har selv forsøgt at finde flere eksempler på den slags tillægsord med et helt umotiveret s tilføjet og har indtil videre kun fundet: nymodens. Så nu har vi så en mur, som både kan være halvstens og nymodens – eller hur?

  12. Den slags kunne jeg også finde, men jeg vil mene navnet er gået hen og blevet betegnelse for en køkkenchef?

    Fritz: Det har jeg heller ikke kunnet finde noget om.

  13. Manglede i dag:
    spasse, DDO
    fanse, ODS
    casual (tdl. godk.), kausal findes ikke med c

    Fritz: Kun i Meyers Fremmdordbog skrives kausal med c, men den ordbog bruger vi kun meget sjældent at henvise til. Det vil vi så heller ikke gøre i dette tilfælde, for som du skriver, findes kausal ikke med c.

  14. Manglede i dag:
    geburt/s, ODS
    dødsteg/e, ggl dødstegt
    brudeand, ggl

    Fritz: Hm, dødstegt lyder som slang, og ikke som noget, der hører hjemme i en ordbog eller i en lærebog for kokke.

  15. Ang. dødstege:
    Vi skal vel bare se, at det bruges bredt? Kom det med?
    Manglede i dag:
    stamfag, ggl
    Forslag: sympati

    Fritz: Dødstege kom ikke med. Vi skal ikke bare se på, om et ord bruges bredt – vi holder også godt øje med, om der er autoritative kilder til ordet. Der findes ord, som det slangprægede dødstege, vi vil overlade til Dansk Sprognævn at vurdere. Blive det brugt vidt og bredt, kommer det uden tvivl også med i ordbøgerne engang.

  16. Manglede i dag:
    hoflen, ODS
    smileæg, ggl
    Forslag: sanikel, DDO

    Fritz: Smileæg er ikke korrekt – det korrekte udtryk findes i DDO’en under smil: “smilende æg”.

  17. Manglede i 3 dage:
    lakskab, ggl
    nakkeåg, ggl
    ombræk, ODS
    velarium, ggl
    Forslag: symbiose

    Fritz: 🙂

  18. Manglede i dag:
    totonet, ggl
    topjob, ggl
    Forslag: synbar, DDO

    Fritz: 🙂

  19. Manglede i dag:
    hanabe/r, ODS
    afsæk, ODS +ke
    Forslag: spølkum, ODS

    Fritz: 🙂

  20. Manglede i dag:
    havsand, ODS
    datids, ODS
    vårnat, ggl evt.+ten
    Forslag: sputnik, DDO

    Fritz: 🙂

  21. Manglede i tre dage:
    tilvoks, ODS
    skovlift, ggl
    omvift, ODS
    limvoks, ODS
    skyv, ODS +e
    filmkys, ggl
    overhue, ggl
    hubs, DDO uden s
    herhos, ODS
    hydron, ggl
    Forslag: urdyb, DDO

    Fritz: På internettet findes der en del Skovlifte som egennavn/firmanavn, og et par steder optræder ordet omgivet af citationstegn. Men en lift er en lift, og en sådan kan selvfølgelig også benyttes i skoven. En lift er vel ikke mere en skovlift end en lift er en “marklift”?

  22. Manglede i dag:
    vådsug, ggl
    kamptid, ODS
    udskår, ODS
    Mystisk at rådug ikke giver hits.
    Manglede forleden 1 ord til 18p, og var lidt sur over at lede, da jeg så opdagede, at jeg havde været færdig længe.
    Det var ordet livko, jeg havde abet mig til uden at opdage det. Det viser sig så at det er et interessant gammelt ord, der k a n skrives en del om 🙂

    Fritz: 🙂 Ja, forklaringen på ord som: livko, kirkeko eller jernko minder måske en smule om leasing. Jeg er også faldet over et interessant ord, som der til gengæld er skrevet en del om: Dippedut. Stor var min overraskelse, da jeg læste et spørgsmål om det samme ord til Dansk Sprognævn:
    https://ordnet.dk/sprogligt-1/dippedut.
    I svaret henviser sprognævnets redaktion minsandten til at læse mere på:
    http://blog.pludr.dk/?p=2276

  23. VI ER BERØMTE !!!
    Livkoen må nærmere ses som en tidlig form for socialhjælp.
    Manglede i dag:
    bundtank, ggl
    tangbund, ODS
    bundagn, ggl

    Fritz: 🙂

  24. -Også i dag jæger-ordet GAPES.
    Gapes er en luftvejssygdom, der særligt rammer unge fasaner. Sygdommen forårsages af rundormen Syngamus trachea.
    http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Husdyrsygdomme_og_bek%C3%A6mpelse/gapes

    Fritz: Hm, jeg mener at huske, at du har foreslået dette ord tidligere, og at det ved den lejlighed blev føjet til Pludrs database. Det må siden være blevet slettet igen ved en fejl. Nu har jeg atter føjet gapes til databasen. 🙂

  25. Manglede i dag:
    uldklud, ggl
    iodtal, ggl
    Forslag: blessure, ODS

    Fritz: Hm, jeg har godkendt uldkluden, men der er altså forskel på uld og dermed også på de forskellige produkter. Vi skelner dog tilsyneladende ikke imellem for eksempel en uldtrøje og en uldklud. Burde vi ikke snarere benævne kluden: bomuldsklud? En klud af for eksempel fåreuld findes vel næppe? Og det samme med en skjorte af fåreuld?

  26. Hvis man googler ‘klud af uld’ fremgår det, at det har sin brug til bl.a. polering.
    Manglede i dag:
    hitman, ggl evt. en ”
    tithul, ODS
    manitu, ggl evt. +gyldendal

    Fritz: Men en “klud af uld” til polering er næppe fremstillet af fåreuld.
    Hitman er på dansk et varemærke fra computerspilsbranchen. Det nærmeste vi kommer begrebet på dansk er vel lejemorder, attentatmand eller banemand.

    PS: Et tithul må være det, som alt for “tit” sker for storetæerene i et par kassable uldsokker.

  27. Angående Prebens forslag af ordet “hitman”
    Det er nok muligt at ordet endnu ikke er nået frem til de danske ordbøger, men bokse kommentatorer som bla. Claus Borre anvender ofte ordet når de skal beskrive en bokser der har for vane at stoppe modstanderen på knock out før tid.
    Om deres brug af ordet så gør det autoritativt……det er jo ikke nedskrevet men blot udtalt.
    Nå..ja, hitman er måske også et varemærke for en dygtig bokser, men alligevel……

    Fritz: Hm, at en dansk tv-kommentator bruger den engelske betegelse, hitman, om en hårdtslående bokser må være et udtryk for slang. Det ændrer ikke på, at ordet (endnu) ikke er dansk. På engelsk defineres ordets betydning som: “a man who is paid to murder someone”. Den slags personer bruger man (endnu) ikke i boksesporten.

  28. Og så dukkede der lige et bokseord mere frem fra den bagerste del af min hukommelse.

    “cutman”

    Den mand der ved ringside med is, vaseline, massage og en lille smule heksekunst kan standse en blødning.

    Vi husker alle legenden Paddy Burns fra Irland der tilknyttet “stald Palle” stod støt og roligt og fik de næsten slagne boksere til at tage endnu en omgang, kun fordi han med sin “kunst” kunne stoppe en blødning fra et flækket øjenbryn, så bokseren ikke skulle ind at kæmpe videre med et øje der var blændet af blod fra skrammerne.

    Fritz: Det må være med cutman som med hitman – de er (endnu) ikke ord, som er danske.

  29. Manglede dag:
    husdør
    ølrum, ggl evt. +met
    Forslag: partiel, DDO

    Fritz: Hm, der kan jo næsten tænkes et rum for hvert ord i ordbøgerne, hvis Fritz godkender ølrum. Lad os nøjes med de rum, der findes i ordbøgerne. I gamle dage havde man faktisk et “ølrum” på hver en landejendom. Det var dog ikke et ølrum, men et bryggers.

  30. Manglede i dag:
    panttog, ODS,panttage
    Forslag: dovdi, DDO, sviretur

    Fritz: Hm, det var dog et mærkværdigt ord, dovdi, og så kan det oven i købet staves: daudi. I ODS’en oplyses det, at ordet er et: “oprindeligt jødiske ord med betydningen ‘broder, ven’ er brugt i omkvædet di – da – daudi fra en antijødisk smædevise fra ca. 1868; forfatteren, Wilhelm Rantzau (1832-1897), genbrugte ordet i en vise med titlen Frøken Daudis klagesang, hvor Daudi fremstilles som en letlevende kvinde; herfra menes den nuværende betydning at stamme.
    Men hvorfor skal et ord fra en antijødisk klagesang fra det forrige århundrede med i Den danske Ordbog?

    Da jeg tjekkede ordet i DDO’en faldt jeg oven i købet over et andet mærkværdigt ord: beverding. I DDO’en oplyses det, at det er det: “samme ord som beværtning, stavemåden søger at gengive islandske studenters udtale af ordet med hovedtryk på første stavelse.”
    Men hvorfor ordet skal med i ordbogen, oplyses der ikke noget om. Hvorfor skal vi have et ord, der “søger at gengive” islændinges udtale af et dansk ord? Efter hvilken regel er ordet kommet med i ordbogen?

  31. Ud fra den regel at ord der får generel udbredelse, skal med.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.