Sauté flæsk

Preben Riis Sørensen har måske smagt mad fra det franske køkken og efterlyser ordet: saute.

Fritz: Saute findes ikke i danske ordbøger, og hvis vi alligevel skal have ordet med i Pludrs database, er jeg nødt til at vide, om det er et navneord eller et tillægsord. Og hvordan bliver ordet i givet fald bøjet?

Islet har også eksperimenteret med fransk stegning og henviser til Den Store Danske Encyclopædi: sauté, (sauté er bøjningsform af fr. sauter stege), stegt i smør el. olie.
Hvis vi altså kan se bort fra -aigu- findes ordet altså – jeg sauterer ofte 🙂, forklarere Islet.

Fritz: Jo men, saute er ikke en dansk bøjningsform – den er fransk. På dansk har vi udsagnsoret: at sautere, og her findes der ingen bøjningsform: saute.

En saute er en stegt ret, forklarer Preben.
Fritz: En saute? Men jeg kan ikke findet et sådant navneord på dansk. Selv ikke danskernes nationalret benævnes “flæsk saute” eller “saute flæsk”.

Ingrid Ravn Jørgensen giver Preben ret:

Preben har så ganske ret 🙂 (ret)
Opskrift på marinerede saute skiver med grøntsager – RetNemt.dk
https://www.retnemt.dk/203/opskrift/marinerede_saute_skiver.htm

Fritz: “Marinerede saute skiver” er der ikke noget, der hedder på dansk. Og heller ikke “marinerede sauteskiver” findes der noget af på dansk. Hvad er i det hele taget “en marineret saute-skive”? Det lyder som noget sludder. Hvis det er skiver af flæsk, vi taler om, så er det på dansk “marineret stegt flæsk”. Vi har jo også en anden dansk klassiker: “marinerede stegte sild”, men at benævne den slags som “marinerede sild saute” eller “marinerede saute sild” gør vi ikke på dansk.

PS: I det franske køkken vrimler det med franske gastronomiske udtryk. Lad os betragte den slags som lægelatin for kokke og gourmeter, og lad os nøjes med de udenlandske gastronomiske begreber, vi kan “smage” i ordbøgerne.

26 thoughts on “Sauté flæsk”

  1. Manglede i dag:
    låning, ODS
    indman/e, ODS
    agnnål, ODS
    alånd, ODS
    minemand, ggl
    tinmand, ggl

    Fritz: mineman, tinmand, øksemand, jernmand, sandmand og vi kan blive ved i en uendelighed. Men lad os nøjes med de mænd m/k, som har hjemme i ordbøgerne.

  2. Manglede i dag:
    sålag, ggl
    gladhed, ODS
    gåand, ggl

    Fritz: Både sålag og gåand er der så få eksempler på og endnu færre kilder til, at vi skriver ordene på venteliste, indtil de bliver meget mere udbredt. At der sine steder i fugletællinger på nettet findes “gåænder”, antager jeg, blot er stavefejl.

  3. En gåand er en legetøjsand der ‘går’ med fødder på hjul.

    I dag kun forslag:
    hashtag. DDO

    Fritz: Jo, en sådan and har min egen datter selv leget med som barn, men Google finder kun meget få steder på nettet, hvor den anderace er beskrevet. Og så er der alle de andre “gåænder” på nettet – eller rettere gråænder med stavefejlen: gåand.

  4. Hvem har slettet jiao?
    Forslag: studsmus, DDO

    Fritz: Hm, måske har julenisserne været på spil. Måske de har noget imod en kinesisk møntfod eller en ditto ceremoni. Men nu er jiaoen blevet genindført som gangbar betalingsmiddel og religøs handling.

  5. Manglede i dag:
    m20 +r
    ide-løs, ODS, søg m. bindestreg
    høsalt, ODS
    umbral, ggl +e
    medias, ODS, ‘in medias res’, og hvem har så slettet den?

    Fritz: Søg ideløs i ODS’en med eller uden bindestreg og du vil blive henvist til en anden stavemåde: idløs, som er noget helt andet end ideløs, og som vi allerede har et ord for: ideforladt. Men her er der nok tænkt på ordets første stavelse som “id” og: “ide” – det sidste skal forstås uden en trykstreg over e’et altså med tryk på i’et efterfulgt af et blødt “d”.
    Umbral synes der ikke rigtigt at være noget af på internettet på dansk, men det er der til gengæld, hvis man søger på umbrale. Her kan man også finde ordet, penumbral, som mere en antyder, at så må der også være ord som: umbral og penumbrale? Umbral må have noget med farven, umbra, at gøre og synes derfor at være et tillægsord. Er det tilfædet, må der også være ord som: umbralt og penumbrale/penumbralt – eller hur?

  6. Ja til tillægsordet umbral og penumbral.
    Umbral er i skygge.
    Med ideløs mente jeg ideforladt.
    Manglede i tre dage:
    jeon, ggl +valuta
    docker
    genbog, ODS
    Paase er ikke set her længe, er der nogen der ved noget?

    Fritz: 🙂 og nej, jeg ved helker ikke noget.

  7. Manglede i dag kun:
    bøland, ODS
    Forslag: vidjepil, ODS

    Fritz: 🙂

  8. Manglede i dag:
    afliner
    owne+, DDO
    Forslag: pretiosa, DDO

    Fritz: 🙂 Men man kan godt undre sig over, at owne er kommet med i DDO’en, al den stund der kun findes sølle tre teksteksempler på ordets brug på dansk. Gad vide, om vi så også snart skal til at godkende ord som: “ownerskab” og “ownerlejlighed”?

  9. Manglede i dag:
    agami, ggl
    Forslag: beunderlig, ODS

    Fritz: 🙂

  10. Manglede i dag:
    opmalt
    dagjagt og omv., ggl
    toldsag, ggl
    modsag, ODS

    Fritz: Toldsag, skattesag, smuglersag, momssag, afgiftssag, og man kunne blive ved. Men lad os nøjes med sagerne i ordbøgerne.

  11. Manglede i dag:
    gnilr, ODS
    saiga/en, ggl det sidste eller saiga tatarica
    Forslag: harnisk, DDO

    Fritz: 🙂

  12. Manglede i dag:
    isbue/r, ggl
    Forslag: havrotte, ggl

    Fritz: Hm, isbue synes at være at sammenligne med poesi – noget autoritativt om den slags buer er der tilsyneladende ikke noget af på internettet.

  13. Manglede i dag:
    svedsot, ODS
    Forslag: cheetah, ggl

    Fritz: Cheetah er ikke det korrekte ord på dansk. Korrekt er: gepard.

  14. Du har jo før godkendt to navne for samme.
    Manglede i dag:
    heglen
    agnede
    anhinga, ggl – og det er så en slangehalsfugl
    hengled, ODS,henglide

    Fritz: Vi vil nøjes med slangehalsfugl og droppe det latinske navn.

  15. Så må vi også droppe kapivar, flodsvin.

    Manglede i dag:

    opspalt
    dagpas, ggl

    Forslag: pamfilius, DDO

    Fritz: Kapivar er ikke dyrets latinske navn. Det er de latinske navne, som ikke findes som opslagsord i ordbøgerne, vi vil undgå på Pludr. Hydrochoerus hydrochaeris er kapivarens latinske navn. Kapivaren, som vi på dansk også benævner flodsvin, har forskellige navne forskellige steder i Verden. Navnet kapivar, som vi også bruger på dansk, stammer fra sproget guarani, og det betyder ”græssets herre”. Det navn har dyret fået, fordi det græsser på land tidligt om morgenen og om aftenen kort før solnedgang. På dansk betegner vi også kapivaren som en studshare

  16. Et par forglemmelser fra d. 24. og 30.:
    begab, ODS +e
    seeing, ggl +en
    30.
    bibogen
    eogene

    Fritz: Seeing er godt nok et specielt ord, men det bruges åbenbart flittigt blandt amatørastronomfotografer – så ok.

  17. Cheetah bruges også om geparden, og er ikke latin.
    Manglede i dag:
    afsmage, ODS
    vandsmag, ODS
    Forslag: omendskønt, ODS

    Fritz: Men her på Pludr foretrækker vi at nøjes med at bruge gepard.
    Afsmag har ikke flertal i ordbøgerne. Men det har ordet godt nok på Defisto, så øh – lad os følge Defisto.

  18. +I ODS er afsmage et vebum.
    Manglede kun d12 +en, ODS
    Forslag: lingvist/’vistik, DDO

    Fritz: Hm, så giver afsmage jo alligevel mening. Men d12’eren bøjes ikke i følge ordbøgerne – og Defisto.

  19. Jo iflg. ODS.
    Forslag: brakiopod, DDO

    Fritz: Det nærmeste, vi kan komme en bøjningsform for døjt i ODS’en, er oplysningen om, at en døjt er en lille mønt. Men her oplyses vi samtidig om, at ordet, brugt i den betydning, er forældet.

  20. Vedr. BITAK, som du kan se blev det droppet for en del år siden – nemlig 12. maj 2011

    Fritz says:
    12/05/2011 at 18:35

    @Preben: Bitab – det lyder fælt og dommedagsagtigt. Tænk, at blomsterne ikke mere kan blive bestøvet! Bitab kan Google finde så mange henvisninger til, at vi selvfølgelig skal have ordet med i Pludrs database. Men bitak kan Google næsten ikke finde nogen af – i hvert fald ikke nogen rigtigt autoritative, så det ord dropper vi. Men bent skal vi da have med.

    Fritz: Hm, selv om bitak blev forkastet 12. maj 2011, fordi Fritz ikke kunne finde en autoritativ kilde til ordet, lod det sig gøre den 30. juni 2012, og så blev ordet alligevel godkendt. Sådan ændrer indholdet på internettet hele tiden, ligesom vores ordforråd på dansk hele tiden bliver fornyet og udvidet.

  21. Bitakker kender hønseavlere, når de vurderer kammen.
    Manglede i dag:
    a7.2 +en
    gadebane, ggl
    byko, ggl ‘køer
    billebo, ODS
    Hvem har slettet kayan?

    Fritz: Det er ikke alle træsorters ved, der har bøjningsformer. Teak har, men ask og gran har næppe – ligesom a7.2.
    Der er alt for få kilder til bykøer.
    Og så skulle man jo tro, at det hedder “et billebo”, men nej – korrekt er: “en billebo”!
    Kayan er nu blevet føjet til Pludrs database igen.

  22. Manglede i dag:
    bris, ODS +e
    faire, DDO, laisser faire
    kaffeis, ggl
    ankers, ggl ligge til ”

    Fritz: Uhm, kaffeis med chokoladestykker!
    Man ligger ikke til ankers. Man ligger til kajs. Korrekt er at “gå til ankers” eller at “ligge/lægge for anker”.

    PS: At ligge for anker får en helt anden betydning og konsekvens, hvis der er tale on et ølanker.

  23. Glemte at nævne at paase viste sig i dag. Velkommen tilbage.

    Fritz: Jeg synes, han har været der hele tiden. Han har bare nøjedes med mere beskedne placeringer end vanligt på hihghscorelisten. I dagens spil blev han nummer 59 og dagen før nummer 90.

  24. Manglede i dag:
    pentol, ggl evt. +er
    Forslag: farimag, ODS

    Fritz: Pentoler findes der ikke mange af på internettet. Til gengæld er der en autoritativ kilde inden for musikken, som fortæller om trioler og pentoler. Så pentoler er altså et rytmisk begreb, selv om man måske også kunne forledes til at tro, at en pentol er en kemisk substans.
    Fraimag er et spændende ord, som vi bruger alt for lidt på dansk. Overdrevet sindighed, forklarer ODS’en om ordets betydning. Så en farimag må vel være en jyde blandt københavnere. Jeg kan ikke lige komme på andre eksempler. Hvem kan?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.