Mund- og påskelam

Preben Riis Sørensen, der ellers ikke plejer at være ordknap, manglede forleden ordet, ordlam, som han havde fundet eksempler på på internettet.

Fritz: Hm, ordlam må være et udtryk for, at nogen har glemt det gode gamle mundlam, eller måske: ordløs og ordknap. De fleste eksempler på ordlammelse finder Google på debatsider, og den slags steder er sjældent autoritative.

Her i påsken findes der mange måder at blive lam på – ikke mindst hvis dit fædrende ophav er en vædder. Men kan man ikke også blive påskelam, om man så må sige? Alt for meget påskeøl og snaps, og man risikerer at blive både hjerne- og bovlam. 

PS: Skal det ske ud på de små timer, kan du også blive laminat.

31 thoughts on “Mund- og påskelam”

  1. Altså lige idet man fyrer en vits af ved nattetide synes man den er noget mere hyleskæg end dagen derpå….jeg er lamslået.
    I efterhånden hele arkivets udstrækning manglede jeg:
    20.
    stækt, er det for gammel bøjning?
    skal betees ud? Tees eller tes er ikke i
    23.
    krigede
    drageri, ODS
    24.
    gradtab, ggl
    25.
    midtbue, ggl
    huetid, ggl
    Hvad gør at vi har rama med? Hvis vi beholder det, kan det bøjes?
    26.
    jøderi, ODS
    ådrere, ODS,ådrer
    ordgåde+, DDO
    gådeord, ODS
    roåre, ggl
    roeår, ggl evt. godt ”
    27.
    omsete
    hensete

    Fritz: Ja, stækt er forældet, og betees sletter vi. Gradtab, midtbue og huetid føjer vi ikke til databasen – lad os nøjes med de henholdsvis tab, midt-ord og tider, vi kan finde i ordbøgerne. Rama er et transmissionssystem til formidling af kortspillet, bridge, og skal derfor forblive i databasen. Men hvordan ordet bøjes, vides endnu ikke. Heller ikke roeår og roåre vil vi føje til databasen – i robåde benytter vi os af årer og ikke roårer, og hvad år med overvældende mange af een slags afgrøder, skadedyr o.s.v. angår, vil vi nøjes med de år-ord, vi kan finde i ordbøgerne.

  2. Da der findes padleårer, ODS, må det være relevant med roårer.
    Forslag: bouquet, DDO

    Fritz: Hm, Google kan kun finde tre kilder til roåre, og selv om vi for eksempel har ordet, cykelstyr, har vi heller ikke cykelpedal.

  3. Manglede i dag:
    pigesko, ggl
    Forslag: håndsky, DDO

    Fritz: 🙂

  4. 24 timer er ikke ret lang tid, og jeg har svært ved at nå ordene … – der er jo også andre ting, der skal nås.
    Kunne man evt. sideløbende med siden, som den er nu, lave en side, hvor man har fx 72 timer eller en uge – så kan alle være med, også de travle 🙂
    mvh Jensen47

  5. Manglede i to dage:
    ombejle
    bejage, ggl evt. +s
    Det ser ud til at lidede ikke er gangbar?
    hexen, ggl +er
    teøl, ggl
    helix+, ggl +en ”

    Fritz: Hm, bejage er så oldnordisk, at Google næsten udelukkende kan finde ordet i Kalkars Ordbog. Derudover er der kun to andre eksempler på ordets brug. Det er for få til en godkendelse.
    Derimod synes lidede gangbar. Se lide.6 i ODS’en.
    Teøl er vel snarere øl blandet med matcha (grøn te – og ikke alle mulige andre slags teer). På engelsk kan du finde matcha beer, men vi har ikke matchaøl på dansk. Så teøl synes at være for upræcist og matchaøl synes Google ikke at kunne finde på dansk – endnu.
    Helix synes at være det latinske navn for vedbend.

  6. Manglede i dag:
    octan, ggl oktan
    Forslag: glosuppe, DDO
    Regner med du vil have kig(k)bolle, DDO til?
    Ang.lidede henviser du til de gamle bøjninger som ellers ikke er OK?
    Helix kan du komme nærmere ved at google alfa helix.

    Fritz: Octan synes at være afledt af det engelske: octane. Som sådan er det ikke gængs på dansk.
    Hvad angår lide og lidede og gamle bøjningsformer, er det først og fremmest alle de andre alternative gamle bøjningsformer, vi ikke gider beskæftige os med. Et gammet ord i ODS’en har for det meste også en oplysning om bøjningsformer i flertal og i datid, og det står skrevet som det første. Alle de andre og efterfølgende er som regel alternativer eller dialekt osv., og dem gider vi ikke.
    Alfa-Helix er med bindestreg, og bindestreger gider vi heller ikke.

  7. Næh men det siger at der er noget der hedder en helix, når der findes en alfa-
    Gyldendal skriver octan under oktan.
    Flere dage tilbage manglede jeg:
    vægfod, ODS
    omspad, ODS +e
    søvejs, ODS
    lodssted, ggl
    Er chefs og steds gangbare?
    kalimba, ggl evt. en ”
    feltdag, ggl
    acetal, ggl
    deltab, ggl
    Og så har jeg glemt at spørge om palauer er gangbar?

    Fritz: Helix tjah, så lad gå! Men vi lader ikke gå, hvad angår octan, for hvis du med Google søger: “octan -boost -booster” får du spørgsmålet, om du mener oktan. Octan er ikke gængs på dansk.
    Og jo, chefs er gangbar, hvilke man kan forvisse sig om ved et opslag i ODS’en på “Chef d’oeuvre”. Til gengæld er steds ikke gangbar.
    Og selvfølgelig er palauer gangbar, akkurat som sproget er det: palauisk.

  8. Gyldendal skriver octan ud for selve stoffet, der har givet navn til oktantal m.v. Det må tolkes som en gængs betegnelse blandt kemikere.
    Du skrev ikke hvor man slår palauer op.
    Vil ikke være på tværs, men der er apostrof i det der d’oeuvre…..

    Fritz: Hm, du er ikke på tværs – tvært imod gør du Fritz opmærksom på den apostrof i d’oeuvre, som er forbigået Fritzs opmærksomhed, og som betyder, at chefs alligevel ikke er gangbar på Pludr. Chefs vil derfor blive slettet igen.
    Fritz er lidt lost, hvad angår specielle kemiske stoffer og betegnelser, og han er på nippet til at sammenligne noget af den slags med lægelatin. Lad os derfor beslutte, at vi fremover så vidt muligt vil nøjes med de almindelige gangbare/gængse kemiske betegnelser, men også den slags, som i DDO’en bliver oplyst også bruges blandt kemikere. I DDO’en er der flere kemiske betegnelser, hvor der er angivet sådanne alternative staveformer, som er brugt blandt kemikere. Hvad angår octan, er der dog ikke en sådan alternativ stavemåde i DDO’en under oktan.
    Og så er der palauer – læs her under P:
    https://sproget.dk/raad-og-regler/ordlister/andre-ordlister/lande-og-nationaliteter#p

  9. Preben spørger ,
    Er der en der vil lave en test i bloggen? Jeg kan ikke sende til den.

    Fritz: Hm, jeg kan sagtens læse Peter Meisners test.

  10. Det kunne jeg også. Og nu virker det igen.

    Fritz: Hm, du var blevet fanget i et spamfilter!

  11. Hjælp mulig?

    Fritz: Det er da totalt underligt, at jeg skal fiske dine indlæg op fra spam-kurven! Hvordan er du havnet der?

    Hvis du har en anden e-mail konto, så prøv at bruge den. Det er da et forsøg værd.

  12. Manglede i svigtperioden:
    Er hojaen gangbar?
    øreben, ODS
    berøv
    barfod, ODS
    Hedder det barfode eller barfødder?
    chikke
    Og så har jeg spurgt, om du ville have en ‘klump’ forslag? (Hvor mange?).

    Fritz: Ja, hojaen er gangbar, og det er barfødder også. I ODS’en Kan man læse: “Aristokrater og Demokrater, Jakobiner og Barføddere.
    + Barfødder kaldes de Munke og Nonner, som gaar uden Sko .. d.v.s. enten helt barfodede ell. med Sandaler.”
    Og nej, jeg vil ikke have en klump forslag. Et ord ad gangen tak!

  13. Hoja er ikke en blomst, men lig heja, og det hedder vel ikke hejaen?
    Hedder det både barfødder og barføddere?
    Chikke skulle være chokke, DDO

    Fritz: Nej, hoja er ikke en blomst, men en tyrkisk imam. For eksempel har Syddansk Universitet en samlet oversigt over religiøse trosretninger i Aarhus:

    https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ih/forskning/forskningsformidling/religionsguiden/islam

    og her kan man blandt andet læse om:

    Den Tyrkiske Moske, Kopenhag Kocatepe Camii 1985
    H.C. Ørstedsvej 29, 1879 Frederiksberg C, Tlf. 33 23 91 51.

    Moskeen har til stadighed en tyrkisk hoja tilknyttet, der formelt er ansat af Direktoratet For Religiøse Anliggender i Ankara og via ambassaden placeret i København. Moskeen har et tæt samarbejde med hovedparten af de øvrige tyrkiske moskeer i Danmark, idet også de modtager hojaer fremsendt via Direktoratet For Religiøse Anliggender i Ankara – det gælder bl.a. de tyrkiske moskeer i Slagelse, Holbæk, Ishøj, Odense, Horsens, Esbjerg og Ikast. Flere af disse har ikke en hoja fast tilknyttet, men har til gengæld en aftale med Den tyrkiske Ambassade om periodevis rådighed over en uddannet hoja.

    Med barfod er vi fortsat i det religiøse, og her vil vi nøjes med flertalsbøjningen: barfødder

  14. Manglede i dag:
    siden, ODS,sinde4
    onden, ODS,onde2
    Forslag: fasankok, DDO

    Fritz: 🙂

  15. Det var altså sinden.
    Manglede ingen i to dage:
    Forslag:
    hejda, ODS
    spooky, DDO

    Fritz: 🙂

  16. Manglede i tre dage:
    kagedame, ggl
    magier, ODS,magi
    fagmedie/r, ggl
    filtkam, ggl
    lakbad, ggl evt.+et
    Forslag:
    ingenue, DDO
    kreneler/e, ODS

    Fritz: Filtkam er nok ikke det rigtige udtryk. Det, tror jeg, er filterkam. Google kan fingde mange filterkamme, men kun få filtkamme.

  17. Det er to forskellige redskaber.
    Manglede i dag:
    deltrin, ggl
    iltdyk, ggl
    Forslag: nodre, ODS, brumme, nynne

    Fritz: Søger du med Google, er der ingen forskel på de to kamme – de bruges begge til pelspleje af pelsdyr.
    Havd angår deltrin, synes jeg, vi vil nøjes med de del-ord, vi kan finde i ordbøgerne

  18. Manglede i to dage:
    stitur, ggl evt. +e
    ursmag, ggl
    tursti, ggl
    Harmt skulle ikke være OK.
    såline, ggl
    Forslag: flanør, ODS

    Fritz: Lad os nøjes med de former for smag, vi kan finde i ordbøgerne. Og ja, harm har åbenbart ikke en bøjningsform med t. Hvorfor, er det ikke lykkedes mig at finde ud af.
    Tag nu ordet smag, der i følge DDO’en er et navneord. Men hvad angår smag, findes der faktisk to af slagsen. Der er alle de smage (i flertal), vi kan opfatte ved hjælp af vores smagsløg på tungen. Og så er der den smag (i ental – og slet ikke i flertal), vi hver især foretrækker for eksempel, når vi skal købe tøj, sko, bil og så videre. Den slags gør vi uden brug af smagsløg, og i ordbøgerne kan man se, at hverken musiksmag eller tøjsmag findes i flertal. Så når vi snakker om den slags smag, burde der i ordbøgerne også være et navneord, smag, der bøjes sådan: smag, -en.
    Der kan findes et utal af ting og sager vi kan få smag for, men lad os nøjes med de smag (læg mærke til bøjningsformen), vi hver især bekender os til, som vi kan finde i ordbøgerne.

  19. Manglede i dag:
    Kalkegn, ggl evt. +e
    flottet
    Forslag: kapsejs/e, DDO

    Fritz: Lad os nøjes med de egne, vi kan finde frem til ved hjælp af ordbøgerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.