En sove og bære pose

Mangler i dag bondeordet PLOVARM, skriver Farmer og forklarer selv, hvad sådan en arm er godt for. Måske er den ligefrem landbrugets pendant til tannissportens tennisarm?

Skulle der i denne tusindtallige skare være en enkelt som ikke liiige har styr på, at en plovarm styrer afstanden mellem plovens enkelte plovlegemer, kan en skitsetegning ses på denne reservedelskatalogside (Der var lige en ordentlig pointfabrik dér):
https://nordic.kramp.com/store/dk/da/product/229942

Fritz: Følger man dit link, kan man se: “plov arm”, hvilket strengt taget ikke er det samme som “plovarm”. Værre er det, at Google slet ikke kan finde den slags arme på dansk.

Farmer: Fint nok. Det er et rigtigt fagord, som nok ikke hører hjemme i pludr-banken.
Dette med at skrive plov arm i stedet for korrekt plovarm er desværre en hyppig oplevelse med sammensatte ord. Staveprogrammet kender ikke sammensætningen, skribenten deler ordet og vupti, så er der ingen røde streger.

Fritz: Ja, flere og flere sammesatte danske navneord bliver oftere og oftere splittet i to! Det er måske afsmitning fra engelsk, hvor to ord tilsammen sagtens kan udgøre et navneord. På dansk har vi ordet: kontorbygning, mens man på engelsk har et tilsvarende navneord: “office building”.
Hvordan to ord ved siden af hinanden kan være et navneord har jeg aldrig forstået. Jeg mener at vide, at reglen på engelsk er, at det kun er de mest almindelige navneord, som ikke deles i to ord. Men hvad er så de mest almindelige en-ords navneord på engelsk? Hvorfor skrives noget så almindeligt som en kontorbygning på engelsk ikke “officebuilding”.
På dansk er kontor bygning og kontorbygning tre vidt forskellige ord, men på engelsk er de tre tilsvarende ord svære at skelne fra hinanden: office building og office building.
At det forholder sig sådan, er måske medvirkende til, at vi i dansk har langt flere navneord end, der findes i engelsk.
Men hvorfor er der endnu ingen almindeligt forekommende stavefejl i danske tekster med ordet: havestol? 

PS: Er der overhovedet nogen, som på dansk kunne finde på at skrive: “en have stol”, når der nu er nogen, som kan finde på at skrive: “en plov arm”?

106 thoughts on “En sove og bære pose”

  1. Har lige et spørgsmål fra Matadador.
    Der omtales konseillon(lydskrift), der skulle være noget
    der foregik ved danseskolens afdansningsbal.
    Har ledt via alle mulige stavemåder, måske en af
    medgætterne kender ordet?

    Fritz: Jeg tror måske man har talt om et statsråd og ikke lydskrift.
    Ordet konseil kommer af fransk conseil, af latin consilium ‘rådslagning’.
    Konseil, rådsforsamling, statsråd. I 1660’erne indførtes i Danmark efter fransk forbillede et konseil, hvori kongen sammen med sine ministre traf afgørelser.

  2. Tak, men må så bede om søgehjælp.
    Manglede i dag:
    madstank, ggl
    tasks
    kantsug, ggl
    stakhus, ggl
    kanthug, ODS, med k også?
    tankhus, ggl
    stamkat, ggl
    kantskud, ggl
    husdata, ggl, vil du nok ikke have
    akuthus, ggl
    gudsstad, ggl
    hustank, ggl
    kutan, ggl
    …Både mønter og frimærker har da takkant?

    Fritz: Madstank gider vi ikke have i databasen. Lad os nøjes med de stanke, vi kan snuse os frem til i ordbøgerne.
    Stakhus er der så få kilder til på internettet, at jeg har en mistanke om, at det er enten forældet eller dialekt. Det nærmeste, vi kommer, er nok staklade, som allerede findes i databasen.
    Ifølge ordbogen er kanthug bydeformen af kanthugge, og det staves med g og ikke k.
    Stamkat er der så få af, at vi vil ignorere det og nøjes med stamdyr, der har deres aner i ordbøgerne.
    Ja, husdata, vil vi ikke have og ej heller gudsstad, der vel nærmest er et poetisk påfund. Kutan er et lægemedicinsk udtryk vedrørende huden, så lad os også ignorere dette ord. Frimærker har ikke takkant, men en takket kant. Ikke engang takkekant findes i ordbøgerne, men vi har dog en takkesaks og ikke en taksaks.

  3. Manglede i dag:
    dansebal, ODS
    lakseland, ggl
    …Og så må vi nok kigge langt efter
    …badsex, laksex og blandsex
    Forslag: rumster/e, ODS

    Fritz: Hvis vi skulle til at opfinde ord, der beskriver landes karakteristika, ville Fritz få meget travlt, for så ville Amerika pludselig være et indianerland, Indonesien et vulkanland, Brasilien et kaffeland, Sverige et forbudsland og Danmark et hyggeland. Lad os nøjes med karakteristika for lande, vi allerede har i ordbøgerne – olieland, skattelyland og vinland For eksempel.
    Lad os nøjes med de former for sex, man kan dyrke i ordbøgerne.
    Rumstere har vi allerede, men bydeformen manglede vi.

  4. Sex var kun for sjov, glemte landsex
    Nu sidder høduften nok i næsen på nogle her….
    Manglede i dag:
    bistød, ODS
    bilsyg, ODS
    Forslag: skråbånd, ODS
    Er en anpartshaver en fælles barbermaskine?

    Fritz: Skråbånd har vi allerede, og jeg gad nok vide om den barbermaskine i stedet kunne være en fætter til et andet ord: kolonihaver – som Danmark også engang var det både i Vestindien og i Sydindien.

  5. Protesterer lige på stakhus.
    Der er hits på alle bøjninger, og googler du ‘et stakhus’ får du flere troværdige anvendelser af ordet.

    Fritz: Hm, du skal huske at google på dansk med citationstegn:
    “et stakhus” site:dk
    Gør du det, finder Google fire kilder, hvoraf den fjerde er en stavefejl for steakhus. To andre er erindringer af larsjorgen.dk, og den sidste er et gammelt dokument om ildebrande i Dragør i 1700-tallet. Vi går ikke efter troværdige anvendelser af ord, men efter autoritative kilder – og helst flere forskellige.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.