Dikkedarer

Jeg følger med stor interesse med i en spalte, der hver lørdag udkommer i Herning Folkeblad, skriver Peder Elkjær. Spalten tager uge for uge op, hvad der skete for 125, 100, 75, 50 og 25 år siden. Der så jeg, at en ny butik åbnede for 100 år siden, og anbefalede sig med førsteklasses Herre ekvipering og galanteri.

Jeg tænkte, at galanteri måtte være tilbehør som tørklæder, lommetørklæder, slips, butterflys, sløjfer, løse kraver og gamacher og alt andet, der kunne gøre en mand “attraktiv”. 

Men nu er jeg stødt på et billede af en butik på Bredgade 42, Herning hvor galanteri kombineres med legetøj, https://arkiv.dk/vis/2638823. Samtidig ses det på billedet, at det drejer sig om en 50 øres-butik – altså en tidlig udgave af Flying Tiger eller Søstrene Grene. Så nu er mit spørgsmål: hvad er galanteri, og kan det købes på Pludrtorvet?

Fritz: Ja det kan, og ordet har oven i købet flere betydninger – en om opførsel: høflig og opmærksom eller en anden om noget overflødigt: pynt og stads. I Ordbog over Det Danske sprog (ODS’en) kan man om den første betydning – den om opførsel – blandt andet læse, at galanteri også er: Ridderlig optræden over for damer eller behagesyg elskværdighed mod damer. Men også: utilladelig elskovsforbindelse eller erotisk løsagtighed. Om den anden betydning – den om overflødigt pynt og stads – kan man læse, at galanteri for eksempel kan være: Tørklæde, ring og armbånd. 

I Den Danske Ordbog (DDO’en) har vi også et nyt ord for den slags: blingbling, bling bling, bling-bling eller bare bling. Ja, her kunne man måske sagtens fristes til benævne det “blingeling”. Hvorom alting et, har vi kendt til blingbling siden 2002. Ordet har vi fra det engelske bling-bling, der skal minde om lys, der reflekteres fra juveler, eller lyden af smykker, der rasler. Udtrykket stammer fra rap- og hiphopmiljøet. 

Nu er så spørgsmålet, om man kan forestille sig et juletræ uden overflødigt pynt og stads. Det kan man selvfølglig godt hos juletræsproducenterne, men det kan man næppe blandt de forretningsdrivende. 

Ifølge Den Danske Ordbog kan man både stadse nogen eller noget op eller ud. Men underligt nok kan nogen eller noget kun være opstadset – ikke udstadset.

Endelig har vi jo også de gode gamle dikkedarer, som ifølge Den Danske Ordbog kan forstås som unødig udsmykning.

15 thoughts on “Dikkedarer”

  1. Manglede i dag:
    halvdag, ODS
    halmad, ggl
    lastig, ODS
    maddip, ggl
    samavl, ODS +e
    paplap, ggl
    p44 +s?

    Fritz: Maddip og paplap kan Google kun finde henholdsvis to og tre danske eksempler på. Det er for få. Ja p44 +s lyder plausibel så ok.

  2. Vi kan da ikke spille banko uden paplapper. Hvis du googler paplapper kommer der 8 hits, og paplapperne giver 2 mere.
    Manglede kun:
    bagnavn/e, ODS
    Forslag: metafor, DDO

    Fritz: Hm, spiller du banko, bruger du dækbrikker og ikke lapper. Men lad os da alligevel føje en lap af pap til Pludrs database al den stund, vi her også har en af papir.
    Metafor har vi allerede.

  3. Forslag: lazaron, DDO

    Fritz: Har vi allerede.

  4. Manglede i dag:
    uanede
    anende
    udboen, ODS,udbo
    banende

    Fritz: Hm, det er næsten udelukkende kun fra DDO’en, vi accepterer de alternative stave- og bøjningsformer. Udbo findes ikke i DDO’en, men i ODS’en, og her er bøjningsformen et udbo/udboet. Samme sted er det endvidere oplyst at bøjningsformen med en – altså udboen – nu næppe bruges i rigssproget.

  5. Du skelner altså mellem: ‘nu næppe brugt’ og ‘nu næppe brugt i rigsspr.?
    Manglede kun:
    kaglere, ODS,kagler
    Forslag: tundra, DDO

    Fritz: Ikke just, men i ODS’en vi vil oftest blot nøjes med den førstnævnte angivelse af ordets almindelige bøjningsform.
    Tundra har vi allerede, og læg her mærke til, at i ODS’en er den almindelige flertalsbøjning angivet som tundraer. Men samtidig er “tundras” angivet som en tidligere form. Vi vil dog nøjes med den førstnævnte og almindelige flertalsbøjning.

  6. Manglede kun:
    bovsav, ggl
    Forslag: rufferi, DDO

    Fritz: Den slags, må vi nok erkende, findes allerede i Pludrs database.

  7. Manglede i dag:
    udtving, ODS +e
    skidthul, ggl evt. +let
    udkit, ggl +te
    knivhul, ggl evt. +ler
    snithul, ggl
    niddigt, ggl
    hvidkit, ggl
    hvist, ODS
    hvinsk, ggl

    Fritz: Skidthullet synes at være navnet på et sted – altså et egennavn skrevet med stort begyndelsesbogstav og dermed ikke et navneord.

  8. Manglede kun:
    drejebar, ODS
    Forslag: vyrd/e, ODS,vurde

    Fritz: Vurde har vi, men hidtil har vi manglet vyrd og vyrde.

  9. Manglede i dag:
    opgas, ggl evt. +sede
    a30 +n
    Forslag: agenden, ODS,agende

    Fritz: Opgassede er et tillægsord og ikke et udsagnsord i datid. Derfor er opgas, som du foreslår formentlig som bydeform ikke en mulighed. På samme måde er a30 ikke et udsagnsord, men et tillægsord, og derfor er a30+n heller ikke en mulighed.
    Med det er agende+n til gengæld.

  10. Forslag: frimurer, DDO

    Fritz: Har vi allerede.

  11. Forslag: humbug, DDO

    Fritz: Den slags har vi allerede længe kunnet blive udsat for her på Pludr.

  12. Manglede kun:
    hovtid/en, ggl hovtiden
    Forslag: burnout, DDO

    Fritz: Googler du hovtiden, finder du faktisk kun de samme to kildetekster – det er for lidt til en godkendelse.
    Godt forslag, for burnouts har vi hidtil ikke kunnet fornøje os med her på Pludr.

  13. Manglede i dag:
    heptan, ggl
    pektat, ggl evt. +er
    natkupe, nu sovevogne er genindført
    takes, DDO,take

    Fritz: Det er noget nær forvirring med alle disse ord for kemiske substanser. Heptan, heptanen og heptaner og altså også en heptan. Det lyder nogenlunde logisk. Men hvad så med pektat? Er det en eller et pektat?
    Natkupe lyder tilforladeligt, men Google kan kun finde sølle to kilder til den slags kupeer. Derimod synes sovekupe at være vidt udbredt.

  14. Har googlet flere -ater, de ender alle -atet.
    Manglede i dag:
    apsara, mønt
    malmblok, ggl
    Forslag: molestrer/e, DDO

    Fritz: Hm, men det gælder for eksempel ikke for batat. Hverken “pektatet” eller “pektanen” kan googles på dansk.
    Apsara synes overhovedet ikke at være en mønt, og “molestrere” er ikke korrekt stavet – molestere er.

  15. (Jeg googlede kemiske -ater). Undtagelse var karbonat der kan være både -aten og -atet
    Mønten hedder muligvis apsar, stammer fra Abkhasien.
    Hi, jeg har altid sagt molestrere, så derfor var jeg lige ordblind der.

    Fritz: Ja, mønten hedder en apsar, og den er fra Abkhasien. Apsara eller apsaras, som det også staves er noget helt andet:
    Apsaras, (sanskrit), guddommelig nymfe i den indiske mytologi. Apsaraserne beskrives som usædvanlig skønne, feagtige væsener, der bor i himlen eller i hellige søer og floder på Jorden. Som himmelske kurtisaner har de ry for at forføre mediterende asketer, når disse gennem deres bodsøvelser synes for mægtige for guderne.
    Nu har vi så dem alle – apsar, apsara og apsaras – også her på Pludr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.