Det forstår sig

Logikken bag sprog og gloser på dansk kan ofte være svær at forstå. Ja, ofte synes logikken helt at være gået fløjten. Eksempelvis er pæleormen slet ikke nogen orm.

Interessant er det også, at næbbes er et verbum med bydeformen: næbbes. Det er heller ikke til at forstå, at der ifølge ordbøgerne ikke findes hverken partibånd eller for den sags skyld noget så almindeligt som iskiks. Begge dele har vi da i Pludrs database.

Ulogisk er det også, at på dansk kom parabener i flertal før, ordet kom i ental. Paraben er ifølge ordbogen, Nye Ord i Dansk, et nyt dansk ord.

Det lyder også en anelse ulogisk, at vi har navneordet, en bisidder, når vi ikke har udsagnsordet, at bisidde. Det nærmeste, vi kommer til at beskrive en bisidders arbejde, er, at en bisidder, sidder bi. Bisidde findes ikke i ordbøgerne. Her er det nærmeste, vi kommer, besidde, men det er jo noget helt andet.

Heldigvis er det jo så til at forstå, at melet til et sigtebrød selvfølgelig ikke er malet af sigtekorn. Bageren bruger kun sigtekorn, når han er på jagt.

11 thoughts on “Det forstår sig”

  1. Manglede i dag:
    bilside
    sidebar
    sidekarm
    sidearm
    isbakke
    medbar, ggl medbære
    scrambl, ggl +e
    sidekam

    Fritz: Hm, der findes så mange ting og sager med sider, at vi ikke gider føje dem alle til Pludrs database. Vi vil som hovedregel benytte os af de sider, vi kan finde på siderne i ordbøgerne. Sidebar er et engelsk udtryk for den slags beskyttelseslister for eksempel til biler, som vi på dansk betegner som: fenderlister. Derfor vil vi nøjes med den danske betegnelse. Nogen har åbenbart bøvlet med at udtrykke sig ordentligt og har rodet rundt på ordene. Der er ikke noget, der hedder medbære, når vi nu har de to gamle danske gloser: medføre og indebære.

  2. Forslag: kanonisk, DDO

    Fritz: Har vi allerede.

  3. Ja, vi er rige.
    Bilside kan også forstås som et indlæg i et blad.
    Sidebar kan også forstås som en menulinie på PCen.

    Fritz: Tjah, der kan tænkes et utal af indlæg i et blad. Sidebar er stadig et engelsk udtryk. Derfor vil vi nøjes med det danske udtryk: menubjælke.

  4. Manglede i dag:
    pacing
    emnerig
    paceri
    duerace/n

    Fritz: Man kan kun google sig til en enkelt kilde til “emnerig”. Det er for få. Nok har vi ordet: pace, men paceri findes ikke. Man kan ikke bare tilføje -ri til et hvilket som helst ord. Der findes for eksempel ikke noget “cykleri” eller “syngeri” eller “lyseri”.

  5. Manglede i dag:
    klimamad
    madliv
    madlim

    Fritz: 🙂 selvom jeg nu nok vil mene, at klimamad er et lidt intetsigende udtryk. Det burde snarere hedde: “klimavenlig mad”. Og – selvom også madliv efter min mening er næsten et lige så intetsigende udtryk. Alle levende organismer har jo et “madliv”, og det lige fra anorektikere og ædedolke til gourmeter. Derimod er udtryk som restaurationsliv og cafeliv langt mere meningsfulde udtryk.

  6. Manglede i dag:
    ramtid
    afbudt
    Forslag: glede, ODS, glente

    Fritz: Hm, ramtid kan man kun google to kilder til, og det er for lidt.
    Et afbud har to mulige bøjningsformer i bestemt form: afbuddet eller afbudet. Du har med andre ord glemt et e. Hvis du derimod mener, der skulle findes et verbum “afbyde” og dermed en bøjningsform “afbudt”, så tror jeg, du er forkert på den. Googler du “afbudt”, får du et hav af stavefejl for ordet bafbryde: afb(r)udt. Så måske er det et r, du har glemt.

  7. (Regnede med at en der sender afbud, afbyder)
    Manglede i dag:
    kaprid+
    papirfyld
    affly
    tipak, ggl en ”

    Fritz: Sådan er det ikke altid, at man kan regne med, der findes “et matchende” verbum. For eksempel kan jeg kun finde fly i ODS’en, men ikke affly.
    Tipak er usædvanlig, men det findes dog. Googler du tipak, får du også en del henvisninger til en indonesisk ret “tipak cantok” og ordelingsfejl i ordet: mul -tipak. Men som sagt, der findes eksempler på tipak på dansk. Tankevækkende er det også, at vi ikke har sekspak. Her foretrækker DDO’en det engelske udtryk: sixpack. Til gengæld har vi så på dansk: tyvepak!

  8. Manglede i dag:
    nanoform
    forkam
    ionform
    hanform
    forkod, ggl. evt. +e
    ionkamre, ggl ”kammer
    finkam
    fodankre, ggl evt. ”anker
    iodion, ggl +er

    Fritz: Forkode synes at være et navneord: en kode og dermed også både en forkode og en bagkode på heste. Det er sådan, vi vil forstå ordet og ikke som et verbum. At “forkode” er jo bare at indkode.
    Ioner er der alt for mange forskellige slags af, så vi orker ikke at føje dem alle til Pludrs database.

  9. Gargoil el. Gargoyle

    afløbsrør fra en bygnings tagrende, udformet som et uhyre eller et fabeldyr almindelig i gotisk arkitektur, fx på middelalderkirker 😊

    Fritz: Vi har allerede gargoil, men manglede gargoyle.

  10. Manglede i dag:
    udbred
    udbedr
    modebud
    moroer
    micro/er

    Fritz: Hm, drilske bydformer! En moro findes kun i ental, og på dansk har vi endnu ikke en uofficiel stavemåde for mikro: micro. Mikrochip findes i DDO’en – det gør microchip ikke.

  11. Moroer er folk, ggl.
    Microer er kælenavn til små udøvere af diverse, ggl
    Manglede i dag:
    søpant
    fotopas
    Forslag: tigerøje, ggl

    Fritz: Det er ikke enhver pludrspiller – og heller ikke Fritz – , der har kendskab til, at den største ikke-kristne gruppe (cirka 5 procent) i Filippinerne udgøres af de muslimske folk på Mindanao- og Suluøerne, og at de ofte betegnes under et som moroer. Det har vi så nu!
    Microspillere betegnes ofte undet et som microer, men spørgsmålet er, om ikke ordet er et kælenavn. Der findes jo ikke noget navneord på dansk som: “en micro” eller “microen”.
    Også tigerøje synes at være et slags kælenavn for en smykkesten. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi på dansk skulle betegne to af den slags smykkesten som: “tigerøjnene”. Der findes også smykkesten med kælenavne som “okseøje” og “falkeøje”. Kælenavne for smykkesten er lette at forstå i modsætning til “pseudomorf sten af kompakt kvarts efter fibrøst crocidolit.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.