Stykgods

Forslag: Tipak.

Tipak er usædvanlig, men det findes dog. Googler du tipak, får du også en del henvisninger til en indonesisk ret “tipak cantok” og ordelingsfejl i ordet: mul -tipak. Men som sagt, der findes eksempler på tipak på dansk.

Der findes flere måder til at stykke gods sammen til en enhed. Cigaretter kommer således i 20-styks pakker. Styk er den officielle flertalsbetegnelse, mens styks er den uofficielle. Begge former har vi allerede i Pludrs database. I gamle dage købte man cigaretter snesevis, og man kunne også købe en halv snes.

Vinen fås nu i 3-liters eller treliters pakker, og er du mådeholden med sødmælken, kan du sikkert nøjes med en halvliters karton.

Tidligere kunne man score en tolver, men de tider er forbi. Inflationen gør, man nu om dage bliver nødt til at score en trettener.

Tankevækkende er det også, at vi ikke har sekspak på dansk. Her foretrækker ordbøgerne det engelske udtryk: sixpack. Til gengæld har vi så på dansk: tyvepak!

27 thoughts on “Stykgods”

  1. (Ved så ikke om du godkender)
    Manglede i dag:
    fils/e/en, sb.+vb.
    rials
    Forslag: sklerose/sclerose, DDO

    Fritz: Godkender ikke tigerøje og micro. Og godkender ikke fils/filse – der mangler et t: filts/filtse. Heller ikke rials kan godkendes. Med et s er det en engelsk flertalsform – vi foretrækker den danske: rialer. Sk(c)lerose har vi allerede.

  2. (Fils er så en mønt).
    Manglede i dag:
    flakes, fra corn flakes?
    kodesti
    Forslag: nordost, DDO

    Fritz: Det er det da også, og der går ikke færre end 1000 fils på 1 dinar. Gad så nok vide hvad man kan købe for 1 fils. Måske en enkelt “cornflake”.
    Corn flakes er det engelske udtryk, mens vi på dansk skriver: cornflakes.
    Det er med programmørsprog, som med lægelatin – bortset fra de mest almindelige udtryk gider vi det ikke på Pludr. Kodesti eller kodemigreringssti er ikke noget af det mest almindelige.
    Det er nordost ganske vist heller ikke, men det findes både i ordbøgerne og Pludrs database. Og det er ikke navnet på et nordjysk mejeri.

  3. Manglede i dag:
    ormebed
    Forslag: anneks, DDO

    Fritz: Anneks har vi allerede.

  4. Manglede i dag:
    fluss, ggl
    finfil, ggl
    Forslag: perforer/e, DDO
    Kan nu, takket være Mozilla, igen se DDO og ODS 🙂

    Fritz: At forhandlere af flusmidler foretrækker det tyske udtryk: fluss ændrer ikke på, at vi på dansk nøjes med et enkelt s. I ODS’en har vi: flus, og i både ODS’en og i DDO’en har vi: flusmidler.
    Og så manglede vi lige bydeformen: perforer.

  5. Manglede i dag:
    laklim, ggl
    kalklim, ggl
    kalkmile/n, ggl +er
    klinkelim/e, ggl
    c47 +t
    lakkit, ggl
    elitechef, ggl
    enkimet

    Fritz: 🙂

  6. Manglede i dag:
    a7.3 +er
    bredgang, ODS
    bigrej, ggl
    rebgang, ggl

    Fritz; a7.3 er en bestemt træsort, og den slags har vi ikke i flertal.

  7. Manglede i dag:
    højrem, ggl +men
    fløjarm, ggl evt. +e
    Forslag: semulje, DDO

    Fritz: Semulje har vi allerede.

  8. Manglede i dag:
    a18 +r
    helfoer, vi har helfor
    Forslag: nordud/e, DDO

    Fritz: Ja, vi har helfor i ODS’en, og her bliver helfoder, men ikke helfoer angivet som en alternativ staveform, og helfoder har vi allerede.
    Nordude har vi også allerede.

  9. Manglede i dag:
    ishule, ggl
    ålehus/e, ggl evt. +ene
    høkke, ODS
    serin, ggl
    riesel, ggl
    tishul, ggl evt. +let
    …Hvem slettede anti?

    Fritz: Ålehus synes at være et begreb fra fordums tid. Ordet findes ikke i ordbøgerne. Søger du “et ålehus” med Google, får du to henvisninger, men ingen forklaring på ordet. Søger du på Krak, findes der et stednavn Ålehus, 4160, Herlufmagle. I gammel tid fandtes der ålefiskere, som sine steder opbevarede deres garn i garnhuse, der så måske med tiden i folkemunde lokalt – hvem ved – er blevet benævnt som ålehuse. Hvorom alting er, er det ikke autoritativt nok til en godkendelse.
    Det samme gælder tishul, som lyder til at være et ubehjælpeligt barnligt udtryk for: urinvejsåbning.
    Anti findes kun som et præfiks i DDO’en. Det er med andre ord ikke et selvstændigt ord.

  10. (Anti er forholdsord i ODS)
    keje, (igen), lidt højere, ODS,kej
    ræke, fra ‘ravns ræke’
    gajer
    hajrace, ggl diverse
    hadekage/r, ggl
    lejrgear, ggl
    ….Stødte lige på ordet gefühl. Har vi ü i pludr?

    Fritz: Ja, du har ret – anti findes i ODS’en, og det samme gør kej/e!
    Derimod findes gaj/gajer ikke mere, for i ODS’en henvises der der til en anden stavemåde.
    Hajrace – her kan man kun google sig til ganske få kilder. Derimod er der et overvældende antal kilder til: Hajart.
    På samme måde er det med det engelsk-klingende lejrgear – her foretrækker langt de fleste danske kilder stadig: lejrudstyr.
    Nej, ü er ikke et bogstav, vi har på dansk.

  11. Kan ikke se at gaj henvises til en noget der kunne være en gaj.
    Det har nok slet ikke stået i ODS, men du kan foto-google ‘rød gaj’ og se at de eksisterer i bedste velgående.
    Hajart er ikke det samme som hajrace. Racer er underarter, og dem finders der nogen af.
    Ü findes på dansk i DDO, men ikke i PLUDR, så.

    Fritz: Hm, i ODS’en oplyses det: “Gaj, Gajt, en. se I. Gad.” Og om gad oplyses det: “Gad, en. (jy. ell. fisk. Gaj. VareL.2257. Feilb. fynsk og sdjy. Gajt.”
    Googler du “Rød gaj” dukker der forskellige slags røde fendere op. En af slagsen betegnes åbenbart som gajer – en gajer og ikke “gaj”. Et firma, som forhandler bådtilbehør forklarer således på sit website: “Er du på jagt efter bådtilbehør? Hos Avance kan vi hjælpe dig, om du er på jagt efter vejrbestandig lak eller en gajer, så har vi højst sandsynligt det du har brug for. Så lad os straks føje nogle gajere til Pludrs ordforråd.
    Googler du “hajrace”, dukker der kun to danske kilder op. Men den ene: “Ligegyldig viden, om bredal a – pheasantrecords.dk” viser sig alligevel ikke at bruge ordet “hajrace”. Det er for få kilder til en godkendelse.
    Hvad ü angår, findes det i både DDO’en: überseksuel og i ODS’en: überschwänglich. Men det er jo ikke til at forstå, al den stund, det danske alfabet ikke indeholdet noget sådant bogstav! Og ja, i Pludrs database har vi ikke ü’er.

  12. Manglede i dagens spil ordet: ejekær.

    Fritz: Hm, Et sådant ord har jeg ikke kunnet finde i ordbøgerne. Googler du ordet, dukker der fem kilder op. Her erfarer man så, at der slet ikke er tale om et synonym til ejegod – snarere tvært imod. Ejekær er derimod lidt i familie med ord som: nidkær og ærekær. Fem kilder er måske lige få nok til en godkendelse, men lad os nu alligevel tage ejerskab til ordet her på Pludr.

  13. Manglede i dag:
    bropas, ggl
    O10 +s
    madsprog, ggl
    brugsdans, ggl
    shaper, ODS

    Fritz: 🙂 – og så kunne man måske tro, at brugsdans er et begreb, der stammer fra andelsbevægelsen, og at countrydans og regndans kun er for henholdsvis landmænd og meteorologer.

  14. (Det hedder en gaj, gajen, flere gajer. Vi har allerede gajen)
    Manglede kun:
    chaga, ggl, svamp der smager af kaffe!
    Forslag: bessemor/far, DDO
    Min onkel skulle pumpe en ny gaj op, hvorfor han kravlede ned til maskinen hvor der var trykluft. Skæbnen ville dog at gajen var blevet dobbelt så stor som det hul den var kommet ned af. Han sad derefter i en time eller mere og lukkede luft ud af det lille ventilhul… 🙂

    Fritz: Jeg tror du har ret – det hedder en gaj og ikke “en gajer”, og ja, vi har jo i forvejen gajen. En pagaj er igen et af de malajiske ord, der har sneget sig ind i dansk, men det er dog ikke en gaj. Og nu har jeg læst et sted, at en gaj også er en “en bomnings preventer”, hvilket lyder som en slags fender, der bliver sat i klemme.

  15. En gaj bruges mest til afmærkning, eller flyder til garn.
    Manglede i dag:
    vejbed, ggl
    smugvej, ggl
    f40 +t, paranoid har +t

    Fritz: Paranoid har en bøjningsform med t, fordi det er et tillægsord. F40 er et navneord og har en bøjningsform med tilføjelsen “et” i bestemt form – og altså ikke kun et “t”.

  16. Mangle i dag kun:
    eske, fjernet? Af hvem mon?
    Forslag: bessemor/far, DDO

    Fritz: Eske er slettet, fordi ODS’n heviser til en anden stavemåde.
    Bessemor/far blev godkendt forleden.

  17. Det var en smutter, forslag: marguerit/margerit, DDO

    Fritz: Vi har længe haft dem begge.

  18. Du blev så snydt af, at eske også er flt. af esk, det samme som ask.

    Fritz: 🙂

  19. Manglede kun:
    andefad, ggl, nu det snart er Jul.
    Forslag: xant(h)ippe, ODS

    Fritz: Mærkeligt nok havde vi i forvejen både: xanthipperne og xantipperne, men altså ikke entalsformen.

  20. Manglede i dag:
    fodhær, ODS
    benfod, ggl
    nedbræk, Ods +ke
    opbræm, ODS +me
    opbræk, ODS, også + ke, sb.+vb.
    ophærd, ggl +e
    ætmærke, ODS
    nodebræt, ODS

    Fritz: 🙂

  21. Manglede i dag:
    bub(b)e/r/i
    Forslag: roquefort, DDO

    Fritz: I ODS’en henvises til en anden stavemåde: bube, og eksempler på flertalsstavemåden er: buber ikke “bubber”.
    Det der fort (roquefort) har vi allerede.

  22. Manglede kun:
    gnasl, ODS +e
    Forslag: majolika, DDO, mørkrød emalje.

    Fritz: Majolika har vi allerede.

  23. Bubes bøjninger kan findes under spidsbub. Flt. buber eller bubbe.
    Buberi findes også og kan staves bubberi.

    Fritz: vi vil bevare bube, men så også tilføje spidsbub. I DDO’en kan man læse følgende passus om spidsbub: “Grundtv.Udv.I.60. den mine af respektabilitet . . som spidsbuben ynder at antage.” Og om ærkespudsbub forklares: “Ærke-spidsbub, en. (-spidsbube).”

  24. Manglede i dag:
    rollon, DDO
    helprof, ggl +fe
    bollen
    forlir, ODS +e
    leffe/n, ggl belgisk øl

    Fritz: Hm, helprof er norsk, og den øl er belgisk. Navnet er et varemærke – ikke et navneord, og det skrives med stort L. Meeen – i ODS’en har vi et verbum: leffe, og så skal vi selvfølgelig også have bøjningsformen: leffen (med et lille l) med!

  25. De øvrige belgiske øl, hvad med dem: geuze, kriek, lambic?
    Manglede i dag:
    omborde, ggl
    befordr
    karfod, ggl ”fødder
    rygbar, ggl
    fodryg, ODS
    forkard/e, ODS
    forbak, ggl +ken
    r41 skulle vel have et r?
    Hvem slettede karob, johannesbrød?

    Fritz: Tjah, hvad med alle de belgiske øl? Der er tale om mærkevarenavne, som vi skriver med store begyndelsesbogstaver. De belgiske øl har tilsyneladende endnu ikke vundet så meget hævd på dansk, at de hver især er blevet til navneord, som for eksempel Tuborg er blevet det i DDO’en, og Carlsberg er blevet det i ODS’en.
    Og ja, r41 manglede et r og er derfor blevet slettet og erstattet af en korrekt bøjningsform.
    Karob synes at være en tvivlsom fordanskning af det engelske “carob”. Oversætter du carob til dansk synes ordbøgerne at være enige om: johannesbrød. Det nærmeste, vi kommer, er helsekostbutikkernes brug af ordet. Der kan for eksempel googles langt flere kilder til carobpulver end karobpulver.

  26. Du sletter de belgiske? Hvad med vinnavnene?
    Manglede i dag:
    braver, ODS +e
    preview, DDO
    Forslag: slamre, ODS

    Fritz: Hm, sletter og sletter – der er snarere tale op at undlade at føje belgiske ølsorter til Pludrs database. Vi har, så vidt jeg ved, for eksempel heller ikke australske øl i databasen.
    Hvad navnene på vinavlernes druesorter angår, så har vi vist nok kun dem, som i forvejen findes i ordbøgerne. Men der findes cirka 3000 forskellige druesorter. På Vinavisens liste med de 28 vigtigste druesorter har vi ikke engang dem alle. Vi har kun de sorter, der vokser i ordbøgerne. Derfor har vi for eksempel heller ikke: cirgnan, carmenere eller grenache.
    Se Vinavisens liste her:
    https://www.vinavisen.dk/sider/Vinbog_15

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.