Derhjemmefra

Ordforslag: Hjemmebad og hjemmebog.

Fritz: Ok, men de der hjemme-ord lyder da lidt hjemmelavede. Hvad er et hjemmebad? Er det at bade hjemme og ikke i idrætscentret? Eller er det bare et badeværelse?

Men måske er hjemmebad bare et levn fra de tider, da de fleste mennesker måtte frekventere badeanstalter, men nogle få velhavende havde anskaffet sig et badekar derhjemme.

En hjemmebog – hvad er det? En bog, man ejer og har stående i sin egen bogreol, og som man ikke har lånt på et bibliotek? Hverken hjemmebade eller hjemmebøger findes i ordbøgerne, og jeg tvivler på, at boghandleren ved, hvad du mener, hvis du spørger efter “en spændende hjemmebog”.

I Den Danske Ordbog (DDO) kan man stadig finde en hjemmecomputer. Ordet må være et levn fra de tider, da edb-maskiner blev benyttet af mænd i hvide kitler, og programmeret af hulledamer. Ikke engang hulledame findes i Den Danske Ordbog. Hun er allerede blevet forvist til glemsel i Ordbog over det danske Sprog.

Hvorfor man så stadig kan finde ord som fæstemø i Den Danske Ordbog får stå hen i det uvisse. Dette ord er da for længst gået i glemmebogen.

Preben Riis Sørensen: Hvis der er mange anvendelser af et ord må vi vel tage det med, selvom vi ikke entydigt forstår hvad det er. Men hjemmebogen er der autoritative kilder til, vel en forløber for folkeregister.

Fritz: Ja da! 🙂 Sjovt nok er det så næsten lige tre ord, vi (Fritz) ikke fatter betydningen af, som nu er blevet føjet til Pludrs database: dagsbåd, hjemmebad og hjemmebog. Den slags “ufatbare” ord gør vores fatteevne, om man så må sige, ufattelig.

21 thoughts on “Derhjemmefra”

  1. I disse bagedysttider må vi da have
    bagekit med 🙂

    Fritz: Ja da! 🙂

  2. Et bondeord fra hønseavlen må Pludr have med:
    Med en nummereret BENRING kan man identificere den enkelte høne og derved er udvælgelse af de bedste individer mulig.
    Under det mere folkelige navn hønseringe sælges benringe i f.eks. farverig plast og anvendes især i andre mindre seriøse sammenhænge.

    Fritz: Det kan godt være, at hønseringe – når det skal være seriøst, og når det handler om avlsarbejde i fjerkræbranchen, betegnes som benringe. Men det behøver vi ikke bekymre os om, for i Ordbog over det danske Sprog (ODS) findes der også benringe. Man kan således ifølge ordbogen og “Børnepsyk.(1945)” hænge en benring op over barnets Seng. I ODS’en kan man også læse, at benringe og benperler kendes fra flere jættestuefund. Men her er der næppe tale om hønseringe.

  3. Manglede i dag:
    begrin, ODS +e
    abegrin, ggl
    Forslag: cøliaki, DDO, glutenallergi

    Fritz: Så er det på med grineren, for ifølge forskere kan selv aber åbenbart grine. Hvordan det lyder, aner jeg ikke, men det lyder næppe som, når julemanden gør det. Gad nok vide, om der er forskel på et grin og en latter forstået på den måde, at et grin kan man se, og en latter kan man høre.
    Vi her allerede både cøliaki og for den sags skyld også cølibat, hvis du skulle finde på at spørge.

  4. (Det kan jeg så ikke nu)
    Manglede i dag:
    rissnaps, ggl
    Forslag: monoton/i

    Fritz: I ODS’en har vi risbrændevin, og her kan man læse: “(jf. -vin, -øl; fagl.)”. Det må betyde, at vi så også kan tilføje: -snaps. Ifølge ODS’en hedder en halv flaske brændevin i sømandssprog rislikør. Har du lyst at smage en kinesisk risbrændevin, så spørg/googl efter: baijiu.
    Monoton/i har vi allerede.

  5. Manglede i dag:
    mandebad, ggl
    elmand, ggl en ”
    Forslag: pikofarad, DDO

    Fritz: Endnu et uforståeligt ord: mandebad. Hvad er det? Er det et brusebad i mændenes omklædningsrum? Med hvad så med kvindebad? Googler du mandebad, findes der kun en enkelt ikke særlig autoritativ kilde. Det er ikke nok til en godkendelse.
    Elmand? Jeg tvivler på, at der findes den slags ænder – eller for den sags skyld mænd. Til gengæld har vi elektrikere – og en af slagsen med et firmanavn: “Elmanden.dk”.
    Pikofarad, som en “svagstrømselektriker” sikkert har god forstand på, har vi allerede i Pludrs database.

  6. Manglede i dag:
    opegr, ggl +e
    pølseko/en, ggl pølsekøer
    Forslag: genelsk/e, ODS

    Fritz: Hm, opegre er der kun sølle to kilder til, men da en af dem citerer en cykelsmed, der bruger ordet, går det vel an til en godkendelse.
    Pølseko lyder som en vittighed, men en sådan ko er god nok. I ODS’en kan man endda læse om den slags køer, der i gamle dage blev benævnt østrigere: “sygt kvæg, der eksporteredes til Østrig (og visse andre lande). Pølsekøer er der noget, der hedder, og “Østerrigere” er et andet Ord for det samme Begreb . . den Slags Høveder, befængte med alskens Sygdom . . slagtes . . og sendes til Pølsefabrikkerne i Tyskland.”
    Genelske har vi hidtil ikke kunnet her på Pludr, men det kan vi så nu. Lad os straks blive enige om at genelske Ordbog over det danske Sprog.

  7. Forslag: kalveknæ, ODS

    Fritz: Den slags knæ har vi allerede. Om kalveknæ kan man i ODS’en blandt andet læse: “Mange (cykle-)Ryttere bruge Kalveknæ-Trædning op ad Bakke.” Og: “Kalveknæ, X-Ben, Bagerben, (Genu valgum) kaldes en Misdannelse af Benene, hvorved Laar og Skinneben med hinanden danne en udad aaben Vinkel. Og: “Da Arbejdet udelukkende udføres i staaende Stilling ere Bagere meget ofte “kalveknæede” – “Bagerben” – og platfodede.

  8. Manglede i dag:
    gnufl, ODS
    fundrig, ggl
    Forslag: genrust/e, ODS

    Fritz: 🙂 Utroligt så mange “rustne” ord, vi har i ordbøgerne: Af-, be-, for-, fort-, genop-, gen-, ind-, ned-, om-, op-, over-, til-, og udruste! Dertil kommer: Blad-, grav- og gulrust i DDO’en og 25 andre slags rust i ODS’en!

    PS: Defisto er genopstået fra døden!

  9. Manglede i dag:
    endede, ODS, ende
    omendog, ODS
    emnekode, ggl
    endekode, ggl evt. +n
    udkend+, ODS +e
    genkend
    odende, ggl +n
    De sidste to dage har manglende godkendelser, og forkert besked ved allerede gættede ord, drillet.

    Fritz: Hm, i ODS’en bøjes verbet ende endte – endede er dialekt.
    Onsdag oplevede jeg ingen problemer hverken med godkendelser eller forkerte beskedder, da jeg spillede Pludr på min mobiltelefon.

  10. (I dag virkede det)
    Manglede i dag:
    kimfrø, ggl
    shim/s, ggl evt. shimsæt
    Forslag: spasmus, ODS, spasme

    Fritz: 🙂

  11. Godt nok er jeg laktose intolerant, men jeg savner en ammeko på lørdagens spilleplade.

    Fritz: 🙂

  12. Selv uden mælk og ammeko vred min hjerne sig lige frem til et forslag; Ammetræ

    Fritz: 🙂

  13. Manglede i 3 dage:
    bagegear, ggl
    baggere, flt. bagger, ODS
    ragere, ODS,rager
    pigefan, ggl evt. +s
    …..
    narvet, ODS,narve
    ammeko, ggl, er der da
    abcte, ODS
    …..
    dagchef, ggl
    fagchef, ggl
    i48 +e

    Fritz: :), men hvad er der blevet af det gode gamle ord: udstyr? Rideudstyr findes i ordbøgerne, men ridegear findes ikke – og da vel slet ikke på en hest? Og kan man så måske finde en topnøgle i en automekanikers gearkasse?

  14. Hvis man går lidt op i bagegear, kan man lave galopkringler.

    Fritz: Galopkringler kan vi sagtens byde på her på Pludr, men jeg tror ikke, vi nogensinde har fået serveret den slags.

  15. Manglede kun:
    neonet, DDO,neon
    Forslag: strent/e, ODS

    Fritz: 🙂

  16. Forslag: tvetal, ODS

    Fritz: Den slags har vi hidtil ikke regnet med her på Pludr. Vi har måttet nøjes med ental og ettal.

    PS: Kunne det på den baggrund mon tænkes, at ordet: neon grammatisk set er et eksempel på tvetal al den stund, der er frit valg mellem neonen og neonet? Men det ville i så fald sikkert være en nyfortolkning af begrebet tvetal. Ifølge ODS’en og Meyers Fremmedordbog findes tvetallet jo kun i det græske sprogs declinationer og conjugationer.

  17. Havde forventet at farmer kom med kofims.
    Forslag: snebber, ODS

    Fritz: 🙂

  18. Manglede i dag:
    bielv/e, ggl bielve
    fjalede
    Forslag: nonnetit, ODS, flaskeæble

    Fritz: Nonnetitter har vi allerede længe haft i Pludrs database.

  19. Manglede i dag:
    bendyr, ODS
    småeg/e, ggl ‘e
    Forslag: cinnober, DDO

    Fritz: Hm, det er svært gennemskueligt, hvilke små-ord, som i DDO’en kun findes i flertal og ikke i ental. Måske er småege et sådant ord.
    Vi har småbidder, men ikke en småbid, småbække, men ikke småbæk, småbørnsforældre, men ikke småbørnsforælder, smådrenge, men ikke smådreng, småfiduser, men ikke småfidus, småfisk, men ikke småfisken, småflokke, men ikke småflok, småfolk, men ikke småfolket, småjob(s), men ikke småjobbet, småkårsfolk, men ikke småkårsfolket, småpiger, men ikke småpige, småproblemer, men ikke småproblem, småskibe, men ikke småskib, småskillinger, men ikke småskilling, småskrammer, men ikke småskramme osv… – i DDO’en er den slags ord tagget med “sb. pl.”
    Og cinnober har vi allerede.

  20. NEDBRYD er ikke just et bondeord; men skulle vi ikke have det med alligevel?

    Fritz: Jo da! I datid lyder ordet som et bager-ord, og hvad bager-ord angår, så har vi også bondebrød, som i nutid lyder som en sportsgren for bønderkarle og ikke mindst bonderøve, der næsten lyder som et synonym til bondefange, som med lidt god vilje godt kunne synes at være lidt i familie med kofanger, som i sin oprindelige betydning nok er en lasso!

  21. Manglede i dag:
    hårdel, ggl +e
    rålak, ggl evt. + ken
    åliv, ggl evt. +et

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.