Gonzalos digt

Den danske sprog er en svær én.

Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS – ikke GÅSE.
Vi taler om FOD – er der flere, si’r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si’r vi DISSE.
Hvorfor fa’en hedder PEN i flertal så ikke PISSE? 

At flertal af MAND er MÆND – ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli’r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli’r til SPÆNDER. 

En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik – ja, derom spø’r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS? 

At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE? 

Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
… Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la’ spørgsmålet LIGGE. 

Digtet er skrevet af Gonzalo Vargas fra Chile

26 thoughts on “Gonzalos digt”

  1. Vi mangler i dag det gamle bondeord OPBEDE. At bede er at afgræsse.
    Ordet bruges mest i dag om arbejdet med at sætte bede op til plantning af f.eks. kål. Her er bed et navneord.

    Jf. datidsform af at ringe.
    Fynsk har mange sære udtaler og bøjninger.
    Min oldemor fortalte, at hun som barn havde overhørt to koners samtale:
    “Har hun (Kirkeklokken. Så en er hunkøn på fynsk) rowen?”
    Har hun ringet?
    “Jah, hun ra for da nøvsens”
    Ja, hun ringede for da noget siden.

    Fritz: Hm, Google kan ikke finde et eneste nutidigt eksempel på brugen af opbede til for eksempel plantning af kål. Opbede synes at være så gammelt et ord, at det er gået i glemmebogen – det vil sige Kalkars Ordbog. Det for oldnordisk til Pludrs database.

    Ja, gamle dialekter er kringlede, og man kan undre sig over, hvordan man i gamle dage kunne enes om stavemåden på de forskellige ord. Et er at enes om udtalen, men dialekt på skrift er en anden sag. Tag nu bare:
    “imell så band han åu vien en liim te hans muer, å så sång han imell, di hoer ed så vit, nær han tow te å hwell”.
    Hvem kan overhovedet påstå, at der her ikke har sneget sig en stavefejl ind? Hvordan kunne man i datidens stråtækte almueskole undervise i skriftlig dansk?

  2. Manglede i to dage:
    løgpate, ggl
    taglim, ggl
    biolim, ggl
    ….
    bedryp, ODS +pe
    Forslag: nøler som sb., DDO
    c14 gangbar?

    Fritz: Hm, løgpate synes jeg ikke, Google kan finde et tilstrækkeligt antal autoritative eksempler på. Og: c14 er gangbar – det står skrevet med røde bogstaver i ODS’en.

  3. Manglede i dag kun:
    vizsla, ggl (Er visla så forkert?)
    Forslag: kursiv
    I går savnedes dome, ggl

    Fritz: Hm, vizsla er en hund, så visla er forkert. Vissla er et varemærke, og Visla er så en stavefejl, som flere danske forhandlere af skjorter og bluser har begået. Vissla er med dobbelt-s. Da vi normalt ikke har varemærker – ud over blandt andre: coke og tuborg- repræsenteret i Pludrs database, er “visla” nu blevet slettet.
    Kursiv har vi allerede.

  4. Manglede i to dage:
    hølo, ggl evt. +en
    prolin, ggl
    byggelod, ggl
    ledkrop, ggl
    indbyg
    ….
    blodenhed, ggl +er
    Forslag: opbevar/e

    Fritz: Hm, hølo kan Google kun finde tre kilder til – det er for få. I forvejen har vi: høloft, hølade og høgulv.
    Bydeformen af opbevare har vi hidtil ikke opbevaret i Pludrs database, men det gør vi så nu.

  5. Manglede i dag:
    c32 +t/s
    godshavn, ggl
    Forslag: amfen/amfet, DDO,amf amfetamin

    FRITZ: Hm, c32 synes at være et specielt engelsk udtryk for når en person af en eller anden grund bliver overbevist om det er på tide at ændre et religiøst ståsted. Ordet findes kun i ODS’en, og her fremgår det af teksteksemplerne, at datidsformen ikke er med et t, men med et d. Jeg tror ikke vi kan fordanske ordet så meget, at vi bare kan tilføje alle de normale danske bøjningsformer for verber. Så lad os nøjes med -d og med -s.

  6. Manglede i dag kun:
    kalkkar
    Forslag: jabber, ODS

    Fritz: Jabber har vi allerede.

  7. Manglede i dag:
    adware, DDO
    m16.4 +e, ggl ” koncentration
    madcafe, ggl
    klarlak, ggl
    malware, DDO

    Fritz: Hm, så fik jeg da langt om længe lært, hvordan man bestemmer den molare absorptionskoefficient og ikke mindst, hvordan ligningen for den lineære tendenslinje direkte hænger sammen med Lambert-Beers lov.
    Så er det lidt vanskeligere at forstå forskellen på en cafe og en madcafe. Ifølge DDO’en er en cafe: “(mindre) restauration hvor man kan købe kaffe, te, øl, drinks, kager, snacks og lette madretter“. Men så findes der måske også madrestauranter?

  8. Manglede i to dage:
    bælam, ODS
    vedøkse/n, ggl
    æbledej/e, ggl ”dejen
    køddej, ODS
    cembala, ggl
    skøv, for gammel bøjning?
    ….
    Forslag: diert, ODS pattebarn

    Fritz: Vedøkse finder Google kun to kilder til – det er for få.
    Æbledej er tvivlsom. Lad os bare nøjes med de deje, vi kan slå op(!) i ordbøgerne – for eksempel køddej.
    Cembala er en stavefejl – korrekt er: cembalo.
    At skyve er i forvejen et alt for gammelt ord til DDO’en, men det findes i ODS’en med oplysning om bøjningsformerne: skøv og skøvet. Vi kan jo ikke bare opfinde en nutidig bøjningsform til de gamle ord i ODS’en.
    En diert har vi hidtil ikke haft i databasen, men det har vi så nu.

  9. Manglede i to dage:
    hankefad, ggl
    sejladen, ODS
    knaldfed, ggl
    ……
    Forslag: gutinde, DDO

    Fritz: Hm, det lille ord: knald bliver efterhånden flittigt brugt som præfiks og som et forstærkende udtryk. Knaldfed er måske tænkt som et synonym til knaldgod, som findes i DDO’en. Det gør knaldfed derimod ikke. Spørgsmålet er, om man bare kan – om man så må sige – knalde et hvilket som helst tillægsord: knaldhøj, knaldlav, knaldstille, knaldstærk, knalddum? Lad os nøjes med alle de “knaldfine” ord, som findes i ordbøgerne: 24 i DDO’en og 74 i ODS’en.

  10. Manglede i dag:
    dukkeleg/e, ggl
    dækdug/e, ggl
    regndæk, ggl

    Fritz: 🙂

  11. I dag var der:
    Ingen vilde badehvin
    Forslag: æolsharpe, ODS

    Fritz: Den slags harper har vi allerede.

  12. Manglede i dag:
    cues???
    Forslag: vejrhane

    Fritz: En vejrhane har vi allerede. Vi har også en lang træstok, hvormed man støder til ballerne i billard. Cue er det engelske udtryk, men på dansk har vi jo: billardkø.
    Fritz har imidlertid helt glemt, at et cue i nodeskrift jo er et kort citat fra en stemme, der indsættes i en anden stemme for at hjælpe den pågældende musiker med at orientere sig i noderne i forhold til den klingende musik. Benyttes især i større orkestre, hvor musikerne spiller efter individuelle noder og ikke kan se de noder, andre musikere i orkestret spiller efter. Cues noteres med stiknoder og suppleres med en angivelse af, hvem der spiller eller synger det.

  13. Manglede i dag:
    garnfed, ggl
    madgarn, ggl
    Forslag: brunstig

    Fritz: Brunstig har vi allerede – men kun i den farve 😉

  14. øhø
    Manglede i dag:
    døbebog, ODS
    bødebog, ggl
    bedebog, ggl
    boglæde, ggl
    blødhed, ODS
    lødede, ODS,løde

    Fritz: Der er trods alt stadig så meget – også bøger – at glædes over, at det halve kan være nok. Lad os derfor nøjes med at glæde os over alle de glædelige ord, vi kan finde i ordbøgerne: 41 i DDO’en og 102 i ODS’en.

  15. Manglede i dag:
    fanke, ODS
    armfang, ODS
    Forslag: mastodont, DDO

    Fritz: Selv en mastodont har vi for længst fundet plads til i Pludrs database.

  16. Manglede i dag:
    bemalt
    femhed, ggl
    haltime, ggl evt. +r
    fithed, ggl
    og så glemte jeg frame, ggl +s

    Fritz: Det lille suffiks: -hed kan vi nærmest føje til en uendelighed af ord – hvad med varmhed? Og hvad med en sixpack – er det en enhed eller en sekshed? Nej, lad os dog bare nøjes med den “mangehed” af -hed-ord, vi kan finde i ordbøgerne.
    Fithed er endu et eksempel – og endda et godt et af slagsen, for i 2011 føjede Dansk Sprognævn ifølge DR fithed til det danske sprog:
    https://www.dr.dk/nyheder/kultur/saedcellecykel-og-fithed-er-nye-danske-ord
    Men ordet findes ikke mere – hverken i DDO’en eller i Dansk Sprognævns database: Nye ord i Dansk.
    Frames er der ikke mange kilder til på dansk – faktisk så få, at vi vil betragte ordet som værende et engelsk ord.

  17. Forslag: kispu(d)s, ODS

    Fritz: Har vi allerede – både med og uden d.

  18. Manglede i dag kun:
    udmalt
    Forslag: gnietaske, ODS

    Fritz: 🙂

  19. Ikke helt et bondeord, men nærmere et kratlusker/fuglekikkerord:
    ADULT, om en fugl: En voksen fugl, en fugl som er fuldt udfarvet og som har fældet ungfugledragten.
    Modsat Juvenil – en juvenil fugl er i den første fjerdragt som den har. Den beholdes typisk i 6-12 måneder.

    Fritz: Jeg ved ikke, hvad det er med de ornitologer, men det synes som om, de foretrækker fremmedord. Adult er et fremmedord. Det er juvenil også. Men juvenil findes i ordbøgerne, det gør adult ikke. Til gengæld er adult flittigt brugt i branchen for hunde- og kattefoder. Man kan således købe adult foder til voksne dyr. Så lad os da godkende adult. Det må så være et adjektiv, men hvordan det skal bøjes på dansk, har jeg ingen anelse om. Adolte dyr? Adoltere og adoltest?

  20. Manglede i dag:
    farere, ODS,farer
    betlere, ODS,betler
    træard, ggl evt. en ”, evt. +en
    ærtele, ggl også +er
    Hvem har slettet ræer?, DDO,rå

    Fritz: Hm, træard er dobbeltkonfekt. Ifølge DDO’en er en ard nemlig en: “primitiv træplov. Der findes vel næppe stålarder.
    Ræerne var sikkert skredet i svinget.

  21. Træarden var den første, senere forstærkedes skæret med sten, senere jern, så træard er den uforstærkede udgave.

    https://books.google.dk/books?id=1GhaEAAAQBAJ&pg=PA114-IA9&lpg=PA114-IA9&dq=ard+med+forst%C3%A6rket+sk%C3%A6r&source=bl&ots=fx3GymWjoy&sig=ACfU3U16Dxz17Z_9aIigzjuw2BgegbkPhg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwj3pY3Ahvb2AhVMxWEKHaSbBMwQ6AF6BAgFEAE#v=onepage&q=ard%20med%20forst%C3%A6rket%20sk%C3%A6r&f=false

    Fritz: Arden er lavet af træ. Der findes ikke stenarder eller jernarder eller for den sags skyld stålarder. Google kan kun finde et enkelt sted, hvor ordet træard står skrevet. Det er ikke særligt overbevisende. Da fortidens bønder fandt ud af at forstærke arden med et jernskær, var landbrugsredskabet stadig en ard lavet af træ, og det var ikke en jernard. Det var med andre ord blot en ard med et jernskær.

  22. Manglede i to dage:
    frahug/ge/n, ODS
    henfor, ODS,henfare
    forhugge/n, ODS
    ….
    åværk, ODS
    yrke og krye væk??? Skriv lige hvad du sletter.
    Forslag: volatil, DDO

    Fritz: Volatil har vi allerede, men det er slut med yrke og krye. Det er efterhånden længe siden, vi besluttede at droppe de oldnordiske alternative staveformer i ODS’en. Samme sted har vi siden også droppet ord, med henvisning til “anden stavemåde”. I pludrs database er der desværre stadig en del af den slags ord – jokere, som bliver slettet fra tid til anden.
    Når nogen foreslår et nyt ord, og når ordet efterfølgende bliver skrevet ind i Pludrs database, sker det ofte, at jeg her støder på ord, som på den måde ikke mere hører hjemme i databasen. De ord bliver derfor slettet.
    Tjek selv yrke i ODS’en, og selv om kry er et adjektiv, fremgår det af både ODS’en og DDO’en, at flertalsformen er den samme. En flertalsform som: krye, oplyser ODS’en, er en lidet brugt og dermed en alternativ flertalsform. Derfor skal vi ikke mere have den med i databasen.
    I Pludrs database findes der også ord, som i ODS’en er blevet mærket med et lille kors. Det er ord, som for længst er gået i glemmebogen – altså “uddøde” ord. Derfor skal også den slags ord slettes fra databasen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.