Fylde-ord

Ordforslag: overfuld.

Fritz: Overfuld har ikke nødvendigvis noget at gøre med beruselse at gøre. Det er snarere det, at danske bilister på indkøbstur syd for grænsen fylder benzintanken helt op.

Overfuld er et adjektiv, ligesom fuld er det. Men hvad bøjningsformer og beruselse angår, er det tankevækkende, at vi sagtens kan bruge bøjningsformen “fulde mennesker”, men ikke: “et fuldt menneske”.

Et fuldt menneske får derimod snarere betydning af noget religiøst – et fuldt og helt menneske – eller noget lægeligt om fosterudvikling, som jo nærmest er et overfuldt og ikke mindst hadefuldt politisk debatemne i Guds eget land.

Hvad beruselse angår, kan man både fulde og fylde sig med spiritus. Men man risikerer i så fald kun blive at blive fuldesyg – ikke fyldesyg. Men man kan også sagtens være en beruset fyldebøtte.



10 thoughts on “Fylde-ord”

  1. Manglede i dag:
    h20 +de
    medord, ODS
    vådhede, ggl

    Fritz: H20 er ikke et verbum, men et substantiv og et ord, som vi kun bruger i faste udtryk som for eksempel: “at gå til h20”. I ODS’en var h20 engang også et verbum, men siden er der blevet henvist til en anden stavemåde.

  2. Manglede i dag:
    hovgård/e, ggl evt. +ne
    angros
    fadlåg, ggl
    snorleg, ggl
    vord
    sogård/e, ggl sidste
    ålefad, ggl
    avos, mønt Macao,Portugal

    Fritz: Ifølge Defisto findes der ikke nogen infinitiv passivform af verbet gro. Ergo må det samme gælde for angro.
    Fadlåg, synes jeg ikke, Google kan finde noget autoritativt om.
    Snorleg synes ikke at være den gængse betegnelse. Der mangle et e: snoreleg.
    Verbet: vorde har ifølge Defisto ingen bydeform.
    Ålefad er tvivlsom. Georg Jensen har døbt et af sine kunstfærdigt udformede sølvfade “ålefad”. Men ellers synes ålefade ikke kunne findes i forretninger med køkkenudstyr.

  3. Forslag: Kabelsko har vi sikkert…men mastesko og endnu værre færtsko er de i databasen?

    Fritz: Det har du ret i, og ja vi har hidtil manglet både mastesko og færtsko!

  4. Manglede i 3 dage:
    modblik, ggl
    solkind, ggl
    Forslag: benbøj, DDO
    ….
    slupne, defisto,slippe
    pulene
    upas, ggl
    ….
    afharv, ODS +e
    afrandt, defisto,rinde, ODS,afrinde
    fravandt, ODs,fravinde
    markart, ggl + er
    kraftarm, ggl
    tamart, ggl +er
    frafart, ggl

    Fritz: Benbøj har vi allerede. Pul er ifølge ODS’en tobak af ringe kvalitet for eksempel bondepul. Jeg tror, vi her har at gøre med et ord, som ikke har en flertalsbøjning.
    Markarter synes at være et fejlstavet ord for markærter eller mærkater. Kraftarm kan google ikke finde noget særligt autoritativt om. Det handler om vægtstangsprincippet, og her findes vist ingen kraftarme.

  5. Manglede i dag kun:
    åbakke+, ODS
    Forslag: frekvent, DDO

  6. Angående pul, så sprang dit rene sind punkt 1 over, nemlig samleje, og dem kan man have mange af, derfor skal pulene med.
    Angående markart, så finder man ved at google +er (som jeg skrev) flere autoritative anvendelser af ordet.
    Angående kraftarm, ser jeg flere autoritative anvendelser af ordet. Forstår ikke at du ikke ser det samme.

    Fritz: Hm, den slags pul har jeg da fuldstændigt overset – findes kun i ODS’en. Markart lød for mig som forskellige slags marker: kartoffel-, hvede- eller rapsmarker, men i min søgning på “markart” var det nærliggende, at der er tale om stavefejl. En søgning på “markarter” giver ganske rigtigt et helt andet resultat, og her er der ikke tale om forskellige slags marker, kan jeg nu forstå, men om dyrearter, der fortrinsvis har marker som levested. Er det korrekt forstået?
    Kraftarme er et nyt begreb for mig, og som det åbenbart skal forstås, er det, som for eksempel en knibtang er udstyret med, ikke bare stænger at holde om, men også kraftarme at klemme sammen med. Er det korrekt forstået?
    Sjovt nok findes armkræfter i DDO’en, men kun i flertal – entalsformen findes dog i ODS’en.

  7. Markarter er dyr der foretrækker at leve på markerne, ja.
    Kraftarm er egentlig længden på den arm man lægger kræfter i. Hvis den er dobbelt så stor, er du dobbelt så stærk. Spændingsmoment er f.eks. kraftarm x kraft.

    Fritz: OK

  8. Manglede i dag:
    haglløb, ggl
    fjøs, ODS
    ledløs

    Fritz: Hm, du mener vel leddeløs?

  9. Hi, jeg har altid sagt ledløs, men det hedder altså ledeløs eller leddeløs.
    Manglede i dag:
    skibånd, ggl
    fladsi , ggl evt. +en
    isflade, ODS
    håndkit, ggl

    Fritz: Det skal du ikke være ked af – det har jeg også. Sådan er der også andre ord, som jeg har fået galt i halsen. Jeg har tidligere altid troet, at fodgængere går på et torv – altså på et fortorv. Men nej, fodgængere går på et tov – et fortov. Når to parter erkender, at de bare ikke kan blive enige, og ingen ønsker et kompromis, så troede jeg engang, at forhandlingerne er gået i hårknude ligesom man kan opleve det, når man forsøger at rede filtret hår, eller når man forsøger at strigle en langhåret hund. Men nej, forhandlingerne er endt i en hård knude altså en hårdknude.
    Der er også forskel på en høj taler og en højttaler, men siden 1986 har det været tilladt at nøjes ed et enkelt t i højttaler: højtaler.
    Her kunne det være på sin plads at citere en af skribenterne, “EH” – Erik Hansen, i det, der for en pludrspiller burde være et interessant tidsskrift: “Mål+Mæle”:

    “Årsagen til at højtaler med et t blev indført, er at højttaler med to t’er er en skæv og usystematisk form. I ord med adjektiv (tillægsord) som første- led i sammensætninger med noget der betegner en person, et dyr eller en ting der udfører en handling, er ad- jektivet uden t: grovæder, hurtigløber, lavsøger, skønsanger, fjernskriver, løsarbejder, fladbrænder, blindgænger, storsvindler, skævbider, rundviser osv. Formen højttaler er derfor en uregel- mæssighed, svarende til hurtigtløber – en form der heldigvis ikke eksisterer.”

    Læs mere om tidsskriftet her: http://www.cphling.dk/Maal+Maele

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.