Videmira Domi

Så har man set det med!  I Familie Journalen nr.1 3. januar 2011 kan man muntre sig en hel stribe kryds og tværser i ”Famile X”. På næstsidste side – det er side 91 – kan man forsøge sig med  ”Børne Kryds”, og her lyder en af fordringerne: ”malm” på fire bogstaver.

Hvis man ellers har løst en af de andre fordringer ”lam”, der viser sig at være ”unge”, har man også begyndelsesbogstavet i ”malm”: E.

Altså: malm på fire bogstaver, hvoraf det første er E. Den slags er jo ikke så svært for Pludr-spillere, for det er da et ord, vi har haft på spillepladen flere gange: Erts!

Men jeg tvivler på, at det er et ord, som børn kender til. Ja, der er vel heller ikke mange voksne, der ved, at erts er malm?

Lad os lige benytte lejligheden til at genopfriske en sjov historie om erts eller rettere gulderts og den danske konge Chr. IV;

Han havde nemlig længe puslet med udvinding af guld, og da der kom besked fra Norge, om at man havde fundet gulderts, tog Chr.4. straks til Norge og lod det undersøge på en ovn. Før kongen i juli 1646 rejste til Akershus, havde han vist ertset til møntmester Peter Grüner og wardein Herman fra Mønten i Kristiania, men de havde begge svaret ham, at såfremt kongen fik guld ud af det erts, ville de lade sig hænge. Senere blev der bragt noget erts til København, og det lykkedes kongens altmuligmand Kaspar Herbach (Kunstkasper), som var indkaldt hertil i 1642 fra Lichtenberg, at udvinde en del guld, og af dette blev der slået hele, halve og kvarte dukater. På forsiden bærer de enten Chr.4.´s monogram og årstallet 1647 eller kongen vises i stående figur. Men bagsiden er nok det morsomste. Den latinske indskrift: VIDEMIRA DOMI betyder: “Se vidundere herhjemme”, og brillen skulle være Chr.4.´s personlige påhit, der betød, at den, som ikke ville tro, at dette var guld fra det danske rige, hellere måtte tage briller på.

Gulddukat

100 thoughts on “Videmira Domi”

  1. Hm, her taler vi jo om en blanding (i et ikke nærmere angivet forhold) af de to luftarter nitrogen(mon)oxid, NO, og nitrogendioxid, NO2, og en sådan blanding betegnes ofte NOx eller NOx.

    Læg mærke til, at betegnelsen skrives med to majuskler (store bogstaver) og et lille “stort” x, hvilket antyder, at vi her har at gøre med en slags forkortelse – eller som det bliver angivet i Den danske Ordbog, et “symbol”. Nok findes NOx i Den danske Ordbog, men her er ikke angivet, at ordet skulle være et navneord. Ej heller er der angivet bøjningsformer:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=NO%3Csub%3Ex%3C/sub%3E&query=nox

    Sivsåler var der vel kun Thor Heyerdahl, som troede på! Afmodne findes ikke som udsagnsord, det nærmeste, vi kommer, er navneordet, afmodning:
    http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Afmodning&query=afmodne

  2. Nu skal du ikke tro du er noget. Kan du f.eks. slå den her:

    hendiadys

  3. Jeg tror også, at folk der går i sivsko også tror på sivsåler 🙂

  4. Nej, der fik du mig! Det var da et sjovt begreb, og det vil jeg selvfølgelig skynde mig at at føje til Pludrs database. Nu kan jeg så pludselig rigtigt forstå alle de der udtryk, som revl og krat, stok og sten, mand og mus, hud og hår, vejr og vind, rusk og regn, tykt og tyndt osv…

    Man kan fordybe sig lidt i den slags på denne blog:
    http://www.ezz.dk/638648-hvorfor-siger-man-over-stok

  5. Manglede i dag:

    årfugl
    påregn
    gråpile
    renpil
    flueliner
    grål
    fraregn
    aids
    brass

    ….og jeg frasir urenheder, uanset om ‘man’ kan eller ej.

  6. Ja, dem tager vi, omend renpil ikke findes i ordbøgerne. Renpil kan Google godt finde, men kun ganske få eksempler. Et af dem har vi dog fra Jeppe AakJær så ok. Når nu Google kan støve et ord som renpille op, skulle man mene, at så kan der vel også findes autoritative kilder til frasi. Men nej – det findes tilsyneladende ikke.

  7. mangler: ECLAIR

    lille aflang, glaseret kage af vandbakkelsesdej, fyldt med creme el. flødeskum

  8. udover kagen er der:
    lebbe
    svab (=svabber)
    svabe (=rense)
    vale (pluralis af en val)
    valet (=en ridders tjener)

    og man kan desuden diskutere:

    bios (computer-terminologi)
    iban (bank-ord: din konto hat et iban-nummer/ er også et folkeslag på Borneo)
    viva (udråb)

    -hvad mere, Preben?

  9. Dette forkert stavet ord har vi før haft oppe at vende her på bloggen: når gulvet i baderummet skal gøres mindre vådt, bruger man en svaber, og når man bruger en svaber, svabrer man! Se selv her:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=svabre
    Valet synes også at være et afskedsmåltid.
    BIOS er blot en forkortelse for: Basic Input Output System.
    Iban skal vi også have med, men viva overlader vi til franskmændene.

  10. uanset ordbøger må man kunne sige at der “haltes” bagefter med et eller andet

  11. Jo, vi godkender dem alle dog med den bemærkning, at østn ikke findes i en vestlig udgave. Og så ved jeg da ikke, hvem der har købt waid, der jo af jægere bruges som en betegnelse for vildtets/byttets mave.

  12. Ovnfad findes ikke i ordbøgerne, men findes til overmål med Google – så ok, og ok til aftak-

  13. Manglede i dag:

    glugge/t
    tommet
    togget
    flimt
    omlime/t
    uglemt/e

  14. Jamen vi tager de fleste, men i følge Ordbog Over det danske Sprog er togge en meget sjælden måde ar stave ordet på, så lad os undværer det:
    http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=tokke,4&query=Tokke
    Omlimet kan jeg ikke finde i ordbøgerne, men Google kan godt finde ordet brugt som et tillægsord, så det er som et sådant, vi tager det med. Uglemt findes heller ikke i ordbøgerne, men Google har støvet en passus op i Den danske Salmebog, hvor ordet bliver brugt, så ok da.

  15. Skal du tage ordene ud af munden på os?

    Manglede så kun skovfeen.

  16. Ja jeg skal! Og så skal vi selvfølgelig også have en skovfe her på Pludr.

  17. deka
    kaldne
    kopat
    kovend (en dejlig imperativ!)
    lavaen
    vokale (modsat instrumentale)
    vallaken

  18. Mens de sveder over n26:

    lavaen
    neddal
    opvend
    dallen
    kovl (se kavl i ODS)
    kovend
    konelav

    Og et par jeg er ret sikker på er gengangere, hvordan det?:

    aved
    roeavl

  19. Deka er jo i familie med “mega”. Men til forskel fra mega, der foruden at være et præfix også er et tillægsord, er deka kun et præfix:
    http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Mål_og_vægt/

    Kaldne, hm… Også dette ord synes at have en fætter som for eksempel “faldne” – et verbum (falde) brugt som adjektiv – som man kan slå det op i ordbøgerne:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Faldne&search=Søg
    Men det samme kan man åbenbart ikke gøre med “kalde”:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kalde

    Kopat er der ikke noget, der hedder. Korrekt er: kopatte – “en kopatte”:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=kopatte&query=Kopat

    Kovend, jo den er god nok – lad os straks få den mulighed her på Pludr!

    Lavaen og vokale: ja selvfølgelig.

    Men vallaken: nej – det er en forkert stavemåde. Korrekt er vallakken:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Vallak&search=Søg

  20. Ja, N26 er et usædvanligt ord, som man åbenbart kun kan slå op i Retskrivningsordbogen.
    Lavaen, neddal, opvend, dallen, kovend og konelav er alle ok.
    Det samme er kovl, som man kan læse følgende finurlige forklaring på i ODS’en:
    Om (hvert af) den række huller, der ved vinterfiskeri hugges paa isen, saa at man kan føre garnet under isen (v. hj. af en lang lægte og et reb) fra hul til hul. jf. Kovl-række samt -lægte, -reb.
    Aved lyder oldnordisk. Ikke desto mindre kan man finde nutidige eksempler på ordets brug:
    http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:g1KnAa2YdPYJ:www.nordjyske.dk/artikel/10/2875/28/3728679/3/dansen%2520har%2520ingen%2520alder+%22aved+om%22&cd=6&hl=da&ct=clnk&gl=dk
    Og:
    http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:AUXDAdoziH0J:www.information.dk/53871+%22aved+om%22&cd=5&hl=da&ct=clnk&gl=dk

    Roeavl findes ikke i ordbøgerne, men det findes både med Google og på Falster!

    Om aved og roeavlen er gengangere, tør jeg ikke afvise, al den stund jeg endu ikke er nået til vejs ende med din liste af ordmangler fra oktober og november, da jeg var “down under”!

  21. Hvis jeg var dig ville jeg rive plasteret af i et stort brøl i stedet for 10 små hyl….

    ‘Sjovt’ at ingen fangede at jeg havde skrevet n26 her, selvom de var inde og kigge.

  22. Tak for det stikord, Preben 🙂
    Jeg mangler ordet / funktionen “afventen” ifht indberetning af ord. Var det muligt at udsætte forslagene her på siden til efter døgnets plades udløbstid, Fritz ?
    Nyder iøvrigt i fulde drag de forskellige inputs 🙂

  23. Det stikord kom først efter hints var startet.

    Manglende ord kan vel ikke regnes for hjælp i spillet, så hvad skulle det ærlig talt gøre?

  24. Den eneste måde at indføre en sådan afvente-funktion på er, at lade det være op til ordrøgterne i udkigstønden. Men jeg tror, at både gejsten og ikke mindst hukommelsen går fløjten, hvis man skal vente et døgn med at indberette ord, som alligevel ikke findes i det til hver en tid aktuelle spil.

  25. @Preben
    – så godt du havde skrevet N26, men havde jo allerede en N26, og tænkte så ikke mere over det:-) men selv om jeg havde tænkt, så havde jeg aldrig fundet 2. N26 uden hint :-)i øvrigt er du, som du jo nok har set savnet på chatten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.