Noaord

Noaord er et ord, der træder i stedet for et andet ord, som man ikke lige kan sige. “Det var sørens” hvor “sørens” er et noaord for “satans”, som man ikke kan sige enten som kristen eller som bedstborger. Her er “perler” så et noaord for “perker”, fordi man ikke kan sige “perker” uden at det har konsekvenser, skrev webpastor.dk i januar 2009.

I dansk folketro finder man også noaord i fobindelse med tabuer, tegn og varsler. Det var bestemmende for menneskers adfærd i det daglige liv. Mellem jul og kyndelmisse måtte rotter og mus for eksempel ikke nævnes, ellers fik man mange af dem i det nye år. Men man kunne godt omtale dem under magiske dæknavne (noaord) som “de store” og “de små”.

Som sådan er brugen af noaord et udtryk for efeumisme. En eufemisme er et ord, der bruges som omskrivning for et andet, der er uønsket eller tabu-belagt, lyder forklaringen på Wikipedia.

Årsagen kan være, at det oprindelige ord opfattes som ubehageligt eller vulgært, eller at det opfattes som negativt eller nedsættende.

Eksempler på eufemismer er: sove ind og “afgå ved døden” i stedet for at dø, adamskostume/evakostume i stedet for nøgenhed, lønmodtager i stedet for arbejder, sort og farvet i stedet for neger og samspilsramt i stedet for adfærdsvanskelig eller miljøskadet.

Den store danske encyklopædi forklarer, at noaordets første led er polynesisk – noa ‘almindelig, verdslig’ – et tabunavn. Noa-ord har deres oprindelse i besværgelsen af farlige fænomener som fx jagtdyr, hvis rigtige navn man undgår at bruge for ikke at udfordre dem. 

Heroverfor står den generelle eufemisme, der undgår det socialt anstødelige eller tabubelagte ved en formildende omskrivning, samtidig med at det anstødelige udtryk stadig eksisterer.

I Den store danske ecyklopædi kan man også læse, at Tahitisk bl.a.  er karakteriseret ved, at ordforrådet er præget af navnetabu – noa-ord.

60 thoughts on “Noaord”

  1. @gran: hm. meddrag lyder som bydeformen af udsagnsordet, meddrage. Men det findes ikke i ordbøgerne.

  2. @preben: Selv om jeg vil fastholde, at pulpa er lægelatin, og derfor ikke bør tilføjes Pludrs database, ved jeg godt, at der måske allerede kan findes flere flere eksempler på lægelatin i databasen. Dem må vi så forsøge at luge ud, efterhånden, som vi støder på dem.

    Nok kan man slå pulpa op i for eksempel Den store danske Encyklopædi og for eksempel også i Den Nye Salmonsen:
    http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/start.htm
    men her kan man jo også finde mange andre forklaringer på lægelatin-ord. Men måske skulle vi give bolden op til en debat, om vi bør eller ikke bør medtage den slags ord i Pludrs database? ?Hvad siger Pludrs sprogrøgtere i udkigstønden?

    Cargo er den uofficielle, men meget almindelige stavemåde for ordet, Kargo, så lad os også få det med i databasen:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=cargo&search=S%C3%B8g

    Modråd kan jeg ikke finde i ordbøgerne, hverken som navneord eller som udsagnsord. Google kan heller ikke finde noget autoritativt.

    Uridom findes heller ikke i ordbøgerne, men findes nemt med Google. Jeg tror ikke uridom er lægelatin, men snarere en sammenrtækning af ordene, urin og kondom. Det ser i hvert fald ud til at være et meget brugt ord blandt autoritative kilder, så det ord skal også med i databasen.

    I ordbøgerne kan man heller ikke finde madråd, men det kan man i kogebøgerne, afslører Google, så ok til det.

    (Pro) cura lyder også som latin, men det er faktisk italiensk og staves: procura. Men på dansk er det: prokura:
    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=prokura

    Og meget passende er dit ordforslag, natura (og ikke nutra, som jeg forvekslede det med), også latin “in natura”. Men til forskel fra pulpa kan det kan slås op ii ordbøgerne, og er derfor et udtryk, der er almindeligt brugt. Så det skal selvfølgelig også med i databasen.

  3. @preben: Nej de smuttede for mig. Men jeg har tjekket dem begge nu. De skal selvfølgelig med i databasen, og det kan ikke gå benrapt nok!

  4. meddrag skulle være et værktøj:

    Et meddrag (også kaldet med eller medekrog) er et værktøj, der anvendes til optrækning af linjer på planker (til laftebygninger – bulhuse), der skal kanthugges – tilpasses hverandre, så huset bliver tæt – altså netop en form for stregmål, der i hvert fald har været anvendt af norske tømrere og husbyggere (hvad enten de var fagfolk eller ikke).

    men skal jeg ellers ikke gøre mig klog på 🙂

  5. hvis uridom godkendes – skal vi vel også have: FEMIDOM

    Femidom er en præventionsform til piger.

    Det er nærmest en kombination af et pessar og et kondom.

    Femidomet er en slags hylster af latex, hvori der er to ringe – en indre og en ydre i hver sin ende. Den indre ring hjælper med at placere femidomet rigtigt i skeden.

    Hylstret dækker livmoderhalsen på samme måde som et pessar.

    Den ydre ring, som er den åbne ende af hylstret, forbliver på ydersiden af kussen.

    Femidomet passer til alle, bortset fra hvis du har latex-allergi selvfølgelig. Det sættes ind før du har sex. Efter sex skal du klemme den ydre ring sammen for at beholde sæden indeni, og derefter ganske let trække femidomet ud, og smide det ud.

    Femidomet giver en beskyttelse på ca. 97%. Det er kan suppleres med sæddræbende creme. Det beskytter mod sygdomme på samme måde som kondom.

    Det er lidt sart, ligesom kondomet.

    Du kan komme til at lave hul med en skarp negl, et smykke eller lignende.

  6. Tak for den indgående indføring islet 🙂

    Har været med til at prøvestøbe et sådant. Da formen kom op nedefra i maskinen, udløste det spredt latter i firmaet.

  7. @islet: Jamen lad os da bare gå med livrem og seler, så vi udstyrer da også lige Pludrs database med et femidom.

  8. @gran: Jamen, nu har jeg stået på hovedet i ordbøgerne uden at kunne finde meddrag. Men så fandt jeg tilfældigvis en forklaring på ordet på Wikipedia.
    Hm, jeg tror, det er ved at være på tide at Fritz her kommer med et lille suk:
    Gid dog sprogrøgterne i udkigstønden sammen med deres forslag til nogle af de manglende ord, nemlig de lidt mere underlige af slagsen, gad bringe et link til et sted på internettet, hvor man kan læse en forklaring på ordet – og vel at mærke et link til en autoritativ kilde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.