Anslagsdup og grydelåg

Så kom Fritz igen på arbejde med at føje samtlige flere end de 1600 nye ord, som Den Danske Ordbog (DDO’en) er blevet udvidet med, til Pludrs database. Den slags tager en god halv eftermiddag, og undervejs kan man så undre sig over, at grydelåg og jakkelomme er nye ord. Hvordan kan det mon være, at så gammelkendte ord ikke for længst er blevet føjet til Den Danske Ordbog? Har en daværende redaktør af ordbogen helt glemt dem? Måske er det en svipser, men selvfølgelig bedre sent end aldrig.
Et ord, som Fritz først for nylig er stødt på, kan man sagtens finde mange eksempler på på internettet. Det er: “anslagsdupper”, som man dog endnu ikke kan finde i ordbøgerne. Men det kan jo være, at det ord snart dukker op i forbindelse med kommende opdateringer af Den Danske Ordbog – hvem ved?

Meget hårde Hjerneskaller

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: negeri, som findes i Ordbog over det danske Sprog (ODS’en).

Fritz: Hm, Det er da en bemærkelsesværdig forklaring, vi kan læse om negeri i ODS’en:

“Saasnart en Neger af Vigtighed er død, fyres der en Mængde Musketskud af uden for Huset og omkring i Byen eller, som den paa Kysten kaldes, Negeriet, hvorved Dødsfaldet bliver almindelig bekiendt.”

Den forklaring fik mig straks til at tjekke, hvad man kan læse om ordet, neger, i Store Nordiske Konversations Leksikon, som jeg har stående i 26 bind i min bogreol.
Det er et arvestykke, og i bind 16, der er dateret 1921 – altså i begyndelsen af Matadors første tid – kan man blandt andet læse følgende:

“De fleste N. Har aflange, meget haarde Hjerneskaller, ofte med høj smal Pande, fremstaaende Kæber, flad Næse, tykke Læber, kruset (Uldhaar) sort Haar, som Regel skægløse, Platfødder, Skelettet gennemgaaende, spinkelt, men haardt. N. er livlig, lyrisk, barnlig, elsker Musik, lærvillig, men ikke udholdende, heller ikke videre udviklingsdygtig; moralsk set er han let til det gode, som til det onde; Medlidenhed er sjældnere end Grusomhed. Hvor Negre skal regere (som paa Haiti), bliver det næsten altid despotisk. Forfængeligheden er stærk hos N. og tit af ganske barnlig Art, ligeledes Løgnagtigheden. I det 16. Aarhundrede begyndte man at indføre Negre som Slaver til Amerika, da Indianerne ikke duede til strengt Arbejde.”

Kogeøer og deslige

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: olieø.

Fritz: Her er vi igen havnet i afdelingen for steders karakteristika – denne gang er det ikke byer, men øer. Olieø kan man ikke slå op i ordbøgerne, så lad os nøjes med de ø-ord, som vi kan finde her. Blot fordi et rafinaderi opbevarer olie i tanke på en ø, gør vel ikke øen til en olieø? I så fald kunne der meget hurtigt gå inflation i ø-ord. Hvad med Fanø Bryghus – gør det så Fanø til en “ølø”? Nej, Fanø er lige så lidt en ølø, som Bornholm er en solskinsø. Sicilien er vel heller ikke en mafiaø? Selv hvis flertallet af kvinder på en ø beskæftiger sig som kogekoner, er en sådan ø jo heller ikke nogen kogeø.

Kulbyer og deslige

Preben Riis Sørensen savner ordet kulby i Pludrs database.

Fritz: Hvis vi skulle til at opfinde ord, der beskriver byers karakteristika, ville Fritz få meget travlt, for så er Ribe pludselig en tulipanby, Herning er en hingsteby og odense en eventyrby og ja, Viborg en tingby og Machu Picchu en inkaby og engang var Esbjerg vel også en fiskerby. Vi vil dog lade os nøje med de byer, vi kan finde i ordbøgerne.

Uomsat viden eller mangel på samme

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: uomsat.

Fritz: Hm, Google kan sagtens finde mange henvisninger til uomsat, men et sådant tillægsord findes ikke i ordbøgerne. Hvad værre er, så findes det modsattte tillægsord, omsat, i ordbøgerne heller ikke! Det nærmeste, vi kommer, er udsagnsordet, at omsætte og dermed datidsformerne: omsatte og omsat.

Helt tosset lyder det i mine øren, hvis man så skulle slutte sig til, at så må der også findes et udsagnsord: uomsætte, som så i datid bøjes uomsatte og uomsat.

Er jeg på herrens mark her? Hvordan forklarer man ordet, uomsat, når det hverken findes som tillægsord eller udsagnsord i ordbøgerne? Jeg må tage mig til hovedet.

Findes der blandt Pludrs spillere en dansk- og grammatikkyndig, der kan komme med en logisk forklaring, så min uvidenhed ikke forbliver uomsat?

Weltschmerz

Kan du holde en tale om ordet spleen, spørger Preben Riis Sørensen.

Fritz: Måske kunne jeg, hvis jeg fik lov at forberede mig. Så ville jeg sige noget om, at et kært barn har mange navne: The English Malady, l’ennui de vivre og weltschmerz for eksempel. Kort sagt: sentimental pessimisme, melankoli og livslede i erkendelse af verdens utilstrækkelighed. En slags pessimistisk livsfølelse, som der ofte er kommet stor litteratur og filmkunst ud af. Måske er hele stemningen i kultfilmen: Paris, Texas (den bør du se) et eksempel på den slags.

Preben Riis Sørensen fortsætter her spleen-talen: Splen på latin betyder milt, og i gamle dage mente man at milten var hjemsted for tungsind.

Fritz: Hm, og nu om dage siges det, at røven er hjemsted for misundelse!

Preben Riis Sørensen: røvmusundelig?

Fritz: Nej, lidelsen, misundelse, diagnosticeres: “Ondt i røven”.

Ustegt lægelatin

Det fremgik i dag, at ‘man’ ikke ved, at lægelatin skal med, når det står i ordbøgerne, skriver Prben Riis Sørensen, der i samme ombæring efterlyser ordet:
ustegt/e.

Fritz: Jo da, der findes lægelatin i ordbøgerne, og når de findes her, bør de også findes i Pludrs database.

Ustegt kan Google ikke rigtigt finde autoritative kilder til. I princippet er det jo et underligt ord, for alt, hvad der endnu ikke har været en tur på stegepanden, grillristen eller over bålets flammer eller gløder er jo “ustegt”. Så vidt Fritz ved, findes der heller ingen opskrifter, hvor det er et krav, at en bestemt igrediens skal være “ustegt”. Selv i opskriften på tatar, står der jo ikke noget om, at kødet eller æggeblommen skal være ustegt.

PS: Når du køber hakkebøffer hos slagteren lige til at lægge på stegepanden hjemme i køkkenet, beder du jo heller ikke om “ustegte” bøffer af hakket oksekød.

Preben Riis Sørensen: Nej, men man kan krydre den ustegte side mens den anden steger.

Fritz: Jow jow, men i så fald er der jo et hav af u-ord, som vi skal have med i Pludrs database: utegnet, usunget, uæltet, ufløjet, uhoppet og urøget osv. Men det gider vi ikke.

Stribevis og ubøjelige

Preben Riis Sørensen efterlyser bøjningsformen med tilføjelse af et “t” for ordet radvis – og sikkert også en bøjningsform med tilføjelse af et “e” – altså henholsvis: radvist og radvise.

Fritz: Radvis, synes at være et slags uregelmæssigt tillægsord, der tilsyneladende er ubøjeligt. At det er tilfældet, får vi et fingerpeg om, ved at slå ordets synonym, rækkevis, op i ODS’en. Her angives der ingen bøjningsformer og dermed heller ikke, som du efterlyser: radvist.

Det samme er tilfældet for rækkevis af andre tillægsord: bunkevis, dagevis, dyngevis, hobevis, læssevis, massevis, sokkevis, snesevis, spandevis, stakkevis, stimevis, stribevis, strømmevis, sækkevis, timevis, ugevis og årevis.

Gad nok vide, om der er en regel for, hvilke tillægsord, der er ubøjelige.

En dims og ikke en kriminel

Preben Riis Sørensen foreslår ordet: pæretyv, og vil gerne vide, om leprom er en joker – altså et ord, som bør slettes fra Pludrs database.

Fritz: Nej, leprom er ikke en joker. Det findes som opslagsord i Den danske online Ordbog, og en forklaring på ordets betydning, kan vi finde for eksempel i Den store danske Encyklopædi.

Men det er vel lægelatin? Og Hvis nej, er lepra så? Og er vi så ikke ude at svæve, spørger Preben og forklarer, at en pæretyv er en dims til opsamling af hestes efterladenskaber.

Fritz: Hm, joker eller ej. Reglen har hidtil været, at vi vil undgå lægelatin, men findes ordet i ordbøgerne, så skulle vi havde det med i Pludrs database. Ordbøger skal her forstås som de almindelige ordbøger, ikke nødvendigvis fremmedordbøger som for eksempel Meyers. Problemet med leprom er, at det finde som et almindeligt opslagsord i Den danske online Ordbog. Her har jeg nu opdaget, at også lepra findes som et almindeligt opslagsord. Lepra har vi da vist nok slettet med henvisning til, at det er lægelatin, så på den baggrund har du da ret – her er vi så ude at svæve. Jeg har ingen anelse om Den danske online Ordbogs autoritet. Det har jeg til gengæld om Den danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog. Så: når nu vi har droppet lepra, så lad os da også droppe leprom med samne begrundelse.

Hvad angår pæretyv, var jeg ikke klar over, at den slags er en dims og ikke en kriminel.

Bonderøvsballer

Høwrap har jeg aldrig hørt eller set anvendt, skriver Ejnarsminde og fortsætter: Men indholdet i en wrapballe er wraphø. til wrapning anvendes wrapfolie.
Fidusen ved at wrappe er, at man skaber et iltfattigt miljø, hvorved man kan opbevare græsset ved en højere vandprocent end hvis ballen ikke blev wrappet. Det er vigtigt, at høet wrappes umiddelbart efter presning.
Det wrappede hø kan transporteres og efterfølgende opbevares når det læsses med en wraptang, som ikke ødelægger wrapfoliet.
Det siger sig selv, at wrapballen skal forblive lufttæt indtil brug.
Wrap laves oftest i bigballer (Ca. 500 kg/stk.), minibigballer (Ca. 250 kg/stk.) eller i rundballer (250-500 kg/stk).
Der laves også et produkt, som kaldes miniwrap. Det er wrappede udgaver af de små såkaldte bonderøvsballer på 12-20 kg.
Vær så artig: 10-11 wrapord og -bøjninger til pludrbasen, hvis de da ikke allerede står dér. -Men høwrap: Nej.

Fritz: 🙂