Pludr Blog

Det er da vist nok kun, hvis man for eksempel til fastelavn finder på at klæde sig ud i tøj, som er lavet af friske grøntsager, man kan tale om “en lækker tøjsmag”. Men senest har Preben Riis Sørensen også foreslået ordet: ursmag. Den slags er der sikkert kun urmagere, der kan tale med om. Men Preben mener nok snarere, at man som ejer af et ur foretrækker bestemte urmærker – Rolex, Omega eller måske et ægte bornholmerur.

Fritz: Ordet smag er i følge ordbøgerne et navneord. Men hvad angår smag, findes der faktisk to af slagsen. Der er alle de smage (i flertal), vi kan opfatte ved hjælp af vores smagsløg på tungen. Og så er der den smag (i ental – og slet ikke i flertal), vi hver især foretrækker for eksempel, når vi skal købe tøj, sko, bil og så videre. Den slags gør vi uden brug af smagsløg, og i ordbøgerne kan man se, at hverken musiksmag eller tøjsmag findes i flertal. Så når vi snakker om den slags smag, burde der i ordbøgerne også være et navneord, smag, der bøjes sådan: smag, -en.

Der kan findes et utal af ting og sager vi kan få smag for, men lad os nøjes med de smag (læg mærke til bøjningsformen), vi hver især bekender os til, som vi kan finde i ordbøgerne.

Preben Riis Sørensen, der ellers ikke plejer at være ordknap, manglede forleden ordet, ordlam, som han havde fundet eksempler på på internettet.

Fritz: Hm, ordlam må være et udtryk for, at nogen har glemt det gode gamle mundlam, eller måske: ordløs og ordknap. De fleste eksempler på ordlammelse finder Google på debatsider, og den slags steder er sjældent autoritative.

Her i påsken findes der mange måder at blive lam på – ikke mindst hvis dit fædrende ophav er en vædder. Men kan man ikke også blive påskelam, om man så må sige? Alt for meget påskeøl og snaps, og man risikerer at blive både hjerne- og bovlam. 

PS: Skal det ske ud på de små timer, kan du også blive laminat.

OPDATERING: Problemet burde nu være løst.

---

Der kan pt opleves problemer med at oprette/rette betalingsoplysninger for VIP abonnementer.

Fejlen skyldes at vi pt. har deaktiveret betalingssystemet, da det desværre har vist sig at der var blevet foretaget et antal dobbeltbetalinger. Det skal selvfølgeligt ikke ske og derfor vil vi først genaktivere systemet når vi har rettet fejlen.

Du kan derfor også opleve, hvis dit VIP abonnement udløber i dag eller i morgen, at dit VIP medlemsskab ophører. Vi arbejder så hurtigt som vi kan på at få rettet fejlen og håber på jeres forståelse.

Alle dobbeltbetalinger skulle meget gerne være blevet refunderet, men kontakt os meget gerne hvis vi skulle have overset nogle.

Vi beklager meget fejlen.

Preben Rriis Sørensen efterlyser udsagnsordet: fnidre.

Fritz: Hm, jeg tror, at hovedparten af de eksempler på internettet, hvor personer bruger ordet, “fnidre” – altså som et udsagnsord – er misforståelser.

Navneordet, fnidder, kan vi finde betydningen af i Den danske Ordbog: “diskussion og uenighed om småting”. Der findes bare ikke noget tilsvarende udsagnsord, “at findre”, der i givet fald skulle betyde noget i retnig af: at ævle og kævle.

Men for langt de fleste eksempler på “at fnidre” synes betydingen at være noget i retning af: at bøvle, at rode eller at besvære sig med noget. Men sådan er det jo, ords betydninger kan ændre sig også uanset den slags mis-forståelser, så vi må jo nok have fnidre med i Pludrs ordbog alligevel.

Vi har et andet ord på dansk for små personlige uoverensstemmelser og interne magtkampe. Det er navneordet, fnadder, og her er der igen eksempler på, at nogen synes, at der er brug for et udsagnsord, for eksempel når man skal beskrive kvinders snakken. De “fnadrer”, men dette udsagnsord kan vi ikke finde i ordbøgerne – endnu.

Fritz: Hm, det synes som om, vi på dansk ikke kan finde ud af forskellen på “et glas” og så materialet “glas”. Et smadret vindue, hvor splintret glas ligger spredt ud på jorden, består af mange stumper glas. Men hver af stumperne betegner vi jo ikke som “et glas”, ligesom vi heller ikke betegner alt det splintrede glas som “glassene”. Der er stor forskel på “mange glas” og “meget glas”. Mangler vi ikke et ubøjeligt navneord for materialet, glas på samme måde som med ordet, sand?

En portion smeltet glas betegner vi heller ikke som “et glas”, men blot glas og glasset. “Et glas” er jo det, vi drikker af, men går der så to glas til et par briller?

Preben Riis Jørgensen: Ordet briller kommer iøvrigt af beryl’er -slebet beryl.

Ingrid Ravn Jørgensen har også kigget dybt i glasset:
Og så en hel anden betydning af glas. Glas er en ældre tidsangivelse til søs. Et glas svarer til en halv time. 🙂

Preben Riis Jørgensen: Kun hvis der er nok rom i det….

Fritz: Man kan også læse om glas som måleenhed for tid i Den danske Ordbog, og her bliver den slags glas også bøjet akkurat som ordet for drikkeglas: glas. Så man kan åbenbart godt konstruere en sætning som: “Det er mig der er på vagt i alle glassene.” Eller: “Allerede glasset efter det første faldt rorgængeren i søvn, så resten af glassene måtte vi overlade til kaptajnen selv.

PS: Det kan efterhånden ikke undre Fritz, at en sømand foretrækker rom i stedet for storm i et glas vand, og at en skibskaptajn foretrækker et stormglas frem for et vandglas. Men opbevarer optikeren så sine stel i brilleglas? Og bruger tandlæger tandglas?

Preben Riis Sørensen savner ordene: pentoler og farimag. Og hvad er så mon det?

Fritz: Pentoler findes der ikke mange af på internettet. Til gengæld er der en autoritativ kilde inden for musikken, som fortæller om trioler og pentoler. Så pentoler er altså et rytmisk begreb, selv om man måske også kunne forledes til at tro, at en pentol er en kemisk substans.
Fraimag er et spændende ord, som vi bruger alt for lidt på dansk. Overdrevet sindighed, forklarer ODS’en om ordets betydning. Så en farimag må vel være en jyde blandt københavnere. Jeg kan ikke lige komme på andre eksempler. Hvem kan? Pentoler tror jeg i hvert fald ikke er for farimager – den slags personer kommer sikkert hurtigt ud af takt. Er cykelryttere, der hænger i bremsen og havner i grupettoen, mon ufrivillige farimager?
Man kunne sagtens få den mistanke, at fraimag skal forstås som en opfordring: Far i mag – altså at skynde sig langsomt i ro og mag. Den slags kan man i en gågade – og hvem ved måske i Farimagsgade i København.

Preben Riis Sørensen har måske smagt mad fra det franske køkken og efterlyser ordet: saute.

Fritz: Saute findes ikke i danske ordbøger, og hvis vi alligevel skal have ordet med i Pludrs database, er jeg nødt til at vide, om det er et navneord eller et tillægsord. Og hvordan bliver ordet i givet fald bøjet?

Islet har også eksperimenteret med fransk stegning og henviser til Den Store Danske Encyclopædi: sauté, (sauté er bøjningsform af fr. sauter stege), stegt i smør el. olie.
Hvis vi altså kan se bort fra -aigu- findes ordet altså – jeg sauterer ofte 🙂, forklarere Islet.

Fritz: Jo men, saute er ikke en dansk bøjningsform – den er fransk. På dansk har vi udsagnsoret: at sautere, og her findes der ingen bøjningsform: saute.

En saute er en stegt ret, forklarer Preben.
Fritz: En saute? Men jeg kan ikke findet et sådant navneord på dansk. Selv ikke danskernes nationalret benævnes “flæsk saute” eller “saute flæsk”.

Ingrid Ravn Jørgensen giver Preben ret:

Preben har så ganske ret 🙂 (ret)
Opskrift på marinerede saute skiver med grøntsager – RetNemt.dk
https://www.retnemt.dk/203/opskrift/marinerede_saute_skiver.htm

Fritz: “Marinerede saute skiver” er der ikke noget, der hedder på dansk. Og heller ikke “marinerede sauteskiver” findes der noget af på dansk. Hvad er i det hele taget “en marineret saute-skive”? Det lyder som noget sludder. Hvis det er skiver af flæsk, vi taler om, så er det på dansk “marineret stegt flæsk”. Vi har jo også en anden dansk klassiker: “marinerede stegte sild”, men at benævne den slags som “marinerede sild saute” eller “marinerede saute sild” gør vi ikke på dansk.

PS: I det franske køkken vrimler det med franske gastronomiske udtryk. Lad os betragte den slags som lægelatin for kokke og gourmeter, og lad os nøjes med de udenlandske gastronomiske begreber, vi kan “smage” i ordbøgerne.

Ikke bare er Pludr blevet shinet op – vi har sandelig også fået udvidet vores og spillets ordforråd med samtlige de flere end 1600 helt nye ord, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab senest har føjet til Den Danske Ordbog fra abespil til årsomsætning.

Man kan dog godt undre sig over, at årsomsætning skulle være et nyt ord. Sådan er der mange mærkværdige nye ord, som vi kan undres over: batyskaf, carvery, culpøs, dominatrix, gargoil, jinxe, klaskehøjde, lassi, marabu, marc, martindale, meme, oolong, panna, rohingya, sanktelmsild, shandy, sylt, urologisk og yuzu.

Og så er opdateringen af Den Danske Ordbog endda kun et led i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store satsning på at tilføje 10.000 ord til ordbogen over få år.

Fritz bliver med andre ord(!) ikke arbejdsløs “over få år”!

Vi er nu efterhånden så langt med den nye version af Pludr, at vi er klar til for alvor at løfte sløret.

I morgen aften (torsdag d. 25. oktober) vil vi derfor lukke ned for den gamle version af Pludr og åbne op for den nye.
Det betyder at fra kl. 17:00 lukker spillet ned imens vi jonglerer rundt med systemerne i baggrunden, hvorefter vi forventer at spillet er online i sine nye klæder senest kl. 21:00.

Det er den samme webadresse som altid du skal bruge efter skiftet: http://pludr.dk

Alle nuværende brugerkonti vil blive flyttet over til den nye version. Du beholder altså dit nuværende brugernavn og kodeord, men du skal være opmærksom på at i den nye version skal du logge ind med din e-mail adresse i stedet for dit brugernavn.

Alle VIP-medlemsskaber vil også blive flyttet med over til den nye version, men da den nye version benytter et helt nyt abonnement-system er det en god idé lige at smutte forbi VIP-siden, når du logger ind på den nye version første gang og sætte dit abonnement op, så du ikke mister dit VIP-medlemsskab når din nuværende periode udløber.

Alle highscore lister og arkivet vil blive nulstillet i forbindelse med flytningen.

Skulle du have spørgsmål til skiftet er du hjertens velkommen til at skrive en kommentar her eller sende en e-mail til [email protected]

Vi ses på det nye Pludr! 🙂

Preben Riis Sørensen har måske været på en nylig svirretur og mangler derfor ordet, dovdi.

Fritz: Hm, det var dog et mærkværdigt ord, dovdi, og så kan det oven i købet staves: daudi. I ODS’en oplyses det, at ordet er et: “oprindeligt jødiske ord med betydningen ‘broder, ven’ og er brugt i omkvædet di – da – daudi fra en antijødisk smædevise fra ca. 1868; forfatteren, Wilhelm Rantzau (1832-1897), genbrugte ordet i en vise med titlen Frøken Daudis klagesang, hvor Daudi fremstilles som en letlevende kvinde; herfra menes den nuværende betydning at stamme.
Men hvorfor skal et ord fra en antijødisk klagesang fra det forrige århundrede med i Den danske Ordbog?

Da jeg tjekkede ordet i DDO’en faldt jeg oven i købet over et andet mærkværdigt ord: beverding. I DDO’en oplyses det, at det er det: “samme ord som beværtning, stavemåden søger at gengive islandske studenters udtale af ordet med hovedtryk på første stavelse.”
Men hvorfor ordet skal med i ordbogen, oplyses der ikke noget om. Hvorfor skal vi have et ord, der “søger at gengive” islændinges udtale af et dansk ord? Efter hvilken regel er ordet kommet med i ordbogen?

Preben Riis Sørensen: Ud fra den regel at ord, der får generel udbredelse, skal med. Og nu, vi er ved emnet, hvad så med småsnaps?

Fritz: Et sjovt ord, småsnapse, som, jeg først tænkte, er et navneord uden ental. Men det er jo et udsagnsord.

Sådan havde jeg det også med den islandske beverding. I mine øren lød det helt hjælpløst, fordi jeg sammenlignede det med ordet, beværtning, med udtale og tryk på den anden stavelse: “vær”. Prøv lige at udtale beverding på samme måde med tryk på den anden stavelse: “ver”. Det lyder helt forkert. Jeg havde overhodet ikke øre for, at trykket skal ligge på den føste stavelse: “be”.