Pludr Blog

Forslag: leffe/n – belgisk øl

Fritz: Den øl er belgisk. Navnet er et varemærke – ikke et navneord, og det skrives med stort L. Meeen – i ODS’en har vi et verbum: leffe, og så skal vi selvfølgelig også have bøjningsformen: leffen (med et lille l) med!

Forslag: De øvrige belgiske øl, hvad med dem: geuze, kriek, lambic?

Fritz: Tjah, hvad med alle de belgiske øl? Der er tale om mærkevarenavne, som vi skriver med store begyndelsesbogstaver. De belgiske øl har tilsyneladende endnu ikke vundet så meget hævd på dansk, at de hver især er blevet til navneord, som for eksempel Tuborg er blevet det i DDO’en, og Carlsberg er blevet det i ODS’en.

Undren: Vi sletter de belgiske øl? Hvad så med vinnavnene?

Fritz: Hm, sletter og sletter – der er snarere tale om at undlade at føje belgiske ølsorter til Pludrs database. Vi har, så vidt jeg ved, for eksempel heller ikke australske øl i databasen.

Hvad navnene på vinavlernes druesorter angår, så har vi vist nok kun dem, som i forvejen findes i ordbøgerne. Men der findes cirka 3000 forskellige druesorter. På Vinavisens liste med de 28 vigtigste druesorter har vi ikke engang dem alle. Vi har kun de sorter, der vokser i ordbøgerne. Derfor har vi for eksempel heller ikke: cirgnan, carmenere eller grenache.
Se Vinavisens liste her:
https://www.vinavisen.dk/sider/Vinbog_15

Forslag: Tipak.

Tipak er usædvanlig, men det findes dog. Googler du tipak, får du også en del henvisninger til en indonesisk ret “tipak cantok” og ordelingsfejl i ordet: mul -tipak. Men som sagt, der findes eksempler på tipak på dansk.

Der findes flere måder til at stykke gods sammen til en enhed. Cigaretter kommer således i 20-styks pakker. Styk er den officielle flertalsbetegnelse, mens styks er den uofficielle. Begge former har vi allerede i Pludrs database. I gamle dage købte man cigaretter snesevis, og man kunne også købe en halv snes.

Vinen fås nu i 3-liters eller treliters pakker, og er du mådeholden med sødmælken, kan du sikkert nøjes med en halvliters karton.

Tidligere kunne man score en tolver, men de tider er forbi. Inflationen gør, man nu om dage bliver nødt til at score en trettener.

Tankevækkende er det også, at vi ikke har sekspak på dansk. Her foretrækker ordbøgerne det engelske udtryk: sixpack. Til gengæld har vi så på dansk: tyvepak!

Logikken bag sprog og gloser på dansk kan ofte være svær at forstå. Ja, ofte synes logikken helt at være gået fløjten. Eksempelvis er pæleormen slet ikke nogen orm.

Interessant er det også, at næbbes er et verbum med bydeformen: næbbes. Det er heller ikke til at forstå, at der ifølge ordbøgerne ikke findes hverken partibånd eller for den sags skyld noget så almindeligt som iskiks. Begge dele har vi da i Pludrs database.

Ulogisk er det også, at på dansk kom parabener i flertal før, ordet kom i ental. Paraben er ifølge ordbogen, Nye Ord i Dansk, et nyt dansk ord.

Det lyder også en anelse ulogisk, at vi har navneordet, en bisidder, når vi ikke har udsagnsordet, at bisidde. Det nærmeste, vi kommer til at beskrive en bisidders arbejde, er, at en bisidder, sidder bi. Bisidde findes ikke i ordbøgerne. Her er det nærmeste, vi kommer, besidde, men det er jo noget helt andet.

Heldigvis er det jo så til at forstå, at melet til et sigtebrød selvfølgelig ikke er malet af sigtekorn. Bageren bruger kun sigtekorn, når han er på jagt.

Forslag: Abombe, ijern, ujern og fribar.

Fritz: Hm, abombe står godt nok beskrevet i ODS’en, så ok. Men spørgsmålet er, om der her mangler en bindestreg: a-bombe? Trykket ligger jo på førstestavelsen. I abombe derimod ligger trykket på den anden stavelse. Det svarer til at glemme bindestregen i A-menneske: amenneske. Uden bindestreg synes udtalelsen at være med tryk på den anden stavelse.

Der mangler bindestreger. ODS’en angiver en bindestreg i i-jern. Jeg er tror, at når der er tale om beskrivelser af formen på diverse genstande er hovereglen, at ordet skal skrives med bindestreg: i-jern, u-jern, t-kryds, t-shirt, v-tegn, u-vending og vej-t.

Trykket ligger jo på føstestavelsen. Ujern lyder som noget, der ikke er jern, og uvending er vel vel nærmest det modsatte af at foretage en vending.

Fribar kunne måske også trænge til en bindestreg, men det synes som om, at det gamle udtryk “fri bar” kan være på vej til at gå af mode.

PS: Og det har med garanti ikke noget at gøre med datid, selv om vi også har udtrykket: fribåren og fribårne!

Forslag: cafebar og cafebaren.

Fritz: cafebar er tvivlsom. Vi har jo i forvejen det gode gamle: kaffebar. En bar kan være et udskænkningssted – eksempelvis en kaffebar. Men en bar kan også være en disk, hvor(på) kaffe bliver serveret. Googler vi cafebaren, kan vi se, at kilderne til ordet samstemmende opfatter ordet som et udskænkningssted og ikke en bar i en cafe.

Noget andet er, at vi lægger trykket på første stavelse i ordet cafe, så cafebar vil blive opfattet som en bar i en cafe og ikke som en kaffebar.

Man kunne godt få den mistanke, at nogen åbenbart synes, at en kaffebar lyder gammeldags og derfor har villet modernisere udtrykket.

Måske vi så også kunne få serveret en cafe latte på en caffe bar?

Ordforslag: Biosid, majpæl, leadout og enligere eller enligst.

Fritz: Det synes som om, at mange skribenter på internettet har begået en stavefejl – biosid er ifølge både Den danske Ordbog (DDO’en) og denstoredanske.lex.dk ikke korrekt. Korrekt er: biocid.

Majpæl er et helt forfejlet udtryk. Nogen kender åbenbart ikke forskel på en stang og en pæl. Det hedder jo heller ikke en totemstang. Korrekt er: majstang.

Leadout – med stort begyndelsesbogstav – er alt andet end et navneord: Danmarks Cykel Unions blog, et anpartsselskab og navnet på et spil om teambuilding.
“Leadout” – med lille begyndelsesbogstav – er et forkert skrevet engelsk udtryk. Korrekt er: lead-out. Også på dansk kan ordet googles med bindestreger eksempelvis: “Lead-out man” eller “lead-out-rytter”. Det er den (cykel)rytter, der “trækker” holdets bedste sprinter frem til en god position før en massespurt før mållinjen. Jeg synes ikke nogensinde at have hørt Jørgen Leth bruge udtrykket, og skulle en tv-kommentator komme til at gøre det, kan man jo ikke høre, at lead-out skrives med bindestreg.

Enligere eller enligst? Hm, enlig kan ikke gradbøjes. Det kan derimod ensom: ensommere og ensomst. Forklaringen må være, at enlig har noget at gøre med et antal, mens ensom er en følelse. Man kan jo ikke være færre end enlig.

Preben Riis Sørensen: Angående lead-out har du nok ikke googlet ‘et leadout’ hvor man ser det anvendt af mange, uden bindestreg. Når mange gør det, kan det sådan set være underordnet hvad det kommer af.

Fritz: Sådan er det jo – er der et tilstrækkeligt stort antal eksempler på et fejlstavet ord, kan Dansk Sprognævn finde på at rette ind og rette i ordbøgerne. Hvornår majonæse skubber den franske mayonnaise ud i glemslen, er kun et spørgsmål om tid. Spørg Google, og du vil finde tonsvis af majonæse.
På engelsk er der bindestreg i lead-out, men det er jo ikke til at høre for en dansker, der vil kloge sig på cykelsport. Men hvad gør man så? Er det “et leadout” eller “en leadout”? Spørg Google, og svaret er: Man gør begge dele – altså både en og et. Der er åbenbart frit slag, og hvad med flertalsformerne? Leadoutene? Leadouterne?
Du har ret – googler du “et leadout” får du et tilstækkeligt stort antalt leadouter(?) uden bindestreg – stort nok til godkendelse i Pludrs database. Men vi må vente med bøjningsformerne, indtil leadout kommer med i Den danske Ordbog. Til den tid kan det meget vel være, at det bliver den engelske version medbindestreg!

Forslag: passiar

Fritz: Passiar har vi allerede. Jeg blev dog overrasket over, at passiaren ikke er en slags hyggesnak med franske aner, med med nederlandske og malajiske! Således oplyses det om passiar i ODS’en: fra nederlandsk pasjaren ‘lægge råd op’, fra malajisk bit(s)jara ‘rådslå’.

Vi har også andre malajiske ord – både i ordbøgerne og i Pludrs database for eksempel: Agar, amok, atol, bambus, beostær, durian, dygong, gekko, gingang gingham, gong, gongong, gurami, guttaperka, kakadue, kapok, kasuar, kris, orangutang, pagaj, pisang, rotang, sago, sarong, og tombak.

Der findes også andre brugbare malajiske ord, som vi måske kunne overveje at indføre. For eksempel har man på malajisk et ord for det at ligge og flyde med ansigtet nedad og enden i vejret: Bongking. Kan man ikke flyde, kan man på malajisk nøjes med: Kapai – at så med armene så man holder sig oven vande. Her kunne man sagtens få den tanke, at pagaj måske kunne være i familie med kapai.

NB: Gingham betyder ternet, og guttaperka betyder harpiks. Guttaperka udvindes af mælkesaften i bladene fra træer af Sapotacea-familien hjemmehørende i Malaysia. Den vigtigste nuværende anvendelse af vulkaniseret guttaperka er som overtræk til golfbolde.

Sådan kan man sagtens opleve noget tankevækkende her på Pludr.

Forslag: Osteko.

Fritz: Det er tilsyneladene kun en og samme kilde til udtrykket osteko nemlig en artikel “Jagten går ind på den gode osteko”, som går igen på flere nyhedsmediers hjemmesider. En enkelt kilde er dog for lidt til, vi vil godkende ordet til brug her på Pludr.

Desuden er osteko et udtryk, som journalister typisk lige finder på i farten. Det kunne lige så godt kunne have været osteged eller ostefår, eller hvad med flødeko, mælkeged, oliefisk eller melfisk. Og hvad med byg, er det nu også det bedste ølkorn?

Selv om Google sagtens kan finde nogle ostekøer, hersker der også stor forvirring blandt kilderne til ordet. Her er oste-køer med bindestreg og her er “ostekøer” med gåseøjne. I ordbøgerne findes der slet ingen ostekøer, og det gør der heller ikke i leksikaene. Den slags køer findes kun på fortovet udenfor ostebutikker under coronapandemier!

Noget helt andet er, at der faktisk findes osterejer – også i ordbogen. Nogen påstår endda, at den slags kan spises! Det er så min påstand, at de næppe gør det med velbehag. I Ordbog over det danske Sprog (ODS’en) findes der også både en osteflue og en ostemide.

Apropos ostefluen (Piophila Casei) og ostemiden: Var det ikke brødrene Price, som præsenterede os for den forbudte ost i EU: Casu Marzu? De gjorde det oven i købet som en slags mundskænke for åben skærm.

Casu Marzu er en traditionel fåremælksost fra den italienske ø Sardinien, hvor den er blevet lavet i flere hundrede år. Casu Marzus kraftige præg af ammoniak er berygtet for at give en eftersmag, der kan sætte sig i flere timer efter indtagelse.

Ved fremstilling af Casu Marzu-osten opbevares den ikke, om man så må sige, beskyttet i en osteklokke, men tværtimod udendørs. Der graves et hul i midten af osten, og her får ostefluen så lov til at lægge sine æg, som udvikler sig til maddiker. Det fortælles, at hvis man fryser osten ned, dør maddikerne, hvilket dog blandt kendere på Sardinien er at begå helligbrøde. De levende maddiker er nemlig en uundværlig del af smagsoplevelsen!

Forslag: Isbiks.
Fritz: Ifølge DDO’en kan biks muligvis være dannet af boks. I ODS’en findes for eksempel en smørbiks, som sømænd i gamle dage brugte til opbevaring af deres smørration. Forstået på den måde giver biksemad jo ligefrem mening: Mad på dåse!

I ODS’en er lånebiks en folkelig jargon for et lånekontor (pantelånerens biks). Så hvis man kan kalde for eksempel en fin italiensk isbar for en isbiks, så er for eksempel Danske Bank vel også en lånebiks.

Og så er Noma vel også en madbiks, hvor kokkene bikser udsøgte madretter sammen – altså biksemad a la skildpaddesuppe eller måske bare forloren skildpadde.

Den slags biksemad kræver, at kokken forstår at bruge en dåseåbner!

Preben Riis Sørensen: Nej, biksemad kommer af at bikse noget sammen.

Fritz: Jamen også det, kommer det af. Oprindeligt er det en maritim middagsret også kaldet for plukkekød – kød, der hakkes småt og tilberedes. Tilberedningen af den ægte, uforfalskede, maritime biksemad består i, at de forskellige dele, kød, kartofler og løg, brunes rigtig godt hver for sig for til sidst at blive opvarmet sammen – på svensk kaldet for: pyttipanna eller på “jævnet” dansk: pytipande.

Ordforslag: Entrehage.

Fritz: Entrehage har vi hidtil ikke haft i databasen. Det har vi så nu. Men da ordet er på ni bogstaver, vil det forekomme meget sjældent i spillene. Det er derfor, ordforslag fortrinsvis bør begrænses til ord på op til otte bogstaver. Kun hvis vi konstaterer, at der i et konkret spil mangler et ord med flere end otte bogstaver, er det ok at foreslå det føjet til databasen.

Databasen er forvejen fyldt godt op med ord på flere end otte bogstaver – ja der er også et utal af ord med flere end 20 bogstaver. Men den slags megaord har vi endnu til gode at kunne gætte på.

Forklaringen kan meget vel være, at den algoritme, som en gang i døgnet genererer et nyt spil, har nogle inbyggede restriktioner, der skal forhindre spil med umanerlig mange ord. Alogoritmen er født til at generere spil, begrænset til et antal ord mellem cirka 40 og cirka 100 ord.

Spil med flere hundrede ord, ville uden tvivl kunne få selv den mest hardcore pludrspiller til at miste tålmodigheden – døgnet har kun 24 timer.