1600 nye bekendtskaber

Ikke bare er Pludr blevet shinet op – vi har sandelig også fået udvidet vores og spillets ordforråd med samtlige de flere end 1600 helt nye ord, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab senest har føjet til Den Danske Ordbog fra abespil til årsomsætning.

Man kan dog godt undre sig over, at årsomsætning skulle være et nyt ord. Sådan er der mange mærkværdige nye ord, som vi kan undres over: batyskaf, carvery, culpøs, dominatrix, gargoil, jinxe, klaskehøjde, lassi, marabu, marc, martindale, meme, oolong, panna, rohingya, sanktelmsild, shandy, sylt, urologisk og yuzu.

Og så er opdateringen af Den Danske Ordbog endda kun et led i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store satsning på at tilføje 10.000 ord til ordbogen over få år.

Fritz bliver med andre ord(!) ikke arbejdsløs “over få år”!

Snart går det løs

Vi er nu efterhånden så langt med den nye version af Pludr, at vi er klar til for alvor at løfte sløret.

I morgen aften (torsdag d. 25. oktober) vil vi derfor lukke ned for den gamle version af Pludr og åbne op for den nye.
Det betyder at fra kl. 17:00 lukker spillet ned imens vi jonglerer rundt med systemerne i baggrunden, hvorefter vi forventer at spillet er online i sine nye klæder senest kl. 21:00.

Det er den samme webadresse som altid du skal bruge efter skiftet: http://pludr.dk

Alle nuværende brugerkonti vil blive flyttet over til den nye version. Du beholder altså dit nuværende brugernavn og kodeord, men du skal være opmærksom på at i den nye version skal du logge ind med din e-mail adresse i stedet for dit brugernavn.

Alle VIP-medlemsskaber vil også blive flyttet med over til den nye version, men da den nye version benytter et helt nyt abonnement-system er det en god idé lige at smutte forbi VIP-siden, når du logger ind på den nye version første gang og sætte dit abonnement op, så du ikke mister dit VIP-medlemsskab når din nuværende periode udløber.

Alle highscore lister og arkivet vil blive nulstillet i forbindelse med flytningen.

Skulle du have spørgsmål til skiftet er du hjertens velkommen til at skrive en kommentar her eller sende en e-mail til [email protected]

Vi ses på det nye Pludr! 🙂

So ein ding

Preben Riis Sørensen har måske været på en nylig svirretur og mangler derfor ordet, dovdi.

Fritz: Hm, det var dog et mærkværdigt ord, dovdi, og så kan det oven i købet staves: daudi. I ODS’en oplyses det, at ordet er et: “oprindeligt jødiske ord med betydningen ‘broder, ven’ og er brugt i omkvædet di – da – daudi fra en antijødisk smædevise fra ca. 1868; forfatteren, Wilhelm Rantzau (1832-1897), genbrugte ordet i en vise med titlen Frøken Daudis klagesang, hvor Daudi fremstilles som en letlevende kvinde; herfra menes den nuværende betydning at stamme.
Men hvorfor skal et ord fra en antijødisk klagesang fra det forrige århundrede med i Den danske Ordbog?

Da jeg tjekkede ordet i DDO’en faldt jeg oven i købet over et andet mærkværdigt ord: beverding. I DDO’en oplyses det, at det er det: “samme ord som beværtning, stavemåden søger at gengive islandske studenters udtale af ordet med hovedtryk på første stavelse.”
Men hvorfor ordet skal med i ordbogen, oplyses der ikke noget om. Hvorfor skal vi have et ord, der “søger at gengive” islændinges udtale af et dansk ord? Efter hvilken regel er ordet kommet med i ordbogen?

Preben Riis Sørensen: Ud fra den regel at ord, der får generel udbredelse, skal med. Og nu, vi er ved emnet, hvad så med småsnaps?

Fritz: Et sjovt ord, småsnapse, som, jeg først tænkte, er et navneord uden ental. Men det er jo et udsagnsord.

Sådan havde jeg det også med den islandske beverding. I mine øren lød det helt hjælpløst, fordi jeg sammenlignede det med ordet, beværtning, med udtale og tryk på den anden stavelse: “vær”. Prøv lige at udtale beverding på samme måde med tryk på den anden stavelse: “ver”. Det lyder helt forkert. Jeg havde overhodet ikke øre for, at trykket skal ligge på den føste stavelse: “be”.

Påhitsomt

Vi mangler en hitman, efterlyser Preben Riis Sørensen, og Peder Elkjær, er tilbøjelig til at give ham ret:

Angående Prebens forslag af ordet “hitman”. Det er nok muligt at ordet endnu ikke er nået frem til de danske ordbøger, men bokse kommentatorer som bla. Claus Borre anvender ofte ordet når de skal beskrive en bokser der har for vane at stoppe modstanderen på knock out før tid. Om deres brug af ordet så gør det autoritativt……det er jo ikke nedskrevet men blot udtalt.
Nå..ja, hitman er måske også et varemærke for en dygtig bokser, men alligevel……

Fritz: Hm, at en dansk tv-kommentator bruger den engelske betegelse, hitman, om en hårdtslående bokser må være et udtryk for slang. Det ændrer ikke på, at ordet (endnu) ikke er dansk. På engelsk defineres ordets betydning som: “a man who is paid to murder someone”. Den slags personer bruger man (endnu) ikke i boksesporten.

Peder Elkjær: Og så dukkede der lige et bokseord mere frem fra den bagerste del af min hukommelse: “cutman”. Den mand der ved ringside med is, vaseline, massage og en lille smule heksekunst kan standse en blødning.
Vi husker alle legenden Paddy Burns fra Irland der tilknyttet “stald Palle” stod støt og roligt og fik de næsten slagne boksere til at tage endnu en omgang, kun fordi han med sin “kunst” kunne stoppe en blødning fra et flækket øjenbryn, så bokseren ikke skulle ind at kæmpe videre med et øje der var blændet af blod fra skrammerne.

Fritz: Det må være med cutman som med hitman – de er (endnu) ikke ord, som er danske.

PS: Med god ret kan man vel også hævde, at Stevie Wonder, er en hitman.

Baksk uld

Preben Riis Sørensen mangler en klud, og det skal være en uldklud, foreslår han.

Fritz: Hm, jeg har godkendt uldkluden, men der er altså forskel på uld og dermed også på de forskellige produkter. Vi skelner dog tilsyneladende ikke imellem for eksempel en uldtrøje og en uldklud. Burde vi ikke snarere benævne kluden: bomuldsklud? En klud af for eksempel fåreuld findes vel næppe? Og det samme med en skjorte af fåreuld?

Preben Riis Sørensen: Hvis man googler ‘klud af uld’ fremgår det, at det har sin brug til bl.a. polering.

Fritz: Men en “klud af uld” til polering er næppe fremstillet af fåreuld.

PS: Hvilken slags uld er det, byrådspolitikere i Esbjerg foretrækker at tale med i munden? Baksk uld!

Ny version af Pludr på vej

En ny version af Pludr er under udvikling og vi er efterhånden nået dertil, hvor vi kan begynde at løfte lidt for sløret.

Den nye version af Pludr er dermed klar til at blive beta-testet.

Hvis du har lyst til at give det et forsøg kan du finde spillet på:
https://beta.pludr.dk/

Der mangler stadig nogle småting og du skal være opmærksom på at manglende ord kan forekomme i beta-fasen, da ord-databasen ikke opdateres løbende i den nye version før beta-fasen er slut.

Derudover skal du også være opmærksom på at imens spillet er i beta, er der ingen eksisterende brugere som er flyttet over i den nye version, du skal altså derfor oprette en ny bruger i betaen hvis du vil teste. Alle disse nye brugere vil blive slettet igen når betaen slutter, hvorefter alle eksisterende brugere fra den gamle version vil blive kopieret over i den nye version.

Hvis du finder fejl ud over manglende ord, er du meget velkommen til at skrive en kommentar her på bloggen.

God fornøjelse og god ord-jagt! 🙂

Anslagsdup og grydelåg

Så kom Fritz igen på arbejde med at føje samtlige flere end de 1600 nye ord, som Den Danske Ordbog (DDO’en) er blevet udvidet med, til Pludrs database. Den slags tager en god halv eftermiddag, og undervejs kan man så undre sig over, at grydelåg og jakkelomme er nye ord. Hvordan kan det mon være, at så gammelkendte ord ikke for længst er blevet føjet til Den Danske Ordbog? Har en daværende redaktør af ordbogen helt glemt dem? Måske er det en svipser, men selvfølgelig bedre sent end aldrig.
Et ord, som Fritz først for nylig er stødt på, kan man sagtens finde mange eksempler på på internettet. Det er: “anslagsdupper”, som man dog endnu ikke kan finde i ordbøgerne. Men det kan jo være, at det ord snart dukker op i forbindelse med kommende opdateringer af Den Danske Ordbog – hvem ved?

Meget hårde Hjerneskaller

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: negeri, som findes i Ordbog over det danske Sprog (ODS’en).

Fritz: Hm, Det er da en bemærkelsesværdig forklaring, vi kan læse om negeri i ODS’en:

“Saasnart en Neger af Vigtighed er død, fyres der en Mængde Musketskud af uden for Huset og omkring i Byen eller, som den paa Kysten kaldes, Negeriet, hvorved Dødsfaldet bliver almindelig bekiendt.”

Den forklaring fik mig straks til at tjekke, hvad man kan læse om ordet, neger, i Store Nordiske Konversations Leksikon, som jeg har stående i 26 bind i min bogreol.
Det er et arvestykke, og i bind 16, der er dateret 1921 – altså i begyndelsen af Matadors første tid – kan man blandt andet læse følgende:

“De fleste N. Har aflange, meget haarde Hjerneskaller, ofte med høj smal Pande, fremstaaende Kæber, flad Næse, tykke Læber, kruset (Uldhaar) sort Haar, som Regel skægløse, Platfødder, Skelettet gennemgaaende, spinkelt, men haardt. N. er livlig, lyrisk, barnlig, elsker Musik, lærvillig, men ikke udholdende, heller ikke videre udviklingsdygtig; moralsk set er han let til det gode, som til det onde; Medlidenhed er sjældnere end Grusomhed. Hvor Negre skal regere (som paa Haiti), bliver det næsten altid despotisk. Forfængeligheden er stærk hos N. og tit af ganske barnlig Art, ligeledes Løgnagtigheden. I det 16. Aarhundrede begyndte man at indføre Negre som Slaver til Amerika, da Indianerne ikke duede til strengt Arbejde.”